Den nye betalingsmodel betyder ikke dårligere løn til kurérpartnerne, som Wolt kalder de bude, der levere takeaway fra cafeer og restauranter hjem til folk. Det udtaler Tine Schou, der er kommunikationschef i platformsvirksomheden, til Arbejderen.

Vi ønsker ikke et arbejdsmarked med nul-timers kontrakter og nul indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår. Derfor investerer vi vores tid og ressourcer i budene.
John Bondebjerg, 3F Transportgruppe

Det var ellers den nye afregning, der fredag i sidste uge fik nogle af budene til at strejke i tre timer på det travleste tidspunkt af dagen.

>>LÆS OGSÅ: Wolt-bude strejker i protest mod lønnedgang

De strejkende mener modsat Wolt, at de går ned i løn, og de kræver, at Wolt genindfører weekendbonus og dropper forringelser af lønnen.

På fredagens demonstration varslede de utilfredse bude nye aktioner, indtil Wolt indfrier kravet – en melding, Tine Schou tager med sindsro.

– Vi er 100 procent afhængige af tilfredse kurérer. Indtil videre ser det ud til, at langt størstedelen af vores kurérer har tiltro til, at den nye betalingsmodel vil sikre dem højere indtjening på langt størstedelen af deres leveringer, siden at flere end normalt valgte at køre i fredags, skriver hun i en mail.

Uenighed om antal strejkende

Wolt Worker’s Group, der i samarbejde med 3F arbejder for, at budene organiserer sig og får en overenskomst, vurderer, at der deltog omkring 100 Wolt-bude og dertil 30-50 støtter udefra, herunder bude fra Bring Ekspres og PostNord, som har overenskomst.

>>LÆS OGSÅ: Flot opbakning til Wolt-budes strejke mod lønnedgang

Ifølge Tine Schou undlod "cirka 20 kurérpartnere" at køre, mens knap 1.000 andre var på gaden for at levere mad i København alene, og det tolker hun som tilslutning til den nye afregningsmodel.

– Langt de fleste har altså valgt at udvise tillid til den nye betalingsmodel, og det er vi glade for, udtaler kommunikationschefen og konstaterer, at det ikke er alle kurérpartnere, der ønsker det samme som Wolt Workers Group.

Wolt er dog klar til at genoverveje modellen, hvis det om nogle måneder skulle vise sig, at kritikerne får ret.

Tine Schou har medsendt en grafik, der viser, hvordan den gennemsnitlige levering bliver betalt før og efter den nye betalingsmodel.

Mandag den 1. marts trådte den første landsdækkende overenskomst for platformsvirksomheder på området i kraft. Overenskomsten er kommet på plads gennem forhandlinger mellem 3F og Dansk Erhverv.

>>LÆS OGSÅ: Nu kan du få bragt pizza lige til døren med god samvittighed

Wolt har indtil videre afvist at tegne overenskomst, blandt andet med begrundelsen, at budene ikke er ansatte men selvstændige, og at der derfor ikke er tale om et arbejdsgiver-lønmodtagerforhold.

3F: Wolt er arbejdsgiver

I 3F er det velkendt, at Wolt ikke betragter budene som ansatte men som selvstændige. Konsekvenser er, at budene hverken får pension, feriepenge eller løn under sygdom. De får ingen tillæg for at arbejde om aftenen eller på søn- og helligdage, ligesom budene heller ikke er omfattet af en forsikring.

– Vi forbeholder os retten til at forsøge at få overbevist Wolt om, at de bør påtage sig et arbejdsgiveransvar. De bør give deres bude lønmodtagerrettigheder og på den måde anerkende den danske model, siger John Bondebjerg til Arbejderen.

Han er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe, der står for kontakten til Wolt og tilsvarende platformsvirksomheder på området.

 Han fortsætter: 

– På det danske arbejdsmarked er løn- og arbejdsvilkår noget, man som lønmodtager har indflydelse på, og det sker som oftest via de faglige organisationer og tillidsrepræsentanter.

– Vi ønsker ikke et arbejdsmarked med nul-timers kontrakter og nul indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår. Derfor investerer vi vores tid og ressourcer i budene og forsøger at få så mange som muligt organiseret via et aktivt arbejde i vores lokale 3F-afdelinger.

>>LÆS OGSÅ: Flot opbakning til Wolt-budes strejke mod lønnedgang

Selvom Tine Schou konkluderer, at det er et fåtal af Wolts kurérpartnere, der ønsker overenskomst, og at det er det mindretal, som fagbevægelsen har "investeret i", så ser hun frem til at fortsætte den dialog, der er indledt med 3F for at finde løsninger, der også kan favne flertallet.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her