På søndag er skal 13 millioner ecuadorianere til valg og vælge ny præsident og 137 medlemmer af Ecuadors parlament. Valget finder sted midt i en politisk, økonomisk og sundhedsmæssig krise i det latinamerikanske land.
Ecuador er blandt de lande i Latinamerika, der har været hårdest ramt af coronapandemien. I december blev der konstaret 20.000 smittede med corona, og i januar næsten fordobledes smittetallet til 37.608, skriver den latinamerikanske TV-station TeleSur.
Coronapandemien har ramt landets skrøbelige økonomi. Ifølge finansavisen Bloomberg er Ecuadors økonomi skrumpet med 11 procent i 2020. Faldende olieindtægter har bidraget til sende økonomien udover kanten.
Landets afgående præsident Lenin Moreno kom til magten ved præsidentvalget i maj 2017. Forinden var han vicepræsident for den venstreorienterede præsident Rafael Correa.
Fattigdom eksploderet
Men efter valget i 2017 vendte Moreno 180 grader og har brugt tiden på at rulle en lang række af sin forgængers sociale og økonomiske reformer tilbage og har tilnærmet landet USA og de internationale finansinstitutioner IMF og Verdensbanken.
Moreno har ført en nyliberal økonomisk politik. Præsidenten har i to omgange indgået en låneaftale med IMF, som til gengæld har krævet nedskæringer i statens budgetter samt en arbejdsmarkedsreform.
>> LÆS OGSÅ: Protester mod nedskæringer i Ecuador fortsætter
Det medførte blandt andet nedskæringer for fire milliarder dollars, heriblandt lukning eller privatisering af offentlige virksomheder, fyringer og sænkelse af lønnen i den offentlige sektor, ifølge den amerikanske tænketank.
I maj 2020 vedtog parlamentet en omstridt arbejdsmarkedsreform, der favoriserer arbejdsgiverne. Den tillader blandt andet, at arbejdsgiverne kan sænke de ansattes arbejdstid med op til 50 procent og tilsvarende sænke lønnen med 45 procent i op til et år, hvis virksomheden er i økonomiske vanskeligheder med mulighed for forlængelse i yderligere et år, skriver netstedet bloombergtax.com.
Coronapandemien og den nyliberale politik har fået fattigdommen til at eksplodere. Ifølge tal fra FN steg antallet af fattige fra 25,7 procent til 58,7 procent fra december 2019 til juni 2020, og andelen af ekstremt fattige steg fra 9,2 procent til 38,6 procent.
Lenin Moreno er voldsom upopulær, i november 2020 støttede kun syv procent af ecuadorianerne præsidenten, der ikke stiller op til valget på søndag. Ifølge den latinamerikanske TV-station TeleSur har Moreno allerede planlagt at forlade Ecuador for at undgå en række retssager, hvis højrefløjen taber valget. Moreno agter at rejse til Schweiz, hvor har råder over flere bankkonti.
Kandidaterne
16 kandidater stiller op til valget, men tre kandidater har lagt sig i spidsen op til valget, som kan ende ud i en anden valgrunde den 11. april, hvis ingen af kandidaterne får mindst 40 procent af stemmerne og 10 procent flere end nummer to.
Den 35-årige økonom Andrés Arauz fører i meningsmålingerne. Han var kulturminister i Rafael Correas præsidentperiode. Arauz stiller op for valgalliancen Unes og lover at rulle Lenin Morenos nyliberale reformer tilbage.
Han vil opsige låneaftalerne på i alt 17,5 milliarder dollars, som Moreno indgik med IMF, og booste landets økonomi med øgede offentlige udgifter, højere skatter for de rige og stoppe kapitalflugt fra landet.
– Vi har brug for at genstarte økonomisk vækst, og det opnår man ikke med nedskæringer på tre procent af bruttonationalproduktet, sagde Andrés Arauz til Financial Times i december sidste år.
Nummer to på listen over de førende kandidater er den 65-årige, højreorienterede forretningsmand Guillermo Lasso, som stiller op for partiet CREO og håber at forene Ecuadors økonomiske elite, ifølge den amerikanske tænketank og erhvervsorganisation AO/COA.
Lasso er medlem af den ærkekonservative katolske orden Opus Dei. Han lover at skabe én million arbejdspladser og indføre et universelt sundhedssystem.
Den tredje kandidat er den 51-årige advokat og miljøaktivist Yaku Pérez, som stiller op for partiet for de oprindelig folk Pachakutik. Yaku Pérez afviser både Andrés Arauz' økonomiske politik og Lassos nyliberale. Han vil arbejde for en økonomisk model for bæredygtig udvikling, som beskytter miljøet, og universel borgerløn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278