10 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

"Aftalen med Bruxelles er bedre end ingenting"

Britiske EU-modstandere

"Aftalen med Bruxelles er bedre end ingenting"

Der er overvejende tilfredshed med aftalen mellem EU-kommissionen og Storbritannien blandt britiske EU-modstandere. Men der en en række knaster i kompromiset, mener de.

Britiske EU-modstandere glæder sig over aftalen mellem Storbritannien og EU-kommissionen. Men Boris Johnson (øverst) får kritik for blandt andet kapitlet om fiskeri.
FOTO: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

De britiske EU-modstandere er trods kritik tilfredse med den handels- og samarbejdsaftale mellem Storbritannien og EU-kommissionen, der blev indgået lige op til jul.

Aftalen er et stort skridt fremad. Andre lande vil føle sig ansporet til at følge vores eksempel og forlade EU.
Henrik Overgaard-Nielsen, Brexit Party

Aftalen kan du læse her på dansk.

Brexit er sket

– Nu er aftalen der, og hvad er egentlig alternativet? At blive i EU? Tænk, vi troede aldrig, at brexit ville ske, siger Henrik Overgaard-Nielsen til Arbejderen.

Han var tidligere medlem af EU-parlamentet for det EU-kritiske britiske parti Brexit Party og aktiv for et brexit ved folkeafstemningen i 2016.

Henrik Overgaard-Nielsen er pæredansk, men flyttede til Storbritannien i 1996. Han har været aktiv EU-modstander i 40 år og deltaget i flere folkeafstemninger på nej-siden i Danmark.

Hans far, Poul Overgaard Nielsen, var med til at stifte Folkebevægelsen mod EF i Danmark i starten af 1970'erne som medlem af Det Radikale Venstre.

Eksempel til efterfølgelse

– Med denne aftale mellem EU-kommissionen og Storbritannien – der er et stort skridt fremad – tror jeg trods alt, at andre lande vil føle sig ansporet til at følge vores eksempel og forlade EU, siger Henrik Overgaard-Nielsen. 

Men han mener, at, en no-deal mellem EU og Storbritannien "ville have været bedre". Et no-deal ville have indtruffet, hvis ikke de årelange forhandlinger mellem Johnson-regeringen i Storbritannien og EU-kommissionen havde endt med en aftale.

– Med en no-deal i stedet for en temmelig slatten samarbejdsaftale med EU havde der været ren røv at trutte i, siger han og tilføjer, at det havde været et endnu bedre udgangspunkt for briterne.

Hvis det var blevet en no-deal, skulle Storbritannien fremover handle med EU efter tariffer og kvoter, som følger verdenshandelsorganisationen WTO's regler. Det havde ikke været nogen katastrofe, mener Henrik Overgaard-Nielsen.

Fiskeri et problem

Men nu er aftalen der med Bruxelles, og Henrik Overgaard-Nielsen er overvejende positiv, på nær to-tre punkter i aftalen.

Han er ikke tilfreds med kapitlet om fiskeri.

Danske fiskere og fiskere i andre EU-lande skal over de næste fem et halvt år afgive en fjerdedel af deres nuværende kvoter i britiske farvande. Det er i øvrigt kun en tredjedel af det, den britiske regering havde krævet. Det svarer ikke til de løfter, som Boris Johnson gav i 2016.

I øjeblikket bliver 80 procent af alle fisk i britiske farvande fisket af andre EU-landes fiskeflåder. 40 procent af danske fiskeres fangst bliver i dag fanget i britisk farvand.

– At vi ikke har fået fiskeriet tilbage – direkte – på britiske hænder er en dårlig ting ved denne aftale. Det havde vi fået ved en no-deal. På den måde kunne vi undgå mareridtet med EU's ret til at indføre straf, hvis de føler, at briterne ikke efterlever aftalen, siger han til Arbejderen.

