22 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU gør klar til et storstilet projekt for mere union

EU's fremtid

EU gør klar til et storstilet projekt for mere union

Til maj kickstarter EU konferencen om EU's fremtid, som i det kommende år skal diskutere Unionens udvikling. Konferencen skal ifølge planen inddrage EU-landenes mere end 400 millioner borgere. Enhedslisten stemte for konferencen, da EU-parlamentet stemte om sagen.

De tre underskrivere af erklæringen om EU's fremtid. Fra venstre Portugals premierminister Antonio Costa, formand for EU-parlamentet David Sassoli og EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen.
FOTO: Etienne Ansotte/EC - Audiovisual Service
1 af 1

EU planlægger i disse uger kickstarten af konferencen om EU's fremtid, som angiveligt skal inddrage alle 400 millioner indbyggere i Unionens medlemslande.

Jeg har stemt for resolutionen, fordi jeg mener, at konferencen åbner mulighed for en hårdt tiltrængt grundlæggende debat om EU og om omfanget og formen af det fremtidige samarbejde mellem landene i Europa.
Nikolaj Villumsen, MEP for Enhedslisten

Ifølge EU er konferencens mål "at give borgerne en større rolle i at udforme EU's politikker og ambitioner og forbedre EU's modstandsdygtighed over for kriser, det være sig økonomisk eller sundhedsrelateret.

Det skal skabe et nyt offentligt forum for en åben, inkluderende og struktureret debat med europæere omkring emner, der betyder noget for dem, og som påvirker deres dagligdag", skriver formanden for EU-kommissionen, formanden for EU-parlamentet og det portugisiske formandskab i en fælles erklæring den 10. marts.

Ønsker magt på nye områder

Alt er i spil bortset fra ændringer af EU-traktaten, men der nævnes en række områder, som kan få vidtrækkende konsekvenser ud over sundheds- og socialområdet, der i dag hører under medlemslandenes kompetencer, og udenrigspolitik.

Konferencen, som skal løbe af stablen fra maj 2021 og et år frem, skal ledes af et formandskab, som består af David Sassoli, formand for EU-parlamentet, Ursula von der Leyen, formand for EU-kommissionen, og en repræsentant fra det land, der er formand for EU. Det er p.t. Portugal frem til 30. juni, hvor Slovenien tager over frem til 31. december. Frankrig overtager formandskabet 1. januar 2022 og skal altså stå i spidsen under slutfasen af konferencen op til 1. maj 2022.

Der er også nedsat en styringskomité for konferencen, som består af repræsentanter fra EU-parlamentet, EU-kommissionen og formandskabslandene samt en lang række såkaldte observatører, som blandt andet omfatter repræsentanter fra EU-landenes nationale parlamenter og ministre samt en repræsentant fra den europæiske fagbevægelse ETUC og arbejdsgiverorganisationen BusinessEurope.

Konferencen har været længe undervejs. Idéen kommer fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron i kølvandet på den britiske folkeafstemning om EU, hvis resultat sendte chokbølger gennem hele EU-systemet og i de enkelte EU-lande. Allerede i januar 2020 vedtog EU-parlamentet en erklæring til støtte for projektet.

Danske medlemmer er delte

Erklæringen understreger blandt andet, at "konferencen er en lejlighed til at udpege, hvad EU gør godt, og hvilke nye foranstaltninger som EU har brug for for at handle bedre, øge dets kapacitet til at handle og gøre det mere demokratisk …"

Også EU-parlamentets erklæring nævner en række områder, som kan indgå i debatterne, som eksempelvis social retfærdighed, ligestilling, beskæftigelse, skatter, sikkerhed samt EU's internationale rolle. Erklæringen lægger med andre ord op til, at EU skal have mere handlekraft og få indflydelse på områder, der i dag er medlemslandenes.

De 13 danske medlemmer af EU-parlamentet stemte vidt forskelligt. Dansk Folkepartis medlem Peter Kofod stemte som den eneste dansker imod erklæringen. Venstres og Socialdemokraternes medlemmer undlod at stemme, mens SF og Radikale Venstre stemte for erklæringen sammen med Enhedslistens Nikolaj Villumsen.

Nikolaj Villumsen har sendt sin begrundelse for, hvorfor han stemte ja i januar 2020.

"Jeg har stemt for resolutionen, fordi jeg mener, at konferencen åbner en mulighed for at have en hårdt tiltrængt grundlæggende debat om EU og om omfanget og formen af det fremtidige samarbejde mellem landene i Europa", skriver Nikolaj Villumsen og tilføjer:

"I min stemmeafgivelse har jeg lagt vægt på, at resolutionen understreger, at konferencen skal give borgerne mulighed for at komme til orde, at den skal være en åben proces uden forudbestemte prioriteter eller forudbestemte konklusioner, og at den ikke må foregå bag lukkede døre. Vi har brug for en åben og reel involvering af borgerne, civilsamfundet og af de nationale parlamenter. Hvis EU forspilder denne chance for reel folkelig inddragelse, så kommer borgerne ikke til at tilgive det."

