I det daglige er de kolleger i firmaet Kemp og Lauritzens Københavnsafdeling. Nu bliver de også en slags makkere, når der skal skrives faglige kommentarer til Arbejderen.
De to aktive VVS'ere Jakob Neumann og Karsten Clausen vil på skift skrive kommentaren, men planen er, at de vil hjælpe hinanden med at få de rette ord 'på blokken'. Jakob Neumann lægger ud med den første kommentar i dag.
Problemerne med social dumping og udnyttelse af udenlandske arbejdere er langtfra løst.
Begge er aktive i deres fagforening, Rør og Blikkenslagernes fagforening i København, hvor Jakob Neumann sidder i bestyrelsen, og Karsten Clausen er tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads.
Skal de sætte ord på, hvad der får dem til at bruge masser af timer på fagligt arbejde, så går især et ord igen – social dumping.
– Der er sket noget med social dumping de senere år, især på store arbejdspladser her i København, hvor der er mange kolleger fra andre lande. Det er med til at presse vores overenskomster og vores arbejdsmiljø, starter Karsten Clausen.
BIO4 løb venskab i gang
Faktisk var det på en af de store arbejdspladser, at han og Jakob Neumann mødte hinanden for første gang.
– Det er vel 2-3 år siden, hvor vi arbejdede sammen på BIO4, den nye kraftvarmeblok på Amagerværket. Jeg havde ikke været aktiv i mange år, men mødet med Jakob og det, der skete på BIO4, blev et wakeupcall, fortæller Karsten Clausen.
I forbindelse med deres arbejde på værket viste det sig, at arbejdsmiljøloven gentagne gange blev overtrådt, og at der i forbindelse med afprøvning af nye rør og kedler skete udslip af giftige dampe, blandt andet isocyanater, epoxy og ammoniak.
– Som etniske danskere oplevede vi at arbejde med masker, høreværn og briller lige ved siden af udenlandske kolleger uden værnemidler, siger Karsten Neumann, der fremhæver sin kollegas energi og vedholdenhed, for at der blev gjort noget ved sagen.
>>LÆS OGSÅ: Frygter at hundredvis af udenlandske arbejdere har indåndet giftige dampe
Siden arbejdet på Amagerværket er bekendtskabet blevet holdt ved lige og har – til glæde for dem begge – udviklet sig til et stadig stærkere venskab og fagligt fællesskab.
– Oplevelsen på BIO4 viser sammen med mange andre eksempler, at det er nødvendigt at sige fra, når man oplever noget, der tydeligvis ikke er i orden, siger Jakob Neumann.
Faglig aktivitet i blodet
Den 52-årige rørlægger startede sin faglige "karriere", da han blev meldt ind i Rør & Blik som 1. års-lærling. Siden han blev udlært, har han ønsket at blive medlem af den faglige klub Rørklubben, der er navnet på firmaklubben ved Kemp & Lauritsen, som har en lang og stærk tradition for faglig aktivitet.
– Så jeg er flasket op med fagbevægelsen og ved, hvad det vil sige at være med i et stærk fagligt fællesskab.
Karsten Clausen kommer oprindeligt fra Horsens, hvor han blev udlært som konstruktionssmed i 1988. Han var medlem af Dansk Metal og i en periode formand for den tværfaglige organisation Faglig Ungdom i byen. Da svendebrevet var i hus, rejste Karsten Clausen til Nicaragua, og vel hjemme igen slog han sig ned i København.
Igennem årene har der stået skiftende firmanavne på arbejdstøjet, men de sidste ti år er lønnen blevet udbetalt af Kemp & Lauritzen. Karsten Clausen har to voksne børn, og i dag bor den 58-årige VVS'er i Sydhavnen.
Jakob Neumann er københavner, "lykkelig gift" og også far til to børn. Han fortæller, at han har været gennem op- og nedture. Til de sidste hører en mere eller mindre ufrivillig pause fra faget og firmaet efter en arbejdsulykke tilbage i 2009:
– Jeg faldt ned fra et stillads ude på Amagerværket. Jeg blev sygemeldt og tænkte, at jeg skulle prøve noget andet, når jeg blev raskmeldt. Jeg blev ansat på Roskilde Tekniske Skole i 2011, hvor jeg skulle bruge mine erfaringer fra faget til at undervise kommende VVS'ere.
– Men det at være på en skole er ikke det samme som at være ude på en arbejdsplads. Jeg oplevede, at jeg så faget udefra og kiggede ind på kollegerne i skurvognen. Så tænkte jeg: Dér vil jeg sidde igen.
Som tænkt så gjort. Jakob Neumann stoppede som underviser og har i de seneste fire år igen haft rørtang og svensknøgle i hænderne næsten dagligt. Og han er medlem i Rørklubben Rørbyg:
– Det er en selvfølge at være med i klubben, og jeg er megastolt over at være med i en klub, der har eksisteret i over 40 år. I dag er der 75 montører i klubben. Medlemstallet svinger med Kemp & Lauritzens ordrebog.
