I Hviderusland er der siden november sket et forventet fald i de omfattende gadeprotester. Folk går dog stadig på gaden i protester mod valgsvindel og politivold – især i weekenderne, men nu mere diskret, uden slagord.

Styret har især siden oktober grebet til øget politivold og optræder i flere til-fælde totalitært med chikaner, vilkårlige arrestationer, husunder-søgelser og tvivlsomme retssager.

Den aktuelle situation er mest præget af styrets massive propaganda og vilkårlig magtanvendelse. Siden august er i alt 6 dræbt, og over 33.000 har ifølge menneskerettighedscentret Viasna været anholdt; alene i januar blev omkring 900 anholdt for deltagelse i protester.

Blandt de mange retsmøder, der for tiden afholdes mod hundredvis af demonstranter og andre arresterede, er der særlig opmærksomhed omkring en sag, der indledes 19. februar.

Tiltalte er vagtlægen Artjom Sorokin, der i november orienterede den unge journalist Katerina Borisevitj fra netavisen tut.by efter at have tilset den unge Roman Bondarenka efter et politioverfald foran hans bolig.

Vagtlægen fastslog, at den unge mand ikke havde haft alkohol i blodet, som det ellers blev påstået. Da Roman snart efter døde, hånede præsident Lukashenko ham offentligt ved at fastholde, at den unge mand var beruset. Både journalisten og lægen blev anholdt, sigtet for at have krænket lægeløftet.

At selve drabsmændene ikke blev tiltalt er blot et af mange eksempler på den vilkårlighed, der hersker i Hviderusland.

Journalisten og lægen er blandt de i alt 256, der ifølge netavisen naviny.by i dag bør betragtes som politiske fanger. Enkelte af dem, bankmanden Viktor Babariko og bloggeren Serhej Tsikhanovskij, har siddet inde siden maj måned – og afventer at komme for retten i nær fremtid.

Myndighederne har besluttet, at de to ikke skal stilles for en regional- eller byret, men straks stilles for Højesteret. Ifølge netavisen tut.by skyldes det, at dér kan en dom ikke ankes.

Fortsatte protester og politivold

Styret har især siden oktober grebet til øget politivold og optræder i flere tilfælde totalitært med chikaner, vilkårlige arrestation, husundersøgelser og tvivlsomme retssager.

Sidste søndag anholdte politiet ifølge netavisen dw.com en gruppe på 19 skiløbere udenfor byen Solihorsk. Blandt dem var angiveligt strejkeaktivister fra gødningsfabrikken Belaruskalij.

De blev straks registreret i politiets nye landsdækkende elektroniske system med omfattende datakartotek over alle anholdte. For at lette politiarbejdet sorteres de anholdte nu straks, ved at de får sprøjtet forskellige slags farve i håret alt efter uropolitiets skøn.

Personer, der efter 15 eller 20 døgns arrest er blevet løsladt, beretter om fortsat brug af tortur og ydmygelser, der varierer, alt efter hvilken slags maling man har fået i håret.

Ifølge flere kilder har Hvideruslands efterforskningskomité modtaget 1800 klager over politiets magtanvendelse, men ikke en eneste sag er blevet rejst.

Styrets medier er præget af, at Lukashenko og hans nærmeste kreds forud for det 6. hviderussiske folkemøde ("alting") gik i selvsving med demagogi og fake news vedrørende folkeprotesterne.

Dette arrangement havde Lukashenko i efteråret, da protesterne var størst, lovet at bruge til at fremlægge en ny forfatning. Mere om dette senere. Desuden havde han lovet at uddelegere en del af sin omfattende magt til den tvivlsomme forsamling (som hverken er omtalt i forfatningen eller i særlige love).

Lukashenkos "folkemøde"

Siden Lukashenkos statskup i 1996 har han dækket sig ind under, at denne forsamling på over 2400 håndplukkede personer angiveligt er udtryk for "hviderussisk demokrati og bred folkevilje".

Imidlertid er det kun hans mest trofaste tilhængere, der tillægger dette nogen betydning. Og mødets forløb den 11.-12. februar vidner også om, at showet endnu en gang blev en magtdemonstration med tom snak og spil for galleriet.

Mottoet denne gang var: "For enhed, udvikling og uafhængighed". Og Lukashenkos 4 timer lange indledende tale og hans talrige replikker og kommentar til de nøje udvalgte talere er ikke nævneværdige.

Det var den sædvanlige blanding af løfter, fjendebilleder og trusler. Og vigtigt: Han fremsatte ingen konkrete bud på en forfatningsændring.

Et af de få dristige oplæg kom fra en repræsentant for de mindre erhvervsdrivende, der ganske vagt udtrykte håb om skattelettelser og lempet statsovervågning. Hun blev dog afbrudt af en vred præsident, der straks mindede om, at det netop var folk fra hendes stand, der i oktober havde fulgt oppositionens opfordring til strejke, og at hun derfor ikke skulle gøre sig den slags håb:

"Vi vil støtte ægte patrioter, men sådan nogle som jer vil blive øremærket med glødende jernstænger" – en replik der medførte loyal applaus fra mødets proselytter.

Energioverførelse og bjergprædiken

Blandt flere af mødets hykleriske indslag skal to nævnes:

En regional militærkommandant afsluttede sin tale med allernådigst at bede Lukashenko om lov til, som han sagde, at "trykke præsidentens modige hånd for at få tilført en del af hans overvældende energi". Det fik han så og sværgede derefter højlydt at "elske Republikken Hviderusland".

Det andet indslag blev leveret af formanden for Ukraines Kommunistiske Parti, Petro Simonenko. Han har nære kontakter til det systemloyale hviderussiske kommunistiske parti, KPB, og har hvert år trofast sendt fødselsdagshilsener til Lukashenko.