Nikolaj Villumsen understreger, at han ikke "bakker op om idéen om en ’stadig snævrere union’ eller at EU skal have stadigt flere kompetencer."

Nikolaj Villumsen har lave forventninger

Arbejderen har spurgt Nikolaj Nikolaj Villumsen om hans forventninger til konferencen om EU's fremtid.

– Ærligt talt er mine forventninger meget lave. Jeg frygter, at der ikke bliver en reel borgerinddragelse, og at det bliver ligesom EU-eliten, der spiller sin sædvanlige sang og kommer frem til, at man skal lave nogle ændringer, der går i en endnu mere centralistisk retning.

Hvorfor har du stemt for, hvis du ikke forventer, at det lykkes?

– Det er fordi, jeg er EU-modstander. Jeg mener, det er vigtigt, at borgerne kan få lov til at få en diskussion om, hvad for en type samarbejde de ønsker i Europa, i en situation hvor EU tydeligvis har spillet fallit. Det ser vi jo med manglende klimahandling, med manglende indsats i forhold til at sikre vacciner og med det voldsomme angreb, som vi ser mod den danske arbejdsmarkedsmodel med forslaget om mindsteløn. Så jeg ønsker, at borgerne får lov til at komme til orde, og så er jeg ganske sikker på, at de ikke vil vælge sådan en centralistisk EU-model, forklarer Nikolaj Villumsen.

Han kritiserer, at konferencen kun skal vare et år, og at de nationale parlamenter ikke bliver inddraget i de styrende organer for konferencen.

– Men når jeg stemte for, så er det fordi, der fra EU-parlamentets side var et krav om, der skulle være en reel involvering af borgerne. Og for at kunne kritisere at det ikke ser ud til at ske, så var jeg jo nødt til at bakke op om, at det var et krav i første omgang.

Hvordan synes du, at konferencen kan organiseres, så borgerne bliver hørt?

– I virkeligheden er det jo afgørende, at man får en involvering af de nationale parlamenter, fordi det er jo dem, der trods alt er tættere på borgerne, end man er i eksempelvis EU-parlamentet og ikke mindst i EU-kommissionen, men også at man sørger for, at der kommer en reel involvering af civilsamfundet og ikke mindst de sociale parter, sådan at fagbevægelsen eksempelvis får en stærk stemme og får lov til at rejse al den kritik, som der jo er bredt i samfundet af, hvordan EU fungerer eller i virkeligheden ikke fungerer til fordel for borgerne i dagligdagen.

Advarer imod føderalister

Hvad skal man være opmærksom på?

– Som EU-modstander synes jeg, at vi skal gribe det her som en mulighed for at rejse den kritik, vi har af et EU, der bevæger sig mere og mere i en centralistisk retning, og få stillet de krav, som man i virkeligheden har kæmpet for længe, altså ikke mindst en social protokol, så vi får stoppet EU's angreb på fagbevægelsen og få sikret, at lønmodtagerrettigheder står over hensynet til virksomhederne og det indre marked.

– Det er noget, vi har kæmpet for længe, og som gang på gang er blevet skudt ned. Her er det simpelthen en lejlighed til at stille krav om det, og så er der jo også mulighed for at stille krav om en helt grundlæggende ændring, hvor magten ikke centraliseres i Bruxelles, men tages tilbage til borgerne. Og så er der en kæmpe fare for, at meget føderalistiske kræfter vil presse på for endnu mere EU-centralisering, og det skal selvfølgelig bekæmpes med næb og klør.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. apr. 2021 - 06:42   14. apr. 2021 - 09:39

EU's fremtid

mj@arbejderen.dk
Konferencen om EU's fremtid
  • Frankrigs præsident Emmanuel Macron lancerer debatten om EU's fremtid i kølvandet på den britiske folkeafstemning om EU-medlemskab, hvis resultat sender chokbølger gennem EU-systemet og i medlemslandene.
  • Da Ursula von der Leyen bliver formand for EU-kommissionen i 2019, er konferencen om EU's fremtid en af hendes proriterede indsatsområder.
  • I novermber 2019 giver Tysklands forbundskansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron deres helhjertede støtte til konferencen og udsendte et detaljeret udspil til køreplan for konferencen.
  • I januar 2020 vedtager EU-parlamentet en erklæring til støtte for konferencen.
  • Den 10. marts underskriver formanden for EU-parlamentet, formanden for EU-kommissionen og det portugisiske formandskab en fælles erklæring, der søsætter konferencen til maj.