Regeringens forslag om at sætte pensionsalderen op til 69 år, som Folketinget har til førstebehandling i dag, vækker harme blandt ansatte på private og offentlige arbejdspladser.

Vi har flere, der har været langtidssyge, og andre der er det nu. En er lige vendt tilbage efter at have fået en ny hofte, og en anden venter på at kunne blive knæopereret.
Marie Rehfel, pædagog

De lufter harmen i en 5 minutter i tolv-aktion, der er blot en af mange aktiviteter, der foregår i dagens anledning i protest mod en forlængelse af arbejdslivet.

Som led i aktionen har pædagoger, gartnere, industriarbejdere, håndværkere, fagforeningsansatte og mange andre faggrupper taget billeder, hvor de siger fra overfor det flertal i Folketinget, som på forhånd har meddelt, at de støtter en fortsat stigning i pensionsalderen. Billeder fra hele landet blev løbende lagt på facebooksiden #Stop 68

Et af billederne er taget på Ulla Carlsens arbejdsplads i Aalborg Kommune, hvor hun er tillidsrepræsentant for 230 specialarbejdere, gartnere og brolæggere ved Entreprenør, by- og landskabsforvaltningen.

– Det var ikke svært at overtale kollegerne til at stille op, fortæller hun til Arbejderen og fortsætter:

– På vores arbejdsplads udføres der fysisk krævende arbejde. Det kan man sagtens mærke på skroget, når man kommer op i årene.

– På vores arbejdsplads udføres der fysisk krævende arbejde. Det kan man sagtens mærke på skroget, når man kommer op i årene, siger Ulla Carlsen, der ses som nummer tre fra venstre.

Privat

Personligt har Ulla Carlsen svært ved at forstå, hvordan de valgte politikere kan sidde de voksende protester mod en fortsat stigning i pensionsalderen overhørig. 

– Min første tanke er, at de skulle prøve at komme ud og lave fysisk arbejde. Jeg tror, at de i bund og grund har for lidt kendskab til, hvad det vil sige. Selvom vi har alle mulige tekniske hjælpemidler til rådighed, så sker der hele tiden slitage på kroppen. Og jeg vil gerne tilføje, at jeg anerkender, at man også kan blive træt i hovedet af et arbejde.

Ulla Carlsen håber, at politikerne på et tidspunkt slår ørerne ud og lytter, ellers frygter hun, at det bliver endnu vanskeligere end i dag at tiltrække nye til fag, der er kendt for at være nedslidende.

– Jeg har svært ved at forestille mig, at man med velvilje går ind i et fag, som man allerede fra start ved, at man ikke kan holde til i et helt langt arbejdsliv. Noget må der ske. Vi kan jo ikke være akademikere alle sammen, lyder det fra den nordjyske tillidskvinde.

Går ud over fleksibiliteten

Tillidsrepræsentant Thomas Fischer har også deltaget i 5 minutter i tolv-aktionen sammen med tillidsrepræsentantkolleger, produktionsansatte og køkkenpersonale fra vindmøllefabrikken Siemens Gamesa i Aalborg. Fabrikken hører med cirka 1000 timelønnede til én af de største private arbejdspladser i byen.

Privat

– Jeg synes, det er forskrækkeligt, at flertallet af de folkevalgte er parate til at vedtage en højere pensionsalder. Vi forstår ikke, at det er nødvendigt at tage den beslutning allerede nu, siger Thomas Fischer til Arbejderen.

Han så gerne, at det blev frivilligt, hvornår man vil gå på pension, og han er overbevist om, at der er mange, hvis de kan holde til det, som vil blive ved med at arbejde lidt længere.

– Jeg tror, regeringen har glemt at kigge på, hvor mange der i dag nyder godt af, at man har nogle forældre, der kan tage sig af syge børnebørn. Hvad vil man gøre, når bedsteforældrene også skal arbejde, spørger Thomas Fischer.

I dag stilles der store krav om fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men det harmonerer ikke med, at alt udenom ikke er det, mener han.

– Her på Siemens arbejder vi i 12-timers skift, og det harmonerer dårligt med daginstitutioner og dagpleje. Det bliver særligt svært for de enlige, der er ansat, som i den grad er afhængige af hjælp fra familie for at kunne få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. 

