Noam Chomsky, "den offentliges sfæres største intelektuelle", som The Observer skrev, har advaret om, at verden befinder sig i den farligste periode i menneskets historie. Han henviser til klimakrisen, truslen om atomkrig og den stigende autoritarisme som de største trusler mod menneskelig eksistens.

Lad os byde året 2021 velkommen i vished om, at der er meget arbejde, der skal gøres.

På den anden side hævder Robert Muggah, canadisk politiker og sikkerhedsekspert, i en artikel offentliggjort for nylig i The Guardian, at der er tegn på, at verden langsomt bliver bedre.

Året 2020 har været et udfordrende år.

Vi stod overfor og står stadig overfor en global pandemi; vi så populistiske bevægelser vinde terræn; vi var vidne til uhyrlige debatter om kvinders rettigheder og kroppe; vi hørte om politibrutalitet og menneskerettighedskrænkelser; vi fulgte nøje kampen mod racisme og fremmedhad; vi oplevede utallige klimakatastrofer, herunder ødelæggende skovbrande og en af ​​de mest aktive orkansæsoner nogensinde.

Nu, hvor året slutter, er det temmelig svært at se tilbage og finde noget positivt ved dette år. Men hvad mener Robert Muggah egentlig, når han skriver, at "verden langsomt bliver bedre"? Og hvad prøver Noam Chomsky i virkeligheden at advare os om?

Er det velbegrundet at tænke, at verden bliver bedre, eller er det et vestligt forvrænget syn på verden, så vi fortsat føler os veltilpasse og sikre?

Optimisten

I sin artikel hævder Muggah, at der har været en "konstant stigning i overgang til vedvarende energi" i de sidste 35 år, hvilket bestemt er en god miljøpræstation og et skridt fremad i retning af tilpasning til klimaændringer.

Han nævner også, at væksten i digital kommunikation har været markant og en forandrende faktor i de sidste 20 år, hvilket giver enorme fordele over hele verden og udstyrer verdensbefolkningen med værktøjer og viden, ulig noget vi tidligere har oplevet. Derudover er vi "mere uddannede end nogensinde", og menneskeheden er kommet ekstraordinært langt på meget kort tid.

Flere børn kommer i skole, hvilket gør dem til mere aktive deltagere i deres samfund. En anden vigtig god ting er, at børnedødeligheden er faldet dramatisk i løbet af de sidste 70 år. Samtidig er den forventede levealder steget, og folk er sundere. Muggah gør i sin artikel et fremragende stykke arbejde for at bringe os viden og optimisme. Vi skal påskønne, at nogle ting faktisk bliver bedre – selv om året 2020 ikke var det bedste.

Den bekymrede

Chomsky er derimod bekymret. Bør vi alle være bekymrede, eller skal vi vælge et mere optimistisk syn på fremtiden? Svaret må være både-og. Ja, vi skal være bekymret, og ja, vi skal også prøve at have en optimistisk tilgang til året, der kommer.

Verden synes besluttet på at bekæmpe klimakrisen. De løsninger, vi behøver for at skabe en CO2-neutral fremtid, findes allerede. Virksomheder lægger vægt på at forholde sig til global opvarmning, og borgerne er mere opmærksomme end nogensinde før på at gøre deres lille del og tillægger sig bedre og sundere forbrugsvaner og livsstil. 

Vi prioriterer generelt uddannelse, ligestilling mellem kønnene, beskyttelse af børn og menneskerettigheder højere. Alligevel er der lang vej at gå – især med hensyn til vores klima – men lad os prøve at gå det nye år i møde i forventning om, at verden bliver bedre, og at menneskeheden som sådan bevæger sig fremad.

Lad os byde året 2021 velkommen i vished om, at der er meget arbejde, der skal gøres.