Spørgsmålet er ikke, om Irans atomanlæg bliver destrueret, men hvornår, lyder det fra internationale iagttagere.
Trump er et meget såret dyr trængt op i en krog i et uundgåeligt slutspil. Han har bare et par uger tilbage, og vi véd, at han er i stand til at opføre sig ekstremt uberegneligt.
Danny Postel, Northwestern University
Israels premierminister siden 2009, Benjamin Netanyahu, har gentagne gange understreget, at Israel ikke vil tillade, at landets allersidste magtfulde fjende i Mellemøsten udvikler atomvåben. Hvilket Iran i nær fremtid kan vise sig i stand til.
Efter at præsident Trump i 2018 opsagde atomaftalen med Iran, er arbejdet med at fremstille beriget uran intensiveret. Mandag vedtog det iranske parlament en lov, der gav grønt lys til en stærkt forøget 20 procents uranberigelse, hvilket præsident Hassan Rohani straks beordrede igangsat på det underjordiske anlæg Fordow, beliggende 20 kilometer nord for den hellige by Qom.
Den internationale atomaftale fra 2015 begrænsede Iran til at berige uran 3,67 procent. Fremstilling af a-bomber kræver 85-90 procent beriget uran.
Iran fastholder dog fortsat, at landets atomprogram udelukkende har civilt formål.
Hvis Fordows underjordiske atomcentrifuger ender med at blive sprængt i stumper og stykker med mulig brug af verdens kraftigste konventionelle bombetype kaldet MOAB – ”mother of all bombs” – eller i værste fald atomvåben, er det en sandsynlig kulmination på en konflikt, der er eskaleret voldsomt på det aller seneste.
Sofistikerede angreb
Natanz uranberigelsesanlæg lidt over 300 kilometer syd for hovedstaden Teheran blev 2. juli sidste år raseret af en ødelæggende brand, som ifølge New York Times formentlig var antændt af en bombe anbragt på anlægget ved en central gasledning og bragt til sprængning ved hjælp af et sofistikeret cyberangreb.
Samme usædvanlige teknik, der under navnet ”Stuxnet-virussen” i 2010 saboterede op mod 1000 atomberigelsescentrifuger og betød et andet alvorligt tilbageslag for det iranske atomprogram.
Sommerens ødelæggelse af Natanz-anlægget blev 27. november efterfulgt af endnu et højteknologisk angreb i form af et usædvanligt mord på hjernen bag Irans atomprogram, Mohsen Fakhrizadeh. Attentatet skete uden brug af lejemordere og alene ved hjælp af satellitstyrede automatvåben anbragt i vejkanten.
30. november blev Fakhrizadeh begravet ved siden af to andre myrdede atomforskere.
Iran svor hævn over morderne bag. Israel og USA. Ligesom alle de øvrige mord og angreb er de i lodret strid med international lov og ret.
>>LÆS OGSÅ: Konfliktforsker: USA bryder folkeretten med attentat i Irak
Farlig Trump trængt op i krog
Der spekuleres i, om præsident Trump, som fortsat nægter at anerkende sit nederlag ved præsidentvalget den 3. november, har planer om at kombinere en stor vennetjeneste til Israel – som han står på ekstraordinær god fod med, også efter amerikansk målestok – med en stor vennetjeneste til sig selv i form af et udvidet angreb på Iran, som et sidste desperat forsøg på at forblive i Det Hvide Hus med henvisning til for eksempel ekstraordinære nationale sikkerhedshensyn.
>> LÆS OGSÅ: Israel bistod USA med drabet på iransk general
– Trump er et meget såret dyr trængt op i en krog i et uundgåeligt slutspil. Han har bare et par uger tilbage, og vi véd, at han er i stand til at opføre sig ekstremt uberegneligt, udtalte Danny Postel, ekspert i USA's udenrigspolitik og vicedirektør i Center for International and Area Studies på Northwestern University, til Aljazeera den 2. januar,
Et udvidet militært angreb på Iran vil hurtigt kunne mangedoble de seneste to årtiers stærkt forværrede Mellemøsten-krise – med stor risiko for langt værre konsekvenser end Irakkrigen fra 2003 og frem, Syrienkrigen med mere. Lige akkurat dét en narcissistisk psykopat som Trump med ryggen mod muren kunne bruge til fortsat at mele sin egen kage.
Trump drøftede i forrige måned et militært angreb på Iran med højtstående militærfolk i Pentagon, der ifølge amerikanske medier frarådede Trump at angribe Iran.
Opskrift på kæmpekatastrofe
Iran har gentagne gange truet med at lukke Hormuzstrædet, hvorigennem en stor del af Vestens olieforsyning transporteres, hvis landet angribes. Og Irans militære kapacitet er uden sammenligning Mellemøstens største efter Israels. Så en militær konflikt med Iran kan få katastrofale konsekvenser også langt ud over Irans grænser, Israel inklusive.
Irans hævn for mordet på Mohsen Fakhrizadeh er foreløbigt udeblevet. Iran risikerer, at et angreb – som da landet med et missilangreb mod en amerikansk militærbase hævnede præsident Trumps dronedrab på Irans militære kronjuvel, general Qassem Soleimani i Bagdad internationale lufthavn for et år siden – i den nuværende rødglødende konflikt vil blive brugt som en kærkommen undskyldning for et massivt militært gengældelsesangreb.
I stedet har Iran valgt at anmode Interpol om at arrestere Donald Trump og 47 andre repræsentanter for den amerikanske regering for mordet på general Soleimani den 3. januar 2020 i Bagdad.
Ligesom Iran har valgt at advare det internationale samfund om, at USA pønser på et selviscenesat angreb på amerikanske militærenheder i Irak og bruge det som undskyldning for et falsk gengældelsesangreb på Iran.
I sidste måned overfløj amerikanske B52-bombefly tre gange Den Persiske Golf. Og forleden sejlede Israel en af sine avancerede tyskbyggede ubåde ind i det højspændte farvand. Hvorhen Israels cirka 400 atommissiler peger – fremstillet i lodret strid med international lov og ret – er ikke godt at vide.
Den potentielt katastrofale udvikling er i høj grad ignoreret af mange medier. Vil man følge med, kan man læse Aljazeera eller Russia Today.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278