Kigger Thomas Fischer rundt på kollegerne på vindmøllefabrikken, så har de en travl hverdag med nok at se til. Det kan ifølge ham være en mulig forklaring på den resignation og nærmest opgivende holdning, han tit oplever, når han rejser en diskussion.

– De trækker på skuldrene og siger: Det er sådan, det er. Det nytter ikke at gøre noget. Politikerne gør alligevel, som det passer dem. Når jeg så rusker lidt op i dem og gør opmærksom på, hvad det handler om – som med pensionsalderen – så kan de godt se, at det er nødvendigt at sige fra. Og så er der ingen tvivl om, hvad de mener. Pensionsalderen skal ikke stige mere.

Vuggestuepersonale siger fra

Vi tager springet til vuggestuen Titanrosen på Nørrebro i København. Her er Marie Rehfeldt og kollegerne meget bekymrede for fremtiden.

Kære Mette. Hvordan skal vi bevare vores faglighed og kvalitet på et højt niveau med øget nedslidning og og stigende pensionsalder, spørger en flok frustrerede pædagoger, medhjælpere og køkkenpersonale i Vuggestuen Titanrosen.

Privat

Privat

– Vi støtter op om dagens aktion, fordi vi i den grad er pressede på nedslidning, siger arbejdsmiljørepræsentanten og fortsætter:

– Vi har flere, der har været langtidssyge, og andre, der er det nu. En er lige vendt tilbage efter at have fået en ny hofte, og en anden venter på at kunne blive knæopereret.

Nedslidningen presser alle, forklarer Marie Rehfeldt. De, der er oppe i årene og mærker sliddet på kroppen, kan have brug for hjælp fra en af de 'friske' kolleger – det kan være til at løfte børnene:

– Det er frustrerende som arbejdsmiljørepræsentant at se, hvordan kollegerne bliver nedslidte, og hvordan det påvirker arbejdspladsen. De nedslidte kan have det svært med at bede om hjælp og går rundt og frygter at blive fyret, men det er jo også uholdbart, at de friske kun får det hårde arbejde.

Marie Rehfeldt har været pædagog i snart 16 år og er begyndt at tænke på et mindre fysisk belastende arbejde.

– Da jeg startede, var vi tre voksne på fuld tid og én person på deltid til 10 børn. Nu er vi to fuldtidsansatte og en deltidsansat til 12 børn. De vilkår gør det svært at rekruttere personer med de rette faglige kompetencer. Konkret har vi haft to stillingsopslag uden at få en eneste ansøger, fortæller den 42-årige pædagog.

Hun ærgrer sig enormt over, at politikerne er så svære at råbe op, men mener, at protesterne skal fortsætte.

– Personligt har jeg allermest lyst til, at vi strejkede for at vise, hvad vi mener. Desværre er folk bare så trætte, når de har fri, men jeg håber virkelig, at de vil finde energien til at gøre modstanden synlig. Vi skal råbe op, så politikerne kan høre det og ser, at vi ikke vil finde os i det, slutter Marie Rehfeldt.

Forbundsformænd på banen 

Flere forbundsformænd benyttede førstebehandlingen i Folketinget til at anbefale politikerne at udsætte beslutningen om at hæve pensionsalderen, indtil resultatet af Pensionskommissionens arbejde foreligger i første kvartal af 2022.

Det gjaldt Per Christensen, formand for Danmarks største fagforbund 3F, og Mona Striib, der står i spidsen for fagforbundet FOA.

>>LÆS OGSÅ: Forbund: Sæt beslutning om pensionsalder på 69 år på pause

Dagen har budt på andre protester mod den politiske beslutning om at hæve pensionsalderen fra 68 til 69 år i 2035.

Klokken 11 rullede faglige repræsentanter fra hele landet deres fagforeningsfaner ud og stillede sig op udenfor Christiansborg. Klokken 16 blev fagforeningsfanerne afløst af bannere, der viser, hvorfor fagforeninger og faglige klubber kræver et stop for en højere pensionsalder.

I morgen kan du læse en udførlig reportage på arbejderen.dk om dagens aktiviteter.

FOA Nordjylland er klare i spyttet: Nej til højere pensionsalder.

FOA Nordjylland