Siden krisen brød ud i 2008 er der i gennemsnit blevet 14.500 flere arbejdsløse i verden hver eneste dag. I alt er arbejdsløsheden vokset fra 169,7 millioner til 201,5 millioner i år.

Og ifølge ILO's analyser vil det fortsætte. Frem til 2015 vil antallet af arbejdsløse hver dag vokse med knap 9000 personer.

ILO er FN's arbejdsorganisation med hovedsæde i Genève. Det er en organisation, som både omfatter arbejdsgivere, fagbevægