Når Storbritannien kan melde sig ud af EU og indgå en fair handelsaftale med EU, kan Norge også få en anden aftale med EU.

Hvorfor skal vi underlægges en masse af EU's regler, fordi vi er med i EØS.
Roy Pedersen, Nei Til EU

Det mener Roy Pedersen, der er ny formand for de norske EU-modstandere i "Nei til EU". Han er tidligere formand for LO i Oslo.

– Hvorfor skal vi underlægges en masse af EU's regler, fordi vi er med i EØS, siger han til Arbejderen.

Briterne kunne

I dag er Norge ikke medlem af EU, men af en EØS-aftalen (Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde), hvor EØS-lande underlægger sig reglerne for EU's indre marked. Det gælder alt fra energi til transport.

Men de regler følger Storbritannien ikke længere.

Lige op til jul 2020 blev der indgået en ny handels- og samarbejdsaftale mellem Storbritannien og EU-kommissionen. Storbritannien er ikke med i det indre marked, men kan alligevel handle frit med EU-landene i det indre marked.

Det samme ønsker Roy Pedersen for Norge.

– EØS-aftalen skal erstattes med en jævnbyrdig handelsaftale med EU, siger nordmanden, der bor i Oslo. Han er tidligere jord- og betonarbejder.

I dag er kun Island, Norge og Liechtenstein med i EØS. Det blev Norge medlem af, efter at de stemte nej til EU for anden gang ved en folkeafstemning i 1994. Første gang, Norge stemte nej til EU, det daværende EEC, var den 25. september 1972.

Blod på tanden efter brexit

– Vi mener, at brexit helt aktuelt viser alle, at det er muligt at få andre aftaler med EU, der betyder, at det er muligt frit at sælge varer til dem. Derfor er der kommet endnu mere gang i debatten om alternativer til EØS her i landet. Befolkningerne i EU og Europa har på grund af brexit fået øjnene op for, at det godt kan lade sig gøre at melde sig ud og få en aftale med EU, siger Roy Pedersen til Arbejderen.

– Brexit har i den grad skærpet den politiske debat om alternativer til EU's regler. Der er selvfølgelig ting i den britiske aftale, som ikke passer os, men det vigtigste er, at det kan lade sig gøre at lave den slags aftaler.

Nej til EØS i Stortinget

I kritikken af norsk medlemskab af EØS har Nei Til EU vigtige samarbejdspartnere i parlamentet.

– Ja, i denne sag er vi allierede med tre partier i Stortinget – Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti samt Rødt. Det interessante er, at alle tre partier oplever stor fremgang i flere meningsmålinger, siger Roy Pedersen.

Senterpartiet er et borgerligt midterparti med humanistiske, kristne mærkesager og landets fjerdestørste parti med 19 mandater. Sosialistisk Venstreparti (SV) er landets femtestørste parti og søsterparti til det danske parti SF.

Partiet Rødt, der har ét mandat i Stortinget og fik 2,4 procent af stemmerne ved sidste valg, vil også ud af EØS. Partiet har forbindelser til Enhedslisten i Danmark.

Fra 2005 til 2013 dannede Senterpartiet regering sammen med Sosialistisk Venstreparti og AP.

Socialdemokrater for EU

Men det socialdemokratiske oppositionsparti Arbeiderpartiet (AP) vil fastholde Norges medlemskab af EØS. Partiets leder, Jonas Gahr Støre, afviser at danne regering med partier, der er imod EØS, hvis partiet kan danne regering efter stortingsvalget den 13. september.

>> LÆS OGSÅ: Slag om EØS på stort fagforbunds kongres

Det skuffer Roy Pedersen, men han er alligevel optimist.

– De tre andre partiers fremgang betyder, at styrkeforholdet er ændret. Situationen vil afspejle sig i en kommende rødgrøn regeringsalliance og være anderledes i forhold til sidste regering. Det må betyde, at der til den tid er flertal for at kulegrave EØS-aftalen for at se, om en handelsaftale med EU er bedre, siger Roy Pedersen.

– Arbeiderpartiets leder Jonas Gahr Støre kommer ikke uden om, at der er et forandret styrkeforhold. Meningsmålinger er ikke det samme som valg, men i meningsmålingerne er Senterpartiet og SV tilsammen større end Arbeiderpartiet. Støre bliver nødt til at tage hensyn.

– Jeg tror ikke, der er den store fare for, at AP rejser kravet om at blive medlem af EU – det er en for stor mundfuld for dem – selv om de inderst inde gerne vil det, lyder det fra Roy Pedersen.

Modstand mod EU

Indtil 2017 var der flertal blandt partierne i Stortinget for EU-medlemskab. Mens der i befolkningen i mange år har været cirka 70 procents flertal mod EU-medlemskab.

I Norge lever EU-modstanderorganisationen Nei til EU i bedste velgående og har næsten 20.000 medlemmer.

– Kravet om en offentlig kulegravning af EØS-aftalen – der kan klargøre alternative muligheder til EØS – er kun forstærket siden brexitaftalen. Igen og igen lyder argumentet, at vi ikke skal afgive både direkte og indirekte suverænitet til EU, når vi nu ikke er medlem.

