– De russiske angreb i Syrien har skadet ekstremisterne meget. Hvis angrebene fortsætter, vinder vi, siger Ghanem al-Bittar til Arbejderen. 

Jeg var fængslet i fem år af Assads far for statsundergravende virksomhed.

Den 62-årige syrer er kommunist og kom til Danmark for knap et år siden efter familiesammenføring. Han sidder i centralkomiteen i Syriens Forenede Kommunistiske Parti.

Partiets medlemmer kæmper dagligt mod den væbnede opposition i Syrien, som vil vælte regeringen.

Adskillige af partiets medlemmer er dræbt i kampe mod al-Qaeda, Islamisk Stat (IS) og andre islamistiske oprørsgrupper.

Ghanem al-Bittar mener, at Ruslands luftangreb, der blev indledt den 30. september sidste år, er med til at knuse de ekstreme, væbnede religiøse grupper. De russiske angreb har aflastet Syriens regeringshær.

Han skelner ikke mellem grupperne i den væbnede opposition, der siden 2011 har gjort oprør mod landets regering og fået våben og penge af USA og de arabiske golf-stater.

Vi støttede i starten kravene om løsladelse af politiske fanger og for en bedre levestandard. 

– De ekstreme religiøse grupper er ikke mere eller mindre brutale end de andre, siger han, men er klar over, at Rusland ikke hjælper Assadstyret i Damaskus for dets blå øjnes skyld.

– Vi ved godt, at Rusland i dag ikke er det socialistiske Sovjetunionen, som det var engang. Rusland har også egne interesser i Syrien. Hvis terroristerne vinder, vil Rusland miste sin eneste militære base i Mellemøsten, siger Ghanem al-Bittar og henviser til, at  Rusland har en vigtig flådebase i byen Tartus ved Middelhavet.

– Rusland har mistet indflydelse i både Irak, Egypten og Libyen. Samtidig er de truet af religiøse ekstremister indenfor egne grænser i Kaukasus. Mange af dem kæmper i øjeblikket for IS og andre i Syrien. IS kan nemt brede sig til Kaukasus, mener Ghanem al-Bittar.

Energikrigen

En del af magtspillet omkring Syrien handler også om energi.

– Rusland prøver at forhindre, at Qatar, der har nogle af verdens største reserver af naturgas, kan bygge en rørledning gennem Syrien. Hvis det lykkes Vesten at få gas fra Qatar via Syrien, er det slut med Europas afhængighed af gas fra Rusland, mener den syriske kommunist.

I 2010 forhandlede Qatars regering med sine tyrkiske kolleger om at føre gas til Tyrkiet via Saudi-Arabien, Jordan og Syrien. Ghanem al-Bittar mener, at hvis Qatar-Tyrkiet-gasprojektet lykkes, vil USA øget presset på Rusland.

– Vestens mål er at skabe en ny militær base, der kan understøtte presset på det sydlige Rusland og sprede NATO's vinger i Mellemøsten yderligere, siger han.

Ghanem al-Bittar har og har haft omfattende kritik af Assad-styret i Syrien. Men Syriens Forenede Kommunistiske Parti er gået på kompromis og kæmper sammen med regeringen imod den vestligt støttede opstand. Partiet har i dag tre medlemmer af parlamentet.

Den fredelige bevægelse blev hurtigt udnyttet af religiøse kræfter, der var de bedst organiserede.

Partiet mener, at der er tale om et imperialistisk angreb mod Syrien, som kommunisterne har et ansvar for at bekæmpe trods kritik regeringen politik.

Partiet mener, at Assads regering i 10-året op til krigen begik store fejl, især på det økonomiske område. Den valgte en nyliberal økonomisk kurs, som åbnede landet for udenlandske import, især fra Tyrkiet og Qatar.

Det medførte, at hundredevis af fabrikker og mindre industri lukkede, og millioner af arbejdere mistede jobbet.

Trods løfter om at skabe 60.000 job til unge lykkedes det ikke gennem 25 år at skabe dem. Arbejdsløsheden er i dag 22 procent.

– Vi har kritiseret Baath-partiet for dette og indledt en dialog. Vi kritiserer også efterretningstjenestens store magt,  siger Ghanem al-Bittar.

Fængslet af Assad

Syriens Forenede Kommunistiske Parti er i dag legalt. Det har stor indflydelse på arbejdspladserne.

Ghanem al-Bittar sad fængslet for statsundergravende aktivitet fra 1979 til 1984, da den nuværende præsident Bashar al-Assads far, Hafez al-Assad, var præsident. Ghanem al-Bittar var formand for det forbudte ungdomsforbund, "Union of Democratic Youth of Syria-Khaled Baghdash.

– Vi sagde til Baath-partiet og Hafez al-Assad, at de ikke kunne klare sig uden de unges accept. Regeringen afviste også vores krav om enhed med kurderne. Mange betalte en høj pris for dén holdning, siger Ghanem al-Bittar.

