Den økonomiske vækst i Filippinerne blev på hele 7,8 procent i første kvartal i år. Den Internationale Valutafond (IMF) opskriver nu sin forventning til væksten i den aisatiske østat. Det internationale investerings-rating bureau Moodys giver Filippinerne gode karakterer og i hovedstaden Manila lægger regeringen op til mere af den samme nyliberale politik.

Men det er vækst uden velfærd. Faktisk er det vækst med øget fattigdom og nærmest ekploderende sult.

En undersøgelse fra det sociale forskningsinstitut Social Weather Station viser, at 52 procent af befolkningen betegner sig selv som fattige. Det er en stigning fra 44 procent i 2010.

I juni 2011 oplevede 15,1 procent af befolkningen i perioder sult. Den andel var vokset til 23,8 procent i maj i år, skriver Alan Jazminez.

Når der kommer fattige til byerne, så er det fordi, de ikke har noget at lave ude på landet.
Bernardo Villegas, udviklingsøkonom 

Jazmines sidder i ledelsen for Den Nationale Demokratisk Front (NDFP) der er i opposition til regeringen. NDFP samler en række orgnisationer og partier. Filippinernes Kommunistiske Parti spiller en betydelig rolle i NDFP.

Alan Jazminez beskriver Filippinernes økonomi som unaturlig og uhensigtsmæssig for befolkningen.

Tre hovedindtjeningskilde bidrager til ​landets bruttonationalprodukt; dels 12 millioner udvandrede filippinere, der sender penge hjem fra udlandet; dels millioner af lavtlønnede, der producerer halvfabrikata til den globale elektronikindustri, og på det seneste et boom i antallet af call-centre, som multinationale selskaber opretter i Filippinerne. Finanshuset J.P. Morgan har således lige flyttet 17.000 arbejdspladser fra USA til Filippinerne for at udnytte den billige arbejdskraft. 

Billigere end Indien

Filippinerne overhaler nu Indien som Vestens foretrukne sted at oprette service- og call-centre. Det er der to grunde til, forklarer Alan Jazminez. For det første at lønnen her er endnu lavere end i Indien, desuden taler filippinere et mere vestligt engelsk, end indere gør, så man kan bevare illusionen hos kunderne om, at de taler med en person i USA.

Dertil kommer indtægter fra minedrift, mens landbruget, der skal brødføde befolkningen, og som beskæftiger over halvdelen af indbyggerne, kun udgør 12 procent af bruttonationalproduktet (BNP). 

Siden Filippinerne indgik en forhandelsaftale med USA, er importen af amerikanske landbrugsprodukter steget og Filippinerne er i dag USA's niendestørste marked for landbrugsvarer. 

>> LÆS KOMMENTAR: FRIHANDEL SKABER USUND VÆKST

Landets regerende Liberale Parti under ledelse af præsident Benigno Aquino III har netop fremlagt en række lovforslag for at åbne landet endnu mere for udenlandske investeringer.

Regeringen vil ophæve et forbud mod, at udenlandske investorer kan eje jord i Filippinerne, og den vil ophæve en regel om, at udenlandske investorer højest må eje 40 procent af virksomheder i Filippinerne, skriver Filippinernes Kommunistiske Parti (CPF)

Desuden vil regeringen give udenlandske mineejere nye muligheder i landet, beretter den filippinske avis Manila Times. I dag opererer 30 udenlandske mineselskaber i Filippinerne, og de betaler 60 procent af deres regnskabsmæssige overskud til regeringen. Fremover bliver det nedsat til 50 procent.

Flere arbejdsløse

Men Den Nationale Demokratiske Front og kommunisterne protesterer mod regeringens nyliberale lovforslag, som medfører, at filippinske virksomheder bliver udkonkurreret og må lukke, og dermed stiger arbejdsløsheden. Det "nedbryder yderligere landets produktive kapacitet og skaber flere økonomiske problemer for befolkningen", skriver CPF i en udtalelse.

I dag er 7,5 procent arbejdsløse. Det svarer til godt tre millioner, og arbejdsløsheden er vokset fra 6,9 procent for et år siden - på trods af væksten på omkring syv procent i BNP. Til de arbejdsløse skal lægges omkring 10 millioner underbeskæftigede, mens 12 millioner som nævnt har søgt arbejde uden for landets grænser.

Økonomen Bernardo Villegas bekræfter, Den Nationale Demokratiske Fronts kritik af regeringens økonomiske politik.

Villegas, der underviser ved University of Asia and the Pacific, mener, at regeringen bør satse på at udvikle minedriften og landbrugsproduktionen, hvis fattigdommen i Filippinerne skal bekæmpes.

- Når der kommer fattige til byerne, så er det fordi, de ikke har noget at lave ude i landdistrikterne, siger økonomen til Manila Times.

Han anbefaler, at staten investerer i landbrugsproduktion og i mere minedrift.

Minedrift skaber arbejdspladser og udvikling.

Når mineselskaberne ankommer, så opretter de vand- og elforsyning og de bygger veje, som bønder også kan bruge til at bringe deres produkter til markedet, påpeger udviklingsøkonom Bernardo Villegas.