Er det slet ikke meningen, at hovedparten af vores medlemmer skal på folkepension?

Vi kan se, at mange af vores folk ikke når mere end et enkelt eller to år af deres nuværende pensionsalder, før de dør.
Ole Søborg og Nils Stok, BJMF

Det spørgsmål stillede Ole Søborg og Nils Stok fra 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), da de i dag den 15. december havde foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Anledningen var den igangværende behandling af forslaget om, at pensionsalderen skal sættes op fra 68 til 69 år i 2035.

– Vi dækker et bredt spekter af grupper og fag indenfor offentlig virksomhed, og som andre lignende områder har vi en rimelig høj gennemsnitsalder. Vi kan se, både fysisk og statistisk, at mange af vores folk ikke når mere end et enkelt eller to år af deres nuværende pensionsalder, før de dør, lød det fra Ole Søborg og Nils Stok. 

De talte til politikerne på vegne af SKOF, der er fællesklubben i BJMF af Specialarbejdere i København Og Frederiksbergs kommuner, samt de såkaldte "firmatiserede" forsyningsvirksomheder.

– Vi er trætte af at deltage i kollegers begravelser kort tid efter, vi har været til deres afskedsreception, sagde de to faglige aktivister.

Politikerne fik forklaret om den udvikling, der er foregået på specialarbejdernes arbejdspladser.

Skrantealderen

Tidligere var der plads til, at folk kunne blive på jobbet, selv når de nåede til "skrantealderen", men i dag står produktivitet i højsædet, og alle de opgaver, som ikke handler om kerneopgaverne, er skåret væk, samlet og effektiviseret.

– Så de pladser, der var til folk med lidt mindre arbejdsevne, er der ikke mere. Skal vi oprette dem igen for at servicere et politisk mål om at afskaffe folkepensionen? spurgte Ole Søborg og Nils Stok.

De kunne ikke forstå, hvorfor politikerne vil vedtage en lov om at hæve pensionsalderen, når udviklingen viser, at stadig flere forlænger arbejdslivet. Vedtager politikerne en forhøjelse af pensionsalderen, vil det ifølge 3F'erne betyde, at de, der ikke kan holde til et langt arbejdsliv, skal ned på knæ og tigge om pensionen.

– Vi har en virkelighed, hvor stort set alle, der ikke er nedslidt, skadet eller andet, fortsætter med at arbejde. De kigger ikke på pensionsalder og deres dåbsattest, men forholder sig til deres reelle fysiske og økonomiske situation.

Tilhængernes argumenter

De politiske tilhængere af en højere pensionsalder argumenterer med, at der kommer til at mangle arbejdskraft, og at der er brug for skatteindtægter for at sikre velfærden.

Det får Ole Søborg og Nils Stok til at anbefale, at man gør en fælles indsats for at få organiseret og registreret den udenlandske arbejdskraft, der arbejder i Danmark, så den deltager i vedligeholdelsen af samfundet gennem skat og lignende.

De supplerede med argumenter om, at arbejdsmarkedet slet ikke er indrettet til en udvidelse af pensionsalderen. Hermed hentydede de til, at det er svært for unge mennesker at komme ind på arbejdsmarkedet, og at der mangler tusindvis af på lærepladser.

Og så sluttede de:

– Længere levealder betyder ikke, at man også kan holde til at arbejde længere. Danmark har verdensrekord i pensionsalder, vi behøver ikke at udbygge den.

Omfattende protester

I sidste uge var det to tømrersvende fra Aarhus, der havde foretræde for Beskæftigelsesudvalget. 

>>LÆS OGSÅ: Vi holder ikke til at kravle på tage, når vi fylder 70 år

Da Folketinget førstebehandlede forslaget om at hæve pensionsalderen fra 68 til 69 år i år 2035, gennemførte fagforeninger, klubber og arbejdspladser over hele landet et væld af aktiviteter i protest mod det upopulære forslag.

>>LÆS OGSÅ: En dag fuld af protester mod stigende pensionsalder

Protesterne er fortsat lige siden i et forsøg på til det sidste at stoppe politikernes beslutning. 

Planen er at gennemføre større markeringer, når forslaget skal til andenbehandling fredag den 18. december og tredje og sidste behandling den 22. december.

Vedtager Folketinget L 105, så får Danmark den højeste pensionsalder i OECD.