Som følge af covid-19-pandemien er "hundredmillioner blevet skubbet ud i nød, lidelse og fattigdom", mens verdens rigeste millardærer kun er blevet rigere, viser ny rapport fra ngo'en Oxfam International (Oxfam).
Vi risikerer at tabe en hel generation, hvis vi ikke sørger for at få alle med, når vi skal genstarte samfundene.
Kristian Weise, generalsekretær for Oxfam Ibis
"Denne ulighed er et produkt af et mangefuldt system, der har rod i nyliberal økonomi og eliternes erobring af politiker", skriver ngo'en, der opfordrer verdens regeringer til at opbygge retfærdige, lige og bæredygtige økonomier.
– Flere hundrede millioner mennesker har mistet deres arbejde og indtægtsgrundlag og risikerer snarere at dø af det end af coronavirussen selv, mens verdens rigeste knap mærker, at vi står midt i en krise, fortæller Kristian Weise til Arbejderen.
Kristian Weise er generalsekretær for Oxfam Ibis, der er paraplyorganisationen Oxfams danske gren.
"Ulighedsvirus"
Under covid-19-pandemien har verdens 10 rigeste milliardærer tjent så meget, at deres indtjening ville være i stand til at redde alle fra at blive skubbet ud i fattigdom som følge af pandemien og samtidig vaccinere hele verdens befolkning, rapporterer Oxfam.
Ifølge ngo'en var verden allerede "ekstremt ulige" før pandemien, hvilket illustreres ved, at en gruppe på "2000 milliardærer havde mere rigdom, end de ville kunne bruge på tusind livstider".
Da covid-19 først smittede aktiemarkedet, gjorde pandemien et indhug i milliardærernes formuer. Men der skulle kun gå ni måneder, før de 1000 rigeste milliardærers formuer var vaccineret og tilbage på samme højder som før pandemien.
>> LÆS OGSÅ: De rigeste bliver rigere
For verdens fattigste mennesker er historien en anden. Inden pandemien havde over tre milliarder mennesker ikke adgang til sundhedspleje, mens størstedelen af verdens arbejdere levede i fattigdom uden ret til sygeløn eller understøttelse i tilfælde af fyring.
For mennesker, som pandemien har skubbet ud i fattigdom, kan der gå over et årti, før de er tilbage på samme økonomiske niveau som før pandemien.
– Krisen har ramt skævt. Det har i høj grad været lavtlønsjob, der er forsvundet, mens højtlønnede i højere grad har beholdt deres arbejde og måske endda tjent penge på ejerbolig og aktier, forklarer generalsekretær Kristian Weise og fortsætter:
– Det er absurd, at vi midt i en af de største kriser nogensinde kan se, at den globale superelite har øget deres formuer væsentligt.
Afslører nyliberalismens mangler
Oxfam mener, at covid-19-pandemien afslører en række mangler i den nyliberale verdensorden. Ngo'en peger blandt andet på områder som arbejdsforhold og sundhed.
"Pandemien har på brutal vis afsløret uligheder i arbejdssystemet", understreger Oxfam og oplyser, at hundredmillioner har mistet deres job som følge af pandemien.
I 103 af verdens lande blev en tredjedel af arbejderne ramt af pandemien uden at have arbejderrettigheder som løn under sygdom og arbejdsløshedsunderstøttelse.
Arbejdsløsheden har derfor ført til "en eksplosion af sult". Det er blevet anslået, at der hver dag dør over 6000 mennesker på grund af "covid-19-sult".
Desuden har pandemien ført til en drastisk stigning af "underbetalt og ubetalt omsorgsarbejde", hvilket rammer kvinder hårdest, da det oftest er dem, der arbejder som sygeplejersker og hjemmehjælpere.
Selvom Kristian Weise "anerkender alle borgeres bidrag til samfundet", mener han stadig, at pandemien har vist, hvilke arbejdere der er essentielle.
– Pandemien har vist, hvor uundværlige frontlinjepersonalet er for at holde samfundet kørende, og at det stadig er dem, der har betalt en højere pris i forhold til smitterisiko og risiko for at miste deres job, understreger generalsekretæren.
I lyset af pandemien mener Oxfam desuden, at verden lider under "dårligt finansierede offentlige sundhedssystemer; og private sundhedssystemer, baseret på hvor rig du er, har spillet fallit".
Frygter historisk udfald
Selv om Oxfam vurderer, at det er for tidligt at tegne et endeligt billede af pandemiens konsekvenser, tyder studier på, at vi ser ind i en fremtid med "betydelig stigning i ulighed".
"Det faktum, at virussen har haft alvorlige økonomiske konsekvenser i alle verdens lande på samme tid, betyder, at det er sandsynligt, at næsten alle lande vil se en stigning i ulighed", skriver ngo'en og understreger, at global stigning i ulighed på en sådan skala aldrig er set før.
– Når uligheden er så ekstrem, som den er, kan vi ikke udrydde fattigdom. Og under coronakrisen er antallet af fattige eksploderet, siger generalsekretær Kristian Weise.
Han oplyser, at 3,2 milliarder mennesker – "næsten halvdelen af Jordens befolkning" – allerede levede i fattigdom før pandemien, der har skubbet op mod 210 millioner flere mennesker ud i fattigdom.
– Det siger sig selv, at det er enormt skadeligt for samfundene og den globale udvikling fremadrettet. Vi risikerer at tabe en hel generation, hvis vi ikke sørger for at få alle med, når vi skal genstarte samfundene, fastslår Kristian.
Som en del af rapporten har Oxfam undersøgt, hvad 295 økonomer fra 79 lande tænker om pandemiens konsekvenser i forhold til ulighed.