EU kan straffe briterne

EU-kommissionen har ifølge aftalen netop ret til at straffe briterne, hvis de ikke overholder aftalen om fiskeri. Kapitlet om fiskeriet bliver af britisk presse alligevel kaldt "et stort kompromis".

Lederen for den store britiske organisation for fiskere, National Federation of Fishermen's Organisations, Barrie Deas, mener dog ifølge dagbladet The Guardian, at fiskeriaftalen er et "forræderi". Fiskerne er blevet forrådt, for at Johnson kunne få en aftale, siger han.

Fra 2026 skal der ifølge fiskeriaftalen forhandles årligt om fiskeriet, ligesom EU i dag forhandler med Norge hvert eneste år. Men hvis de britiske myndigheder vælger at begrænse adgangen for andre EU-landes fiskerflåder ud over aftalen, har EU ifølge aftalen ret til at reagere ved blandt andet lukke af for britiske både eller pålægge told på britiske fisk.

Desuden må EU ifølge aftalen også afbryde samarbejdet om energi, hvis der opstår problemer med fiskeriet. Og det er et stort problem, at EU stadig kan straffe briterne, selv om de er ude af EU, mener Henrik Overgaard-Nielsen.

John Boyd, leder af EU-modstanderorganisationen Campaign against Euro-federalism (CAEF), mener, at fiskeriaftalen trods alt er "bedre end ingenting".

– Det er et ægte kompromis. Men selve aftalen kan sikre os hurtigere suverænitet over britiske farvande på sigt, vurderer han overfor Arbejderen.

Nordirland

Henrik Overgaard-Nielsen er også kritisk overfor blandt andet afsnittet om Nordirland i aftalen.

Ifølge aftalen er Nordirland stadig er en del af EU's indre marked og toldunion, men samtidig en del af Storbritannien, der nu har forladt EU.

– Nordirland er stadig en del af EU og det indre marked. Vi får en grænse ned gennem Det Irske Hav, beklager Henrik Overgaard-Nielsen.

Finanskapitalen og EU

Spørgsmålet om britisk finanskapitals adgang til EU's finansielle markeder er uafklaret. Det er der ikke opnået enighed om i aftalen.

Det skal der forhandles om i detaljen. Konkret er spørgsmålet, om britiske finansfolk skal have adgang til det finansielle marked i EU og blandt andet handle med euro-obligationer.

Netop dette er et af aftalens svageste punkter, mener John Boyd og Henrik Overgaard-Nielsen.

– Der er ikke opsat restriktioner for finanskapitalens aktiviteter, beklager John Boyd.

Henrik Overgaard-Nielsen mener, at uenigheden i bund og grund handler om, at EU ønsker at trække arbejdspladser i det britiske finanscentrum, City of London, til fastlandet, til EU.

– De ser hellere aktiviteten i Frankfurt end i London, siger briten med de danske aner.

Svagheder ved aftalen

Brexittilhængerne mener også, at der er en række andre problemer ved aftalen mellem London og Bruxelles.

Storbritannien (undtagen Nordirland) træder ud af Erasmus, der er EU's uddannelsesprogram. Briterne har ikke længere har ret til at bo, arbejde, studere og åbne virksomheder i EU-landene. Man kan rejse på korte ophold som turist. Lange ophold kræver visum og særlig tilladelse til at søge arbejde. Det gælder på begge sider af Kanalen.

Trods knasterne er de britiske brexittilhængere trods alt tilfredse med, at Storbritannien nu er ude af EU. Officielt.

– Det åbner op for, at demokratiet kan fungere bedre og blive brugt indenfor nationalstatens rammer. Det er her, det har det bedste udgangspunkt for at virke. I bund og grund handler det om national selvstændighed, slutter John Boyd.

