CYPERN – Bruger britisk militær sin base i Cypern til at fremskaffe efterretninger til brug for de væbnede oprør i Syrien?
Det vil Cypern, der netop har overtaget formandskabet for EU, gerne vide. Landets ambassadør har sendt et brev til det britiske udenrigsministerium med krav om en forklaring. Baggrunden for den cypriotiske reaktion er en artikel søndag i Sunday Times om, at basen bruges til at indsamle oplysninger om Syriens militær og dets bevægelser, som bliver sendt videre til oprørerne via Tyrkiet.
Storbritannien fik ret til at beholde to baser, da Cypern i 1960 opnåede selvstændighed. Men baseaftalen giver kun briterne ret til at bruge baserne til defensive formål, skriver Xinhua.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278