12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Trump fik placeret Cuba på terrorliste

Et sidste træk

Trump fik placeret Cuba på terrorliste

Nu har Donald Trump forladt Det Hvide Hus. På falderebet fik han placeret Cuba på liste over stater, der sponsorerer terrorisme. Initiativets "eneste formål er at krænke Cuba og underminere enhver chance for genetablering af bilaterale forbindelser mellem Cuba og USA", siger cubansk ambassadør.

FOTO: Dominick Reuter/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

På falderebet af sin post som præsident har Donald Trump genplaceret Cuba på listen over stater, der sponsorerer terrorisme. Den liste var Cuba ellers blevet fjernet fra af USA's tidligere præsident Barack Obama.

Meddelelsen er en arrogant handling fra en miskrediteret, uærlig og moralsk forladt regering.
Roger López García, Cubas ambassadør i Danmark

Cubas placering på terrorlisten kommer, efter at Joe Biden fortalte NBC News, at han som præsident vil rette op på de fejl, som Trump har begået i forhold til Cuba. Trump har under sin tid som præsident forstærket den økonomiske blokade mod Cuba.

Men terrorstemplingen risikerer at gøre det sværere for Biden at forbedre forholdet til den socialistiske stat. Cubas ambassadør i Danmark, Roger López García, afviser terroranklagerne, som han beskriver som "kyniske og dobbeltmoralske".

– Deres eneste formål er at krænke Cuba og underminere enhver chance for genetablering af bilaterale forbindelser mellem Cuba og USA, siger han til Arbejderen.

Bag om anklagerne

To anonyme embedsmænd fra USA's udenrigsministerium siger ifølge TeleSUR, at anklagen rettet mod Cuba bunder i, at Cuba angiveligt beskytter mennesker, der er flygtet fra retsforfølgelse i USA.

En af disse flygtninge er socialisten Assata Shakur, der i USA kæmpede mod racistisk undertrykkelse og for sorte menneskers rettigheder som medlem af De Sorte Panteres frihedshær. Assata er desuden mor til den afdøde rapper 2pac.

De Sorte Panteres frihedshær gik til kamp mod racistisk politivold, hvilket stadig præger USA den dag i dag. Som en del af frihedshæren blev Assata i 1973 dømt for mordet på en betjent – en anklage, hun afviser. Assata flygtede senere fra fængslet og søgte tilflugt i Cuba, hvor hun lever i dag.

I 2013 placerede USA's regering Assata på sin terrorliste og udlovede en dusør på 2 millioner dollars for at få hende arresteret. Hendes advokat, Lennox Hinds, opfatter det som et forsøg på at lægge pres på Cuba.

>> LÆS OGSÅ: Borgerretsforkæmper stemplet som terrorist

Desuden anklager Trump-administrationen Cuba for angiveligt at nægte at udlevere medlemmer af Colombias Nationale Frihedshær (ELN) til Colombias højreradikale regering.

ELN er en kommunistisk gruppe, der blev oprettet af arbejdere i Colombias landdistrikter, som gennem mange år var ofre for undertrykkelse og massakrer. En af disse var den såkaldte Bananmassakre i 1928 mod arbejdere hos monopolfirmaet United Fruit, som strejkede for værdige arbejdsforhold.

Efter at USA truede med at invadere Colombia, hvis ikke regeringen beskyttede United Fruits interesser, slog det colombianske militær hårdt ned på strejken og dræbte flere tusinde arbejdere.

Arbejderne så det som nødvendigt at kæmpe imod, og dermed blev væbnede grupper som ELN oprettet. ELN har været i væbnet konflikt mod Colombias regering og højreradikale militante siden 1964.

>> LÆS OGSÅ: Vold og undertrykkelse har ført til landsdækkende strejke i Colombia

"Dobbeltmoral"

Ifølge TeleSUR mener flere eksperter, at USA's anklager rettet mod Cuba er dobbelmoralske. Det skyldes blandt andet USA's historiske standpunkt i forhold Luis Posada Carriles.

Posada Carriles var bagmand til en lang række terrorangreb rettet mod Cuba, heriblandt et bombeangreb mod et cubansk passagerfly i 1976, hvor alle 73 passagerer ombord blev dræbt.

23 år senere blev Posada arresteret i Panama efter at være blevet fanget i besiddelse af 90 kilo sprængstof. Han blev arresteret for at være bagmanden bag et mislykket attentat mod Cubas daværende præsident Fidel Castro.

Ifølge Glenn Kessler, journalist for Washington Post, var politikere i Panama, Cuba og Venezuela derfor overbeviste om, at det var på grund af pres fra USA, at Posada senere blev løsladt af Panamas regering.

Efter Posadas løsladelse fik han nemlig tildelt asyl i USA, som nægtede at udlevere ham til både Cuba og Venezuela. Cubas ambassadør i Danmark peger i den forbindelse på USA som statslig sponsor for terrorisme.

– Cuba er et statsoffer for terrorisme, inklusive statsterrorisme begået af USA's regering og af individer samt organisationer, der med myndighedernes tolerance opererer i USA, fastslår Roger López García.