Fælles elnet i EU

Men hvad er jeres kritik af EØS? 

– Der kommer jævnligt nye direktiver, som har oprindelse i EU og ikke EØS – for eksempel energipakke 3 og jernbanepakke 4. Norge burde have sagt, at dem kan vi ikke tilslutte os, da vi ikke er medlem af EU. Arbeiderpartiet må simpelthen trække støtten til pakkerne, som i øvrigt har skabt stor debat her i Norge.

Med energipakke 3 hentyder Roy Pedersen til den lov, som har til formål at skabe et indre energimarked i EU, hvor strøm og gas kan flyde frit over grænserne. Målet er, at de to energiformer skal flyde derhen, hvor priserne er højst. Derfor skal landenes el- og gasnet kobles sammen. EU's energiagentur ACER skal stå for opgaven.

Et flertal i Stortinget stemte for pakken den 22. marts 2018. Roy Pedersen mener, at de derved har afgivet suverænitet til EU. Det kræver nemlig et nødvendig tre fjerdedeles flertal i Stortinget.

– I Norge har vi et organ, der er ansvarlig for at udbygge elnettet, NVE (Norges Vassdrags- og Energidirektorat). De har beregnet, at prisen på norsk el vil stige, når vi er med i ACER. Norge er ellers et af de lande i Europa med de laveste elpriser takket være vores nationale kontrol med blandt andet vandkraften, der kan forsyne industrien. Det er jo en konkurrencefordel. Man kan få varme og lys til en rimelig pris.

– Nu skal vi være en del af et fælles energimarked, og strømkabler skal tilsluttes et overnationalt system, der skal kontrolleres og udvikles fælles. Som land mister vi kontrollen over eget elnet, for EU lader elektriciteten flyde frit efter, hvor prisen er højest, siger Roy Pedersen.

Fælles EU-jernbane

Nei til EU i Norge kræver, at den norske stat retsforfølges for at bryde grundloven, da Stortinget vedtog at sige ja til EU's energipakke 3. Nu skal højesteret tage stilling til, om Nei til EU overhovedet kan føre en sag mod staten. Der kommer svar i februar.

Med jernbanepakke 4 hentyder Roy Pedersen til direktivet, som alle lande, der er underlagt det indre marked, skal indarbejde i deres nationale love.

>> LÆS OGSÅ: Fagforbund vil undersøge alternativer til EØS

Målet med EU's jernbanepakker er at oprette ét stort jernbanenet i EU med grænseoverskridende kørsel, hvor al togtrafik fra år 2024 sendes i udbud hos private og udenlandske transportvirksomheder. Og regler for skinner, signaler og uddannelse af lokoførere skal harmoniseres.

Dét underminerer blandt andet de strenge norske sikkerhedsregler, fastlagt af de norske transportmyndigheder, mener modstanderne af pakken. Stortinget har sendt sagen til højesteret, som skal vurdere, om et norsk ja til pakken betyder, at man afgiver suverænitet.

– Det er interessant, at det er Stortinget, der selv har besluttet at sende sagen til højesteret for at høre dem, om grundloven er overtrådt, siger Roy Pedersen.

Wizz Air

Roy Pedersen mener, at Norges regering skal anvende sin ret til at sige nej til direktiver i EØS-aftalen, der truer arbejdspladser og velfærd, den såkaldte reservationsret.

Som et eksempel fortæller Roy Pedersen, at regeringen har konkurrenceudsat driften af 18 indlandske flyruter i især Nordnorge og Vestlandet. Alle flyselskaber i EU og EØS kan deltage i konkurrencen om at drive flyruterne.

Det ungarske Wizz Air er allerede begyndt at beflyve ruterne i Norge. Men firmaet er fagforeningsfjendsk og har fyret ansatte, der organiserede sig i fagforening.

16 af LO's lokale afdelinger kræver, at de norske myndigheder stopper Wizz Airs aktiviteter.

– Wizz Air har skabt voldsom debat. En underskriftskampagne fra faglige tillidsfolk har været i gang, og flere kommuner har sagt, at de ikke ønsker Wizz Air, fortæller Roy Pedersen.

Han tilføjer, at selv trafikministeren har udtalt, at Norge på netop dette spørgsmål har et stort problem, som skyldes, at vi er medlemmer af EØS.

Roy Pedersen frygter, at det næste direktiv fra EU vil være om en lovbestemt mindsteløn.

– Den debat kører jo allerede i Danmark, påpeger han.

Fordele ved ikke at være EU-medlem?

Men er der slet ingen fordele ved at være med i EØS, gavner det ikke nordmændene på en eller anden måde?

– Vi er selvfølgelig ikke fuldt ud med i EU. Vi kan for eksempel beholde kontrollen over eget fiskeri og landbrug, og vi er ikke underlagt EU's udenrigspolitik. Og så er vi ikke med i deres møntfod, euroen.

>> LÆS OGSÅ: Norsk EU-kritik vil fortsætte

– Vi kan derfor optræde mere selvstændigt, end hvis vi var medlem af EU. Vores formålsparagraf er at holde Norge ude af EU og samtidig få undersøgt, om der er alternativer til EØS, slutter han.