Nu var han personligt blevet inviteret med som gæst og indledte sin hilsningstale med, i øvrigt med god grund, at advare forsamlingen mod at følge Ukraines vej med underkastelse af vestlig kapitalmagt, ekstern politisk styring og udsalg af landets samfundsskabte rigdomme.

Men afslutningsvis appellerede han to gange til de højere magter. Han bad de tilstedeværende om "for Guds skyld" at stå sammen og afvise oppositionens allehånde krav og udtalte: "Hvis I ikke tror på mig som kommunist, så husk de vise ord fra bjergprædikenen: "Giv ikke hunde det hellige, og kast ikke jeres perler for svin".

Denne systembevarende advarsel rettet mod Hvideruslands opposition blev efterfølgende loyalt citeret og bifaldet på KPB's hjemmeside. I øvrigt bestod dette partis indsats forud for "folkemødet" i at opfordre befolkningen til at indsende et af partiets postkort personligt til Lukashenko, hvorpå kun var et foto af ham og teksten: "Vores præsident".

Denne holdning deles ikke af landets brogede opposition, herunder af Hvideruslands andet kommunistiske parti En retfærdig verden (LPSM). Dette partis formand Sergej Kaljakin havde dog overraskende af arrangørerne modtaget en invitation til at deltage i det såkaldte folkemøde.

Han fortalte efterfølgende i et interview, at invitationen var rettet til ham privat, og han var blevet gjort opmærksom på, at man næppe ville give ham ordet. Han fremlagde invitationen for partiledelsen, der afviste den. Det samme gjaldt i øvrigt formanden for det venstresocialdemokratiske Hromada-parti.

Ingen af de to ønskede at være pyntedukker ved det pinlige arrangement.

Venstrefløjens forum

Under efterårets omfattende protestoptog markerede LPSM – der er Enhedslistens søsterparti – sig ikke officielt. Partiet var i 2009 i knap et år elimineret af myndighederne og er nu tæt på at blive forbudt. Men flere partiaktivister deltog i protesterne og var blandt de mange arresterede. De har vidnet om tortur og mishandling af fanger.

Kommunisterne i LPSM har sammen med det socialdemokratiske Hromada-parti og De Grønne arbejdet for at afholde et venstrekræfternes forum for at opstille et fælles politisk alternativ både i forhold til de liberal-konservative kræfter, der ideologisk har præget de sidste måneders protester, og til Lukashenkos politik. Man var enige om, at det var vigtigt at præsentere dette alternativ inden det opreklamerede "folkemøde".

Det lykkedes den 7. februar de tre partier sammen med Det frie metalarbejderforbund – trods myndighedernes forhindringer – at leje en mødesal i hjertet af Minsk, hvor de fik gennemført et møde med over 200 deltagere. Forsamlingen var præget både af bekymring, kampvilje og en fælles ansvarsfølelse for landets situation.

Man vedtog to resolutioner: Et politisk og et socialt manifest. Udgangspunktet var en fordømmelse af den pågående politivold og fængsling af systemkritikere.

Næst efter kravet om frihed for de politiske fanger og afholdelse af frie valg under OSCE's kontrol tog man afstand fra den aktuelle krænkelse af den gældende forfatnings garanterede borgerrettigheder. Det politiske manifest lå på linje med udtalelser, som også andre oppositionskræfter har fremsat.

Det særlige var, at dette forums sociale manifest indeholdt et gennemarbejdet katalog med forslag til sociale og økonomiske reformer til gavn for den brede befolkning. Det adskiller sig både fra Lukashenkos politik og fra de signaler, der er kommet fra de kræfter, vores public service-medier med vanlig trang til forenkling fluks har udråbt som Hvideruslands "opposition".

Forud for et nyt opsving af protesterne

Det selvudnævnte Koordinationsråd (KR) omkring den i Vesten opreklamerede Svjatlana Tsikhanovskaja var fra starten ikke kun hæmmet af styrets massive og brutale undertrykkelse.

De var dels domineret af liberal-konservative intellektuelle uden politisk erfaring og dels velmenende men politisk uenige personer. De fik medvind på grund af et udbredt håb om fornyelse og af Vestens goodwill.

KR formåede aldrig at koordinere de folkelige protester eller at give dem perspektiv. Og i deres nuværende eksil er de KR-folk, der er på fri fod, stadig splittede. Efter at protesterne siden november er reduceret, har kredsen omkring Svjatlana Tsikhanovskaja i Vilnius fremsat sine bud på et magtskifte i Hviderusland. De peger i forskellig retning, men vigtigt er, at man har dæmpet den nyliberale retorik, der tidligere kendetegnede disse kræfter.

Det samme gælder de bud, der er kommet fra kredsen omkring Hvideruslands tidligere kulturminister Pavel Latushko. Han har i Warszawa sammen med et par eks-diplomater og jurister dannet en slags skyggeregering ("Folkets Krisestyrelse"), der har udarbejdet mere grundige politiske reformprogrammer.

Han samarbejder i øvrigt med en gruppe tidligere hviderussiske politiofficerer, der har indsamlet persondata om Hvideruslands politiledelse og dens ugerninger. Ifølge netaviserne slutsk-gorod.by og belsat.eu har denne gruppe blandt andet fremskaffet dokumentation om den fangelejr, som Lukashenkos styre har etableret nær den hviderussiske by Slutsk, og som allerede er taget i brug.

Indtil videre ser Lukashenko sig som sejrherre i kampen om Hviderusland, og omfanget af repressalier vokser. Men en broget oppositions fortsatte arbejde vidner om, at en ny politisk dagsorden forud for det opsving i protesterne, som forventes i løbet af foråret, er ved at tage form.