Assad-styret krævede, at kommunistpartiet stoppede sit arbejde blandt studerende og i militæret. I 1980 ledte kommunisterne en demonstration af arbejdere på en landbrugsmaskinfabrik i 1980 i Ghanems hjemby Homs.

– Den blev stoppet af myndighederne og knust, mens lederne betalte prisen for det, fortæller Ghanem al-Bittar. 

Men meget har ændret sig siden 1980.

– Vi samarbejder med alle politiske partier i dag. Man vi er ikke enige om alt, siger kommunisten.

Protesterne i 2011

– I starten af demonstrationerne i marts 2011, som indledte den nuværende krig, støttede vi protesterne mod højere priser og fattigdom, for demokratisk frihed og reformer, mod korruption og overtrædelser af forfatningen, løsladelse af politiske fanger og for at adskille det retslige og det politiske system, siger kommunisten.

– Det var retfærdige krav. Protesterne var inspireret af de unge i Tunesien og Egypten, der lige havde væltet diktatorer. 

– De første demonstrationer var fredelige, og befolkningen støttede dem. Men så startede volden. De religiøse overtog initiativet, mener Ghanem al-Bittar.

Han beklager, at kommunisterne ikke var stærke nok til at få indflydelse i bevægelsen i dens spæde start. Årsagen var, at kommunisterne og venstrefløjen har været undertrykt i 40 år, mener han.

– Den fredelige bevægelse blev hurtigt udnyttet af religiøse kræfter, der var de bedst organiserede. De var støttet af især arabiske golf-lande, fortæller Ghanem al-Bittar, der boede i indystribyen Homs, epicenter for protesterne.

USA træder ind på scenen

Kommunisten beretter, at USA's daværende ambassadør i Syrien, Robert Ford, den 2. november 2011 mødtes med den centrale oppositionsleder og erhvervsleder Riad Seif og diskuterede præsident Assads fremtid, og hvordan konflikten kunne optrappes med våben.

Siden mødte Ford flere religiøse ledere i moskeen i byen Hama, som er kendt for at være arnested for Det Muslimske Broderskabs oprør i 1979-1980, der blev knust af Hafez al-Assad-styret.

Fra de skelsættende møder i Hama 2011 koordinerede USA målbevidst med den hastigt væbnede opposition, mener Ghanem al-Bittar. Golf-landene støttede især de ekstremt religiøse, væbnede oppositionsgrupper.

– USA har fra starten blandet sig i Syriens interne affærer. De var med til at optrappe konflikten militært, så fredelige demonstrationer gik over i blodige sammenstød. USA har langvarig tradition for at blande sig i Syriens anliggender, som bunder i dets vision om et nyt Mellemøsten, siger Ghanem al-Bittar.

Vi samarbejder med alle politiske partier i dag. Man vi er ikke enige om alt

Han tilføjer, at USA grundlæggende er utilfreds med Syriens samarbejde med Iran og ønsker at beskytte Israel.

– De vil ikke acceptere, at Israel må forlade de syriske Golan-højder, og at palæstinenserne får en stat, siger syreren.

Han anklager USA for selv at have skabt IS med henblik på at skabe kaos i regionen. Et påskud for selv at gribe militært ind. USA leder i øjeblikket en bombekampagne mod IS i både Irak og Syrien.

– Hvor var IS for tre år siden? Det eksisterede ikke. Hvem støtter IS? Hvem træner IS. Hvem forsyner dem med våben og penge? Hvem køber olie fra IS? Hvem køber stjålne arkæologiske værker, spørger Ghanem al-Bittar retorisk og svarer selv.

– Det gør skiftevis USA, Tyrkiet og Golf-landene.

– På få dage nedkæmpede USA Saddam Husseins hær i Irak, men de har endnu ikke berørt IS for alvor, mener den syriske kommunist.

Væbnet opposition presset

Han mener, at den væbnede opposition i dag er meget presset og håber på snarlig sejr over dem. Også IS og al-Qaedas afdeling i Syrien, Jabhat al-Nusra​, der i disse dage kæmper for livet i Aleppo, er næsten omringet af regeringshær og libanesiske militser på landjorden og russiske fly fra luften. 

Hvad er Ghanem al-Bittars håb for fred i Syrien? Der er i øjeblikket en skrøbelig våbenhvile mellem ikke-religiøse kræfter i den væbnede opposition og regeringshæren, mens IS og Jabhat al-Nusra​ stadig bliver bekæmpet for fuld kraft.

USA kræver ikke længere Assad fjernet fra magten. I starten af marts tilbød Assad amnesti til væbnede medlemmer af oppositionen, hvis de nedlagde våbnene.

– Vi må støtte bestræbelserne for fred. Alle etniske grupper i Syrien ønsker fred, slår han fast.

Han mener, at når kampen mod terroristerne er vundet, står et stort arbejde foran befolkningen i at genopbygge landet.