Hele 70 procent af de britiske børnefamilier kæmper med at betale deres regninger, og halvdelen af familierne forudser, at de kommer bagud med husleje eller afdrag på boliglån i år.
Ud af 4000 adspurgte familier svarer godt ni procent, at de konkret frygter at blive sat på gaden, fordi de ikke kan betale deres boligudgift.
Det er den humanitære organisation "Shelter", som har bestilt undersøgelsen, og Shelters direktør Campbell Robb siger ifølge den britiske avis Morning Star, at voksende boligudgifter, fastfrosne lønninger og stigende udgifter til mad og energi er blevet "et mareridt for mange familier".
Otte procent af de 4000 fortæller, at de smider rudekuverter uåbnede i skraldespanden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278