Der er tabt 146.000 arbejdspladser i EU på blot en måned. Det fremgår af oplysninger fra EU's statistiske kontor vedrørende september måned. Det er 203 hver time døgnet rundt.
Det officielle tal for arbejdsløsheden er 11,6 procent. Opgjort i personer svarer det til 18,5 millioner i de 17 eurolande og næsten 25 millioner i hele EU.
Det hårdest ramte land er Spanien, hvor antallet af arbejdsløse nu nærmer sig seks millioner - mere end hver fjerde.
Raseriet i den spanske befolkning er voksende, og Spaniens Folks Kommunistiske Parti (PCPE) forsøger at mobilisere størst mulig vrede og rette den mod årsagen til krisen og de umenneskelige konsekvenser:
"Kapitalisternes fortjeneste betales med den arbejde befolknings lidelse. Det er ikke arbejderne og den brede befolkning, der har skabt gælden. Derfor skal vi afvise at betale blot en cent", skriver det kommunistiske parti i en appel.
"Vi opfordrer befolkningen til at afvise enhver besparelse og nedskæring. Kapitalismen tilbyder ikke arbejderne nogen fremtid".
Sultelønninger bliver det almindelige.
Spaniens Folks Kommunistiske Parti
Den spanske regering er ved at lave finanslov for 2013, og både det konservative parti og socialdemokraterne arbejder sammen om at opfylde kravene fra EU og de internationale kreditorer.
Næsten en fjerdedel af alle statens udgifter vil i 2013 gå til renter og afdrag på den gæld, som det kommunistiske parti påpeger ikke er optaget af befolkningen. 38,6 milliarder euro vil regeringen trække op af spaniernes lommer og aflevere til internationale långivere.
Selvom arbejdsløsheden stiger, planlægger den konservative regering at skære 6,3 procent på arbejdsløshedsunderstøttelsen. Sundhedsvæsenet må bløde med 33,6 procent, uddannelse 31 procent og kulturen 19,6 procent, mens budgettet for sociale udgifter bliver nedsat med 40 procent.
Spanierne skal tvinges til at arbejde for en meget lavere løn.
Staten skærer ned på de sociale ydelser og tvinger dermed prisen på arbejdskraften ned, påpeger Spaniens Folks Kommunistiske Parti. "Sultelønninger bliver det almindelige", advarer partiet.
PCPE er sammen med andre faglige og politiske kræfter i Spanien i gang med at mobilisere til modstand.
Den 14. november vil forventeligt millioner af mennesker i EU-landene gå på gaden i en fælles protest mod EU's og de nationale regeringers sociale nedskæringer.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning (ETUC) har udsendt en appel om protester og strejker på onsdag i næste uge.
Den appel bakker blandt mange andre fire kommunistiske partier i Tyskland, Luxembourg, Holland og Belgien op om. I en fælles udtalelse skriver de:
"Aktionerne er et svar på de brutale nedskæringer, som monopolernes EU... og landenes regeringer gennemfører for at få befolkningen til at betale krisen".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278