Inden længe har vi levet et år i et coronahelvede.

Vi bokser stadig fra kommune til kommune, fra arbejdsplads til arbejdsplads med at få lokale aftaler på plads, der kan hjælpe med at få enderne til at hænge sammen, når der er smitteudbrud, der hjemsender grupper af personale. Der køres efterhånden på nødberedskabsniveau overalt, så det er stadig voldsomt alvorligt.

Jeg har MEGET svært ved at lytte til flere ord om samfundssind, når man kan lande en aftale tæt på 19 milliarder kroner til minkerhverv, og vi så skal bokse imod en lukket mur.

Det provokerer i den grad, at der skal kæmpes så hårdt for kompensation til alle dem, der bare er topfleksible, springer ind, flytter arbejdsplads, aflyser ferie, ikke får holdt afspadsering.

Det ville være klogt, hvis regeringen var mere tydelig i sin udmelding om, hvordan og til hvilke udgifter kommuner og regioner bliver kompenseret for coronaudgifter. Det ville være klogt, hvis Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Kommunernes Landsforening var indstillet på en central aftale, som ikke KUN åbner for muligheden for lokale aftaler men i stedet lagde rammen for honorering udover overenskomsternes bestemmelser. For mig at se kan det snildt kombineres med lokal indflydelse, som også er vigtig for FOAs medlemmer og lokale afdelinger.

Der skal altså åbnes for kassen nu, selv om vi forhåbentlig er i en corona slutspurt. Den slutspurt skal tages i et vanvittigt hårdt presset arbejdsmiljø. Vores kolleger på arbejdspladserne er hårdt pressede og har været det længe.

Jeg har MEGET svært ved at lytte til flere ord om samfundssind, når man kan lande en aftale tæt på 19 milliarder kroner til minkerhverv, og vi så skal bokse imod en lukket mur.

Der er kommet klart nej til, at kravet om gensidig forsørgerpligt kan lempes for dem, der hopper ind og giver en ekstra skalle i kampen mod corona. Hvis ægtefællen er på eksempelvis førtidspension, så modregnes der.

Lige nu har vi bedt ministeren om at udvide ordningen med barselsdagpenge, når børn sendes hjem i isolation eller bliver smittede. De 10 dage er hurtigt brugt.

Vi har også svært ved at få øje på, at hygiejneindsatsen tages alvorligt nok, der er IKKE ressourcer til at ekstra hygiejne bare klares med venstre hånd. Der skal følge midler til ekstra personale med.

I coronaslutspurten er det mere end nogensinde før vigtigt, at der tages hånd om arbejdsmiljøet, så vi ikke risikerer at stå med en offentlig sektor med totalt udbrændte og afbrændte medarbejdere.

Den opgave tager vi også med ind i de nuværende OK-forhandlinger. Der skal en solid økonomisk ramme til at kunne lande et OK21-forlig.