Læs også første del af gennemgangen af aftalen mellem Storbritannien og EU-kommissionen, hvor en række britiske brexittilhængere påpeger fordelene. "48 år som medlem af EU er slut for Storbritannien"

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2021 - 11:23   07. jan. 2021 - 13:54

Storbritannien

ah@arbejderen.dk
Aftalen mellem EU og Storbritannien 2020
  • Kort før jul 2020 indgik Storbritannien og EU-kommissionen en handels- og samarbejdsaftale.
  • Hermed er Storbritannien ude af EU.
  • Det tog fire og et halvt år at forlade EU efter folkeafstemningen i 2016.
  • Juridisk forlod Storbritannien EU den 31. januar 2020.
  • De seneste 11 måneder har der været en overgangsperiode, der har holdt landet i EU's indre marked og toldunion indtil nytår 2020.

Konkret indehold af aftalen: 

  • Briterne er ikke længere underlagt EU-domstolen.
  • EU-domstolen kan ikke tolke handels- og samarbejdsaftalen.
  • Aftalen omfatter ikke forsvar og udenrigspolitik.
  • Aftalen er ikke en dynamisk aftale, så briterne skal ikke løbende tage stilling til nye EU-love.

Om handel, arbejdskraft og industri står der:

  • Det er slut med at adlyde EU's regler om den frie bevægelighed for varer, kapital og arbejdskraft.
  • Det er slut med den frie bevægelighed for over 500 millioner mennesker mellem Storbritannien og de 27 EU-lande.
  • Begge parter kan handle uden told og kvoter.
  • Der er ikke opsat barrierer for vejtransport og flytransport.

Om lige konkurrencevilkår står der:

  • Briterne har lov til at give sin industri statsstøtte, men skal sikre sig, at statsstøtten ikke krænker vigtige principper i EU-traktaten.
  • EU kan tage modforholdsregler, hvis EU-kommissionen mener, at der opstår ulige konkurrencevilkår.
  • Begge parter har accepteret, at der er et minimumsniveau angående miljømæssige, sociale og arbejdsmæssige standarder.
  • Virksomheder i EU kan byde på offentlige licitationer.
  • Kapitalen har fri ret til at lukke, drive og investere hvor som helst i Storbritannien og Europa – uanset tab af arbejdspladser, regionale uligheder og kravene til en afbalanceret økonomisk og social udvikling.
  • Offentlige tjenester bliver åbnet for fuld konkurrence.
  • Det gælder også gas- og varmeforsyning, telekommunikation, uddannelse og 'andre forretningssektorer' i hele Storbritannien og Europa.

Om fiskeri indeholder aftalen følgende:

  • Fiskere fra EU-lande skal over de næste fem et halvt år afgive en fjerdedel af deres nuværende kvoter i britiske farvande. I øjeblikket bliver 80 procent af alle fisk i britiske farvande fisket af andre EU-landes fiskeflåder.
  • EU-kommissionen har ret til at straffe briterne, hvis de ikke overholder aftalen om fiskeri.
  • Fra 2026 skal der forhandles årligt om fiskeriet.
  • Hvis briterne vælger at tvinge andre EU-landes fiskerflåder ud, har EU ret til at reagere.
  • Det kan ske ved blandt andet at lukke for britiske både eller lægge told på britiske fisk.
  • Desuden må EU afbryde samarbejdet om energi, hvis der bliver problemer med fiskeriet.

Af andre punkter indeholder aftalen:

  • Der vil blive samarbejdet om sikkerhed, politi og forskning.
  • Nordirland er en del af EU's indre marked og toldunion, men samtidig en del af Storbritannien.
  • Storbritannien (undtagen Nordirland) træder ud af EU's uddannelsesprogram Eramus.
  • Briterne kan ikke længere frit slå sig ned, arbejde, studere og åbne virksomheder i EU-landene.
  • Lange ophold kræver visum og særlig tilladelse til at søge arbejde.
  • Aftalen kan ophæves med 12 måneders varsel som andre internationale aftaler.
  • Det britiske parlament har allerede godkendt aftalen med EU.
  • EU-parlamentet skal den 29. januar 2021 debattere og stemme om aftalen.

Kilder: Handels- og samarbejdsaftale mellem Storbritannien og EU-kommissionen (på dansk), euobserver.com, The Guardian