23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Israel leverer alligevel covid-19-vaccine til Gaza

Længe ventet

Israel leverer alligevel covid-19-vaccine til Gaza

Gaza modtog i dag 2000 doser af den russiske covid-19-vaccine, da de israelske myndigheder endelig tillod leverancen, mere end en uge efter at palæstinenserne har bedt om tilladelse til at sende vaccinen til Gaza.

Her ankommer den russiske vaccine til Gaza.
FOTO: Said Khatib/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

I dag har myndighederne i Gaza modtaget den første leverance af covid-19-vaccine, efter at Israel endeligt har tilladt forsendelsen. 

Selvstyret modtog den 4. februar 10.000 doser af den russiske vaccine mod covid-19, og kort efter bad palæstinenserne Israels tilladelse til at overføre 2000 doser vaccine til Gaza.

Ifølge det palæstinensiske selvstyre skulle vaccinen være ankommet i mandags, men afsendelsen blev aflyst, fordi Israel ikke ville udstede den nødvendige tilladelse, siger palæstinenserne ifølge nyhedsbureauet Reuters. Israel kontrollerer al ind- og udførsel af varer til og fra Gaza.

>>LÆS OGSÅ: Palæstinensere anklager Israel for at blokere for coronavacciner til Gaza 

Selvstyremyndighederne modtog den 4. februar 10.000 doser af den russiske vaccine mod covid-19, og kort tid efter anmodede palæstinenserne Israels forsvarsministerium om tilladelse til at overføre 2000 doser vaccine til Gaza.

Det har altså taget de israelske myndigheder mere end en uge at godkende leveringen af vaccinen. Vaccinen skal bruge til at vaccinere patienter, der har fået organtransplantation, eller som lider af nyresvigt, siger Majdi Dhair fra Gazas sundhedsministerium til Reuters.

Arbejderen skrev ellers tidligere, at vaccinen skulle bruges til at vaccinere frontpersonalet i Gazas sundhedssektor.

Ifølge Johns Hopkins University er 196.487 palæstinensere på den besatte Vestbred og i Gaza smittet med covid-19, og 1942 er døde med sygdommen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2021 - 15:38   17. feb. 2021 - 16:29

Palæstina

mj@arbejderen.dk