14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vi holder ikke til at kravle på tage, når vi fylder 70 år

Tømrersvende i Folketinget

Vi holder ikke til at kravle på tage, når vi fylder 70 år

Ingen kan holde til at kravle rundt på tage og skifte lægter, når de er i 70'erne. Drop beslutningen om løbende at hæve pensionsalderen, lyder opfordringen fra to aarhusianske tømrersvende, der i dag har haft foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

– Vi har svært ved at forestille os, at man kan kravle rundt på et tag og udskifte lægter, når man kommer op i 70'erne, siger Markus Holst (til venstre) og Jesper Skov, der her er på vej ind på Christiansborg.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Da de to unge aarhusianske tømrersvende, Jesper Skov og Markus Holst, i dag havde foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, kom de med en klar opfordring: Drop den fortsatte stigning i pensionsalderen!

Vores generation tvinges til at arbejde seks år længere end dem, der går på pension i år. Det kan vi ganske enkelt ikke holde til.
Jesper Skov og Markus Holst, tømrersvende

– Vi har svært ved at forestille os, at man kan kravle rundt på et tag og udskifte lægter, når man kommer op i 70'erne, lyder det fra dem begge:

– For os er det vigtigt, at vi som yngre håndværkere gør opmærksom på, at vores generation altså tvinges til at arbejde seks år længere end dem, der går på pension i år. Det kan vi ganske enkelt ikke holde til.

Det er aftalt i Velfærdsforliget fra 2006, at Folketinget hvert femte år skal tage stilling til folkepensionsalderen, som skal stige i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger. Velfærdsforliget blev indgået af den daværende VK-regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

– Jeg er begyndt at mærke konsekvenserne af hver dag at arbejde med mange tunge løft og i skæve ofte ubekvemme stillinger, siger Jesper Skov.

Forligspartierne har allerede besluttet, at pensionsalderen i 2030 skal være 68 år, og de er klar til at hæve den yderligere fra 68 til 69 år i 2035, lød det, da Folketinget den 1. december havde førstebehandling af lovforslaget L 105.

– Vi blev taget godt imod, og det er vores indtryk, at de faktisk var glade for, at der kom nogle fra arbejdspladserne, fortæller Jesper Skov til Arbejderen på vej tilbage til Aarhus.

Arbejdsmiljø, skånejob og brancheskift

Medlemmer af Beskæftigelsesudvalget spurgte blandt andet ind til arbejdsmiljøet i tømrerbranchen. 

– Der sker heldigvis løbende forbedringer og kommer nye hjælpemidler til. Men det går alt for langsomt, og selv mærkbare forbedringer vil blot betyde, at vi måske kan holde til den nuværende pensionsalder, mener de to aarhusianere.

I løbet af de 15-20 minutter, der var afsat til samrådet, spurgte udvalgsmedlemmer også ind til mulighederne for job med skånehensyn i tømrerbranchen, ligesom nogle mente, at et længere arbejdsliv ville kunne klares med et brancheskift.

Jesper Skov er da også begyndt at tænke over, om han skal fortsætte som tømrer. Han er 31 år og har været i faget i 11 år:

– Jeg er begyndt at mærke konsekvenserne af hver dag at arbejde med mange tunge løft og i skæve, ofte ubekvemme stillinger. Der begynder at komme dage, hvor jeg er træt i kroppen, når jeg kommer hjem, og nogle gange også når jeg vågner næste morgen, hvor jeg burde være frisk.

Fortsætter stigningen i pensionsalderen også efter 2035, så kan Jesper Skov først kalde sig folkepensionist, når han fylder 73 år. Markus Holst på 26 år kan stoppe på arbejdsmarkedet, når han fylder 70 et halvt, fordi han i modsætning til Jesper Skov kan gøre brug af ret til tidlig tilbagetrækning. Alligevel lyder det fra Markus Holst:

– Det er ganske enkelt ikke realistisk. Mange kolleger oplever de første slidskader i 30’erne. Mange har endda allerede fået skiftet hofter eller knæ, inden de er færdige med 50’erne, siger Markus Holst.

– Det er ganske enkelt ikke realistisk. Mange kolleger oplever de første slidskader i 30’erne. Mange har endda allerede fået skiftet hofter eller knæ, inden de er færdige med 50’erne.

Ret til tidlig tilbagetrækning

Når Jesper Skov ikke får glæde af Arne-pensionen, som retten til tidlig tilbagetrækning kaldes, så er det fordi, den tager udgangspunkt i antal år på arbejdsmarkedet. Man skal som 61-årig have været på arbejdsmarkedet i 42, 43 eller 44 år, og Jesper Skov vil, når han fylder 61 år, have arbejdet i 40 år.

>>LÆS OGSÅ: Efter Arne-pension: Fagforeninger kræver stadig stop for stigende pensionsalder

– De giver med den ene hånd og tager med den anden. Og jeg synes nu heller ikke, det batter ret meget, at man kan stoppe tidligere, når pensionsalderen bliver ved med at stige. Havde jeg vidst, da jeg startede, at jeg først har udsigt til at kunne gå på pension som 73-årig, så havde jeg nok tænkt mig om en ekstra gang, mener Jesper Skov:

– Jeg er meget bekymret for, hvordan vi skal blive ved med at trække nye til faget. Kan jeg anbefale min nabos søn, at han skal være tømrer med udsigten til så langt et arbejdsliv?