Undersøgelsen viser, at 87 procent af økonomerne vurderer, at ulighed i indkomst vil stige i deres givne lande. Samtidig tror 67 procent ikke, at deres respektive regeringer har en plan for, hvordan de vil lindre den sandsynlige stigning i ulighed.
En anden verden er mulig
"En stigning i ulighed er næsten sikkert. Men omfanget af stigningen, og hvor hurtigt den bliver reduceret, så mere lighed opnås, er et valg for regeringer rundt i verden", fastslår Oxfam, og ifølge ngo'en er det ikke nok, at verden når op på samme niveau af ulighed som før pandemien.
"Forandrende politik, der virkede utænkelig, før krisen ramte, har pludselig vist sig at være mulig. Der må ikke vendes tilbage til sædvanlig ulighed. I stedet må regeringer mønstre det nødvendige for at opbygge en mere lige og bæredygtig verden og en mere menneskelig økonomi".
Ifølge ngo'en stod det allerede klart før pandemien, at "mennesker kræver en anden verden". Undersøgelser fra hele verden viser, at folk ønsker mere lighed og bæredygtighed.
Oxfam mener derfor ikke, at regeringer bør begå de samme fejl som under finanskrisen i 2008. Her indførte regeringer skattelettelser for de rige, skar i den offentlige velfærd og fortsatte med at understøtte fossile brændstoffer og klimaødelæggelse.
"Disse valg øgede ulighed og skabte enorm lidelse. Denne gang må det være anderledes", mener ngo'en.
Hvad skal der til?
"Mere end nogensinde før råder regeringer over realistiske, fornuftige idéer for at forme en bedre fremtid. De må gribe muligheden", skriver Oxfam, der har identificeret en række skridt for en bedre verden.
Regeringer "må bevæge sig videre fra et fokus på bruttonationalproduktet (BNP) og begynde at værdsætte det, der virkelig betyder noget", skriver ngo'en.
Generalsekretæren for Oxfam Ibis forklarer i den forbindelse, at BNP, der benyttes som målestok for landes økonomiske vækst, ikke tager højde for ulighed.
– Det nuværende system har akkumuleret ufattelig rigdom og indkomst til en lille elite, mens det store flertal ikke har oplevet økonomisk fremgang i årevis, siger Kristian Weise og fortsætter:
– I 91 ud af 133 lande er lønninger steget langsommere end produktiviteten i perioden 1995-2014. Og intet af dette reflekteres i BNP.
For at skabe en mere lige verden mener Oxfam derfor, at regeringer bør skabe "menneskelige økonomier for mennesker". Regeringer må sikre, at menneskers rigdom, køn og etnicitet ikke spiller nogen rolle i forhold til helbred og uddannelse.
Regeringer "må investere i gratis universel sundhedspleje, uddannelse, omsorg og andre offentlige ydelser. Universelle offentlige ydelser er fundamentet for frie og retfærdige samfund", fastslår ngo'en.
"En verden uden udnyttelse"
En fri og retfærdig verden er ifølge Oxfam "en verden uden udnyttelse". For at opbygge en bedre verden må regeringer derfor implementere en række forbedringer på arbejdsmarkedet.
"Virksomheder skal omformes til at prioritere samfundet fremfor endnu større udbetalinger til rige aktionærer. Indkomster skal garanteres, og lønloft kunne blive introduceret. Milliardærer er et tegn på økonomisk fiasko", og ekstrem rigdom bør stoppes, mener ngo'en.
For at skabe lighed i verden foreslår Oxfam, at regeringer ikke kun bør sikre ordentlig løn, men også "meget større jobsikkerhed med arbejderrettigheder, løn under sygdom, betalt orlov og understøttelse ved arbejdsløshed".
En af måderne, hvorpå dette kan finansieres, er ved at beskatte de rige, hvilket især under covid-19-pandemien har vist sig at være nødvendigt, rapporterer ngo'en.
>> LÆS OGSÅ: Skattesystemer favoriserer de rigeste
"Coronaviruskrisen må markere et vendepunkt for beskatningen af de rigeste individer og store firmaer. Vi må se tilbage på denne krise som det tidspunkt, hvor vi endelig begyndte at beskatte de rige på retfærdig vis", mener Oxfam og tilføjer:
"Dette kan inkludere beskatning af formuer, beskatning af finansielle transaktioner og en ende på skatteunddragelse".
"En klimasikker verden"
Foruden at gøre det sværere for rige at udnytte fattige, skal beskatning af rige også kunne investeres i "en klimasikker verden". Det er nødvendigt, mener Oxfam, fordi klimakrisen "er den største krise nogensinde mod menneskelig eksistens".
Derfor må regeringer opbygge grønne økonomier, der forhindrer nedbrydningen af vores verden og "bevarer den for vores børn".
"Vi har behov for en ende på alle investeringer i fossile brændstoffer, en ende på virksomheder for fossile brændstoffer og deres rige aktionærer, der skaber profit fra regeringers redningsplaner", pointerer ngo'en.
>> LÆS OGSÅ: Verdens rigeste skaber klimakrisen
Oxfam forklarer, at kampen mod ulighed og kampen for klimaretfærdighed er den samme kamp. Covid-19-pandemien har ifølge ngo'en demonstreret, at regeringer er i stand til at handle demonstrativt under en krise.
"Vi er i et afgørende punkt i menneskehedens historie, et tidspunkt, der vil blive skrevet om i historiebøgerne. Vi kan ikke vende tilbage til den brutale, ulige og ubæredygtige verden, som virussen fandt os i", skriver Oxfam og fortsætter:
"Menneskeheden har utroligt talent, enorm rigdom og uendelig fantasi. Vi må sætte disse egenskaber i brug for at bygge en mere lige, menneskelig økonomi, der gavner alle, ikke kun de privilegerede få".
Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278