Trump vil ødelægge revolutionen

Ambassadøren forklarer, at Trumps placering af Cuba på terrorlisten er en del af en større strategi mod den socialistiske østat. Siden 1960 har Cuba været underlagt USA's økonomiske blokade, der forhindrer lande i at handle med Cuba. Under Trump blev blokaden forstærket. 

At Trump nu også har genplaceret Cuba på USA's statslige terrorliste er ifølge García "et politisk instrument", der forsøger "at ødelægge vores revolution og skabe økonomiske samt menneskelige skader".

– Disse lister er oprettet med hensigten om at krænke lande, som USA er uenige med, og for at anvende foranstaltninger for økonomisk tvang mod disse lande. Det er også tilfældet med Cuba, hvor mange tiltag anvendes til at straffe vores befolkning, forklarer ambassadøren.

Roger López García kritiserer desuden Trump-administrationens udenrigsminister Michael Pompeo for sine udtalelser, der blandt andet beskylder Cuba for gentagne gange at have støttet international terrorisme.

– Michael Pompeo lyver bevidst, når han beskriver Cuba som en statslig sponsor for terrorisme. Hans meddelelse er en arrogant handling fra en miskrediteret, uærlig og moralsk forladt regering, understreger ambassadøren.

Men selvom Trump-administrationen angiveligt forsøger at krænke Cuba, har østatens placering på terrorlisten for mange haft den modsatte effekt.

– Denne handling har skabt et internationalt oprør fra regeringer, internationale organisationer, partier og solidaritetsbevægelser, oplyser den cubanske ambassadør.

Han fortæller, at selv politikere og religiøse organisationer i USA har udtrykt deres modstand mod terrorlistningen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jan. 2021 - 14:01   21. jan. 2021 - 10:01

Cuba

mbs@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Blokadens historie
  • 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
  • 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
  • 1962: Præsident Kennedy underskriver loven om blokaden mod Cuba. Efter pres fra USA beslutter OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – at ekskludere Cuba.
  • 1963: Kennedy skærper blokaden og knytter blokaden til loven, der forbyder "handel med fjenden".
  • 1977: USA og Cuba opretter under præsident Jimmy Carter 'interessekontorer' i henholdsvis Havanna og Washington.
  • 1982: USA sætter Cuba på sin liste over stater, der støtter terrorisme.
  • 1989: Senator Connie Mack foreslår at skærpe blokaden og forbyde datterselskaber af USA's virksomheder samt USA-ejede virksomheder i andre lande at handle med Cuba. Forslaget bliver del af blokadelovene i 1992, da Toricelli-loven vedtages.
  • 1992: Medlem af Kongressen Robert Toricelli foreslår en skærpelse af blokaden (Cuba Democracy Act), som på mange områder strammer blokaden og rammer skibsfarten til Cuba. Loven vedtages og underskrives af præsident Bush (senior).
  • 1992: FN's generalforsamling fordømmer for første gang USA's blokade mod Cuba. Det har generalforsamlingen gjort hvert år siden da. I 2014 stemte 188 lande mod blokaden og to lande (USA og Israel) for.
  • 1996: USA strammer blokaden yderligere med vedtagelsen af Helms-Burton-loven, der underskrives af præsident Bill Clinton. Samme år vedtager EU sin "fælles holdning" til Cuba. Den betyder, at EU-landene lægger Cuba på is og undlader at modvirke USA's blokade – også når den rammer virksomheder i EU. Blandt andet Canada vedtog omvendt en lov, som forbød canadiske virksomheder at efterleve USA's blokade mod Cuba.
  • 2001: Efter orkanen Michelle dispenserer USA fra blokaden og tillader, at Cuba – mod kontant betaling – kan købe fødevarer i USA. Det er fortsat siden.
  • 2006: Præsident George W. Bush strammer blokaden og afsætter millioner til øget undergravende virksomhed i Cuba – til "fremme af frihed og demokrati", som det formuleres.
  • 2009: Præsident Obama suspenderer nogle af de stramninger, som George W. Bush indførte, men skærper samtidigt bødestraffen for handel med Cuba.
  • 2013: Rejsebureau i USA får en bøde på 5,2 millioner dollars for gennem et udenlandsk datterselskab at sælge rejser til Cuba.
  • 2014: En række store banker får milliardbøder for at formidle handel og valutatransaktioner i dollars for Cuba.
  • 2014: Præsidenterne Barack Obama og Raúl Castro taler 17. december på tv. Der er indgået en aftale om at normalisere forholdet og genoprette de diplomatiske forbindelser.
  • 2015: USA fjerner Cuba fra listen over lande, der støtter terrorisme. Ambassader åbnes i Washington og Havanna. Enkelte lempelser af blokaden iværksættes af præsidenten. Cuba kræver blokaden ophævet.
  • 2017-20: Under præsident Trump er Obamas lempelser af blokaden suspenderet og nye stramninger iværksat. Mest alvorligt er iværksættelsen af det såkaldte kapitel III i Helms-Burton-loven, der åbner for, at virksomheder i hele verden kan retsforfølges i USA, hvis de handler med eller investerer i cubanske virksomheder, der blev nationaliseret i starten af 1960'erne.