Jesper Skov og Markus Holst er henholdsvis formand og næstformand i Tømrer og Bygningssnedkernes Brancheklub i Aarhus og er derigennem med til at støtte op om kampagnen "#Stop68", der kæmper imod stigningen i pensionsalderen.

Ved førstebehandlingen den 1. december gennemførte fagforeninger og arbejdspladser over hele landet masser af aktiviteter imod det upopulære lovforslag.

>>LÆS OGSÅ: En dag fuld af protester mod stigende pensionsalder

Politikerne står fast

På trods af protesterne og en undersøgelse, der viser, at 62 procent af danskerne er uenige eller overvejende uenige i, at pensionsalderen skal stige ud over de 68 år, så har flertallet i Folketinget endnu ikke været til at rokke. Undersøgelsen er lavet af Gallup for Enhedslisten.

Ved dagens foretræde gjorde de to tømrersvende deres til at fortælle medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget om hverdagen som håndværker. Om de lykkedes med at flytte holdningerne, tør de ikke sige.

– Jeg ser det som noget endegyldigt. Der er ingen anden udvej, end at det skal blive bedre. Vi har gjort vores og har så en forhåbning om, at de så gør deres, lyder det fra Markus Holst der tilføjer:

– Alle har ret til en værdig alderdom.

Fra Jesper Skov lyder det:

– Jeg ved ikke, om vi fik overbevist politikerne om noget, andre ikke har kunnet, men vi har gjort, hvad vi kunne for at gøre opmærksom på vores bekymring. Det nytter ikke at lade være med at gøre noget, og bliver man ved, så kommer der forhåbentlig noget ud af det.

Protesterne fortsætter

Modstanderne af det upopulære forslag fortsætter aktiviteterne for at stoppe politikernes beslutning. Siden førstebehandlingen den 1. december har fagforeninger i København på skift stået foran indgangen til Christiansborg alle hverdage mellem klokken 16:00 og 17:00.

Planen er at gennemføre større markeringer, når forslaget skal til andenbehandling den 18. december og tredje og sidste behandling den 22. december.

Vedtager Folketinget L 105, så får Danmark den højeste pensionsalder i OECD.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2020 - 13:58   11. dec. 2020 - 11:14

Pensionsalder

noc@arbejderen.dk
Aftale om ret til tidlig pension
  • Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten har den 10. oktober 2020 indgået aftale om en ny ret til tidlig pension.

  • Retten til tidlig pension er baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

  • Ud over beskæftigelse, hvad enten der er tale om lønmodtagere eller selvstændige, tæller også perioder med dagpenge, sygedagpenge, deltidsarbejde, barselsorlov og obligatorisk praktikperioder med elevløn/SU med. Uddannelse senere i livet tæller med i tid på arbejdsmarkedet.

  • Ydelsesniveau for tidlig pension er på 13.550 kroner per måned før skat (2020-niveau) og er uafhængigt af ægtefælle eller samlevers indkomst og formue. Det er muligt at have arbejdsindtægt på op til 24.000 kroner årligt før skat, uden at ydelsen sættes ned.

  • Ydelsen sættes ned for personer med pensionsformuer svarende til mere end 2 millioner kroner og er helt aftrappet, hvis pensionsformuen overstiger cirka 5 millioner kroner.

  • Efterlønsberettigede, som får tilkendt ret til tidlig pension, gives mulighed for, at de kan få udbetalt de indbetalte efterlønsbidrag kontant. Desuden gives der mulighed for frivillig skattefri udmeldelse af efterlønsordningen i en begrænset periode for personer, der ikke har nået efterlønsalderen per 1. januar 2022.

  • I aftalen indgår, at flere får mulighed for at blive visiteret til seniorpensionsordningen. Dette gøres ved at lempe kravet til en persons arbejdsevne i seniorpensionsordningen fra 15 timer til 18 timer. Lempelsen skal aftales nærmere med partierne bag seniorpensionen.

  • For at styrke arbejdsmiljø og forebygge nedslidning afsættes 30 millioner kroner årligt (2022-2024) til udsatte arbejdsområder i den offentlige sektor. Ligeledes afsættes 100 millioner kroner i 2023 til en særlig pulje til arbejdsmiljø. Der afsættes 6 millioner kroner årligt (2022-2025) til et forskningsprojekt hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om de økonomiske effekter af godt arbejdsmiljø.

  • Aftalen finansieres blandt andet gennem en ny særlig selskabsskat fra den finansielle sektor, en løbende beskatning af værdistigninger på selskabers ejendomme og besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats i jobcentrene.

  • 41.000 helårspersoner ventes i 2022 at få ret til tidlig pension. Otte ud af ti er ufaglærte eller faglærte. Det skønnes, at 24.000 helårspersoner vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.

  • Der skal være et politisk serviceeftersyn af ordningen i 2030 med henblik på at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om den fortsat omfatter de personer, den var tiltænkt.