21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1,5 millioner sulter i Østukraine

FN beder om akut hjælp

1,5 millioner sulter i Østukraine

Regeringen i Kijev har stoppet sin støtte til skoler, hospitaler og pensionister i Østukraine, hvor der er væbnet konflikt. Ukraine er det eneste land i Europa, som nu modtager støtte fra FN's World Food Program.

Folk henter drikevand fra en FN-bil i Lugansk.
FOTO: People in Need/Wikimedia Commons
1 af 1

Omkring 1,5 millioner mennesker i det østlige Ukraine sulter, mens 300.000 heraf lider af alvorlig underernæring. Dét kræver akut hjælp, melder den ukrainske afdeling af FN's fødevareprogram World Food Programme (WFP).

I takt med at konflikten fortsætter, er vi nødt til at nå ud til folk hurtigst muligt. 
Giancarlo Stoppani

– De to års konflikt i Ukraine har forårsaget hungersnøden for 1,5 millioner mennesker, herunder næsten 300.000, der befinder sig i en tilstand af alvorlig fødevaremangel, og de behøver humanitær hjælp, siger Giancarlo Stoppani, leder af WFP i Ukraine ifølge dagbladet New York Times.

FN vil reagere hurtigt

WFP planlægger hver måned at sende hjælp til omkring 270.000 mennesker – heriblandt de mest sårbare – i løbet af første halvår af 2016, tilføjer han.

–  To års vold med bombninger og frygt har givet tusindvis mennesker i regionen uudslettelige ar for livet. I takt med at konflikten fortsætter, er vi nødt til at nå ud til folk hurtigst muligt, siger Giancarlo Stoppani.

De, der er ramt af hungersnød, befinder sig især i de områder, som regeringshæren ikke kontrollerer i Donbass- og Lugansk-regionerne. 

Den USA-baserede hjælpeorganisation, "Stophungernow.org" bringer en skriftlig øjenvidneberetning fra den frivillige nødhjælpsarbejder Nicole Dewberry i byen Slavjansk nær Donetsk, hvor der er krig og ødelæggelser.

"Om natten og morgenen hører vi skud... især de ældre lever under meget dårlige forhold med ingen varme eller el, så vi frivillige må levere mad og brænde, selv om vore liv er i fare hvert sekund," skriver hun.

Ifølge til tal fra FN har konflikten mellem russisktalende militser i Østukraine og den ukrainske regeringshær, som bakkes op af højreekstreme militser, krævet næsten 9200 dødsfald og efterladt mere end 21.000 sårede.

Europas "brødkurv"

Ukraine er historisk kendt som "Europas brødkurv" på grund af sin frugtbare jord og høje landbrugsproduktion.

Men i det første kvartal af 2016 var Ukraine det eneste land i Europa, som modtog støtte fra World Food Program. Antallet af sultne ukrainere er mangedoblet, siden WFP første gang ydede hjælp i slutningen af 2014 i form af nødrationer og penge.

Det sker, selv om mere end halvdelen af landets samlede landområde er landbrugsjord.

Men Ukraines landbrugssektor svandt drastisk ind i årene efter socialismens fald i 1989-1990, da det kollektive landbrugssystem blev afskaffet.

Landets befolkningstal er faldet hastigt til anslået 45 millioner, hvilket er seks millioner færre end i 1991.

Stopper pensioner

Regeringen i Kijev har siden 2014 stoppet sin støtte til offentlige tjenester i de fleste områder af Østukraine, inklusive midler til skoler og hospitaler samt udbetaling af sociale ydelser og pensioner.

I år og hele 2015 har en million pensionister i de østukrainske regioner Donbass og Lugansk hutlet sig gennem livet, fordi centralregeringen i Kijev har lukket pensionskassen for dem, skriver det uafhængige ukrainske nyhedsbureau Unian med hovedbase i Kijev.

Pensionerne stoppede i december 2014.

Argumentet for den manglende udbetaling er, at krigen i området forhindrer myndighederne at udbetale pengene.

Den ukrainske regering kræver et særligt pas for, at folk kan rejse mellem regeringskontrollerede områder og de russisktalende regioner.

Rusland sender nødhjælp

Kijev beskylder Rusland for at blande sig i ukrainske forhold ved at sende nødhjælp til Østukraine.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Sputnik News har Rusland sendt mere end 59.000 ton humanitær bistand til regionen Donbass siden august 2014.

Ukrainske myndigheder hævder, at hver gang en konvoj krydser grænsen, øger de russisktalende militser sine angreb.

Det afviser myndighederne i regionerne Lugansk og Donbass.

Der er på papiret våbenhvile i områderne, men myndighederne i Donbass oplyser til netmediet Fact International, at alene den 1. april brød regeringshæren våbenhvilen 63 gange og affyrede 547 artillerigranater og 313 mortergranater.

Derudover er 1,4 millioner i dag ifølge William Spindler fra FN's Flygtningehøjkommisariat drevet på flugt til andre dele af Ukraine fra det krigshærgede Donbass. Knap en million har ifølge netavisen nahnews.org helt forladt Ukraine siden borgerkrigens udbrud.

Officielt er der registreret 350.000 ukrainske flygtninge i udlandet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. apr. 2016 - 08:09   25. feb. 2022 - 10:47

Ukraine

ah@arbejderen.dk
Konflikten i Ukraine
  • Den 28. februar 2014 gjorde politiske ledere i den østlige russisktalende del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i hovedstaden Kijev repræsenterer dem.
  • 11. maj 2014 gennemføres folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk, og over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • Juni 2014 indleder regeringshæren offensiv mod det sydøstlige Ukraine.
  • En FN-rapport anslår i sommeren 2014, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • Konflikten mellem russisktalende i Østukraine og den ukrainske regeringshær – bakket op af højreekstreme militser – har krævet næsten 9200 dødsfald og efterladt mere end 21.000 sårede.
  • 1,4 millioner mennesker fra Østukraine er ifølge FN drevet på flugt til andre dele af Ukraine.
  • Knap en million mennesker har helt forladt Ukraine siden borgerkrigens udbrud.
  • Officielt er der registreret 350.000 ukrainske flygtninge i udlandet.
  • 10. februar 2015 underskrives en våbenhvileaftale i Minsk i Hviderusland. Våbenhvilen brydes dog kort efter.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti