23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Assange kan ikke blive udleveret til USA

Sejr ved britisk domstol

Assange kan ikke blive udleveret til USA

Britisk domstol har afsagt kendelse om, at journalisten Julian Assange ikke kan blive udleveret til USA på grund af risiko for selvmord. Dansk Journalistforbund efterlyser en mere principiel dom, der forsvarer pressefriheden og journalisternes ret til at beskytte sine kilder.

Britisk dommer afviser at udvise journalisten Julian Assange, her fotograferet i 2019.
FOTO: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Julian Assange kan ikke udleveres til USA. Det bestemte en britisk dommer mandag ved distriktsdomstolen Old Bailey i London, Storbritannien.

Du skal jo nærmest være selvmordstruet journalist for at undgå at blive udleveret.
Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund 

Retssagen mod den australske journalist og medstifter af WikiLeaks kunne have medført, at Assange blev udleveret til op til 175 år i fængsel i USA for at have offentliggjort lækkede dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Dommen blev afsagt af distriktsdommer Vanessa Baraitser, der ellers i alle sager om udvisning mellem 2015 og 2019 har udvist 96 procent – 23 ud af i alt 24 personer. Det afslører det dybdeborende britiske websted declassified.uk.

Selvmordstanker

Britisk tv, BBC, rapporterer fra retssagen, at dommeren afviste at udvise Assange på grund af bekymring for Assanges mentale sundhed og risiko for selvmord i USA. Dommeren skønnede, at myndighederne i USA ikke var i stand til at forhindre ham i at forsøge at tage sit eget liv.

Hele dommen kan læses her (engelsk)

I sin kendelse skriver dommeren, at der er bevis for, at Assange er i fare for "selvskade på grund af selvmordstanker", og hun karakteriserede Assange som "en deprimeret og undertiden fortvivlet mand, der er bange for sin fremtid".

Bekymret for pressefriheden

Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk Journalistforbund, er selvfølgelig glad for, at Assange ikke bliver udvist. Men han er samtidig dybt bekymret for pressefriheden.

– Hvis du skal uddrage logikken af dagens dom, så skal du jo nærmest være selvmordstruet for at undgå at blive udleveret. Jeg håbede, at dommen ville beskytte pressefriheden. Men dommen er ikke principiel – og vi er sådan set lige vidt. Intet er ændret, i forhold til at journalister stadig må og skal have retten til at beskytte sine kilder. Journalistik er jo stadig i fare for at blive kaldt spionage, siger han til Arbejderen.

Dommer enig med USA

Den amerikanske journalist Glenn Greenwald, stifter af den amerikanske onlinenyhedsportal The Intercept, kalder dommen "befriende", men er alligevel også skeptisk.

"Dommeren tilsluttede sig faktisk de fleste af de amerikanske myndigheders teorier om spionage, men fandt i sidste ende det amerikanske fængselssystem for umenneskeligt til at tillade en udlevering", skriver han på Twitter.

>> LÆS OGSÅ: Ecuadors præsident taget i løgn om Assange

De amerikanske myndigheder har nu 14 dage til at indgive en appel. Det betyder, at Assange sandsynligvis ikke bliver løsladt fra Belmarsh-fængslet, hvor han har siddet siden foråret 2019, skriver Greenwald.

Efter mandagens dom vil Assanges advokater ansøge om løsladelse af Assange mod kaution. Når en appel foreligger, vil en dommer afgøre, om han skal forblive fængslet under appelsagen.

"Assange er en ækel orm"

Det konservative britiske parlamentsmedlem David Davis udtrykker tilfredshed med dommen.

"Udleveringsaftaler bør ikke blive anvendt til politisk retsforfølgelse", skriver han på Twitter.

Men der er uenighed i det konservative parti om Assange. Den tidligere britiske viceudenrigsminister Alan Duncan udtalte i 2018, at Assange var "en lille ækel orm, der burde overgive sig til britisk retfærdighed".

Dengang sad Assange på Ecuadors ambassade, hvor han havde søgt ly. Men han blev i 2019 ført bort af britisk politi og fængslet.

Vil beskytte journalister?

Organisationen for pressefrihed i USA, Freedom of the Press Foundation, tweetede kort efter dommen:

"Desværre var dommen ikke begrundet i bekymring for pressefriheden, men i frygten for at det amerikanske fængselssystem er for undertrykkende til at udlevere en person. Dommen vil alligevel beskytte journalister overalt", lyder vurderingen.

Men det sidste mener Allan Boye Thulstrup er for optimistisk.

– Vi skal huske på, at der sidder mange journalister fængslet i hele verden for at bedrive journalistik. Assange er blot højt profileret og lige nu i fokus, siger han og tilføjer, at mange stater opfører sig højst "umoralsk" overfor pressefriheden.

Glenn Greenwald mener, at Assange skal ud af fængslet nu.

>> LÆS OGSÅ: Julian Assange risikerer 175 års fængsel i USA

"USA's myndigheder er jo ligeglade med, i hvilket fængsel han sidder eller hvorfor. De vil bare have ham gjort tavs bag lås og slå i et bur", skriver Greenwald.

Afslørede krigsforbrydelser

USA har rejst 18 anklager imod Julian Assange. 17 af anklagerne handler om at overtræde USA’s spionagelov samt anklager om at rekruttere hackere.

>> LÆS OGSÅ: USA jagter Assange

Assanges forbrydelse er, at han og WikiLeaks har offentliggjort tusindvis af hemmeligtstemplede dokumenter og optagelser fra USA's militær og efterretningstjeneste fra januar til maj 2010. Heriblandt en video der viser en amerikansk helikopter, der nedskyder civile irakere i Iraks hovedstad. Blandt de dræbte er to journalister, der arbejdede for nyhedsbureauet Reuters.

Mishandling af Assange

Assange har været tilbageholdt i Belmarsh-fængslet, der benyttes til de allerfarligste fanger, siden han 12. april 2019 blev idømt 11 måneders fængsel for at have overtrådt betingelser for sin løsladelse i juni 2012, da han søgte om asyl på Ecuadors ambassade. 

Syv års ophold på Ecuadors ambassade og halvandet år i Belmarch har tæret på Julian Assanges helbred såvel fysisk som psykisk. FN's særlige rapportør for tortur, Nils Melzer, besøgte i maj 2019 Julian Assange i Belmarsh-fængslet. Efter besøget konkluderede Melzer, at Assange har været udsat for ni års mishandling.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jan. 2021 - 12:49   04. jan. 2021 - 16:22

Pressefrihed

ah@arbejderen.dk
Julian Assange
  • Whistlebloweren Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
  • Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA's krigsførelse i Afghanistan og Irak.
  • August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
  • December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
  • Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
  • Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
  • Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
  • April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi. 
  • Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
  • Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
  • Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA's sikkerhed i fare.
  • Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
  • November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
  • Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
  • Februar 2021: USA appellerer kendelsen.