I efteråret 2020 blev EU’s medlemslande præsenteret for EU-kommissionens biodiversitetsstrategi for 2030, der lægger op til et forbud mod lystfiskeri og jagt i de særligt beskyttede Natura 2000-områder, hvilket svarer til cirka 10 procent af de danske landområder.

Med en overstatslig biodiversitetsstrategi fra EU får de nationale og lokale foreninger, der faktisk yder en stor indsats for naturen og biodiversiteten, dog næppe noget at skulle have sagt.

I Kommissionens vejledning til de særligt beskyttede Natura 2000-områder sidestilles jagt, lystfiskeri og skovbrug med minedrift og anses derfor som uforenelig med en beskyttelse af biodiversiteten.

I Danmark yder både jægere og lystfiskere en stor frivillig indsats for at passe på naturen og bidrager positivt til både at bevare, passe på og skabe bedre forhold for dyrelivet både på land og i vand. Ifølge flere jagt- og lystfiskerforeninger har både jægernes og lystfiskernes indsatser positiv indflydelse på biodiversiteten i den danske natur og de særligt beskyttede Natura 2000-områder.

Dertil er både jagt og lystfiskeri i Danmark allerede fornuftigt reguleret, således at der allerede er forbud mod blandt andet overfiskeri. Reguleringer, der blandt jagt- og lystfiskerforeninger, bliver efterlevet.

EU’s mangel på selvindsigt

Hvis EU-kommissionen virkelig ønskede at gøre noget godt for biodiversiteten, så kunne man passende starte med at se lidt indad.

Først og fremmest er EU’s fiskeripolitik dybt problematisk. EU lukker øjnene for både hollandske og belgiske bomtrawlere, samtidig med at EU’s egne fiskekvoter på europæisk territorium fører til overfiskeri udenfor Europa, blandt andet i Vestafrika. Både bomtrawlere og overfiskeri har enorme konsekvenser for både biodiversiteten og fiskebestanden.

Dernæst er der EU’s landbrugspolitik, der heller ikke gør noget godt for biodiversiteten. En forudsætning for at modtage landbrugsstøtte er at kunne producere enorme mængder afgrøder, og for det konventionelle landbrug betyder dette ofte også mange sprøjtemidler.

Mange års forbrug af sprøjtemidler har vist sig at have fået store konsekvenser for blandt andet insekter, og de fleste er efterhånden bevidste om, hvor slemt det står til med bierne. Dertil er mængden af rester efter sprøjtemidler også tiltagende i vores ellers tidligere så rene drikkevand. Taberen bliver også her biodiversiteten.

Miljøministeren versus EU-kommissionen

Med en overstatslig biodiversitetsstrategi fra EU får de nationale og lokale foreninger, der faktisk yder en stor indsats for naturen og biodiversiteten, dog næppe noget at skulle have sagt.

Flere jagt- og lystfiskerforeninger i Danmark har allerede reageret på EU’s biodiversitetsstrategi, hvilket også har fået miljøminister Lea Wermelin til tasterne.

Wermelin lover, at Danmark nok selv skal få lov til at bestemme, hvor der må jages og fiskes, og hvor der ikke må. Betyder dette så, at vi kan ånde lettet op nu? Nej. Det er nemlig ikke første gang, at den nuværende miljøminister undervurderer EU-kommissionen og EU-lovgivningen.

Tilbage i efteråret 2019 skulle et borgerforslag med mere end 50.000 underskrifter om forbud mod salg af Roundup til privat brug i Danmark nemlig tages op i Folketinget. Regeringen og støttepartierne så positivt på forslaget, og Wermelin gjorde sig klar til at omgå EU-lovgivningen, der blokerer for, at forslaget kunne vedtages i Folketinget.

Siden da har miljøministeren været meget stille omkring forslaget, og Roundup sælges stadig til privat brug i Danmark. Så nej. Vi bestemmer ikke selv, når EU blander sig.