Social dumping i går, i dag og i morgen
Problemerne med social dumping og udnyttelse af udenlandske arbejdere er langtfra løst, er Neumann og Clausen enige om. I København er de omfattende sager på metrobyggeriet velkendte, og senest har vi hørt negative eksempler fra gigantiske statslige anlægsarbejder som Storstrømsbroen og Femernprojektet.
Men der sker også noget positivt. Den indsatsgruppe mod social dumping, som Københavns Kommune har etableret, opfatter de to håndværkere som et resultat af de faglige aktiviteter, der har været med til at sætte fokus på et utal af dumpingsager.
– Det er positivt, at Københavns Kommune har ansat folk til at tjekke op på, om arbejde udført for kommunen foregår på ordnede forhold, og ekstra ros til kommunen for at have vedtaget regler om kædeansvar så hovedentreprenøren kommer til at hæfte for underentreprenører, der måtte snyde, siger Karsten Clausen.
En ny variant af social dumping griber imidlertid om sig.
– Et stigende antal danske håndværkere vælger at blive selvstændige uorganiserede underentreprenører og vikarer. Det ser vi lige nu i Korsør, hvor en dansk bygherre uden overenskomst ombygger det gamle sygehus, fortæller Karsten Clausen.
>>LÆS OGSÅ: Håndværkere fortsætter kampen mod social dumping på sygehuset i Korsør
Organisering er vigtigt
De udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark uden at kende til det danske arbejdsmarked, overenskomster, arbejdsmiljøregler og lønmodtagerrettigheder, er sammen med de danske selvstændige underentreprenører en trussel mod de kollektive overenskomster og det danske velfærdssystem.
Det bedste modsvar lyder ifølge Jakob Neumann og Karsten Clausen: Organisering. De mener, det er vigtigt at være medlem af en overenskomstbærende fagforening, men også at det er vigtigt med faglige klubber.
– I København har alle store firmaer deres egen klub, og det bliver aktivt understøttet af vores fagforening. Der er afsat kræfter til at hjælpe klubberne, og der er etableret netværk, så klubberne hele tiden kan snakke sammen og lave aftaler, forklarer Jakob Neumann.
Stoltheden over faget og forbundet skinner tydeligt igennem, når de to VVS'ere sætter ord på deres engagement og tanker. Blandt andet peger de på, at Blik og Rørarbejderforbundet i modsætning til mange andre fagforbund langt hen ad vejen har fastholdt en struktur, hvor der stadig er mindre afdelinger spredt rundt om i landet.
– Vores egen fagforening - Rør og Blikkenslagernes fagforening - er snart 150 år gammel, og ældre end forbundet. Vi står på skulderen af folk, der har kæmpet for de rettigheder, vi nyder godt af i dag, siger Neumann og fortsætter:
– Jeg er så megastolt over at være med i Rørklubben. Klubben forholder sig aktivt til overenskomsterne og rejser mange sager mod Tekniq (Arbejdsgiverorganisationen for VVS-, el- og ventilationsbranchen, red.), når der sker angreb på akkordaftaler, lokalaftaler, overenskomsten og arbejdsmiljøet.
Blik og Rørarbejderforbundet har knap 10.000 medlemmer, der arbejder som blandt andet blikkenslagere, rørlæggere, VVS-montører, ventilationsteknikere og skorstensfejere. Ud over at støtte klubarbejdet så bliver der også gjort en stor indsats for at sikre valg af tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter på arbejdspladserne.
– I Blik og Rør er der forholdsvis mange aktive og valgte i afdelingsbestyrelserne i mindre byer. Og vores arbejdsmiljørepræsentanter sidestilles med tillidsrepræsentanter, for eksempel ved beskyttelse i forbindelse med opsigelse, siger Karsten Clausen.
Aktionsgruppen mod dumping
Et relativt nyt fagligt initiativ i den københavnske Rør og Blik kreds er Aktionsgruppen, der har kampen mod social dumping som sit slogan. Gruppen har eksisteret i snart tre år, og Jakob Neumann har været med fra start.
– Tanken er at samle alle om fælles faglige aktiviteter, som har betydning for både vores eget fag og for kolleger i andre brancher. Vi kan allerede nu konstatere, at gruppen er en succes, mener Neumann.
>>LÆS OGSÅ: Netværk vil bekæmpe dumping
Som eksempel på gruppens succes, og at den rammer ind i en meget konkret problemstilling, nævner han, at over 100 kolleger strømmede til et fyraftensmøde for at høre, hvad man kan gøre i kampen mod social dumping.
Siden stiftelsen foregår der stort set ikke en eneste faglig aktivitet i København og omegn, uden at personer fra Aktionsgruppen er til stede med det let genkendelige logo med den knyttede næve – det være sig under aktiviteterne i forbindelse med OK 2020, den aktuelle blokade ved Korsør Sygehus eller ved demoen den 8. marts, da Arbejdsretten behandlede fyringen af to portugisiske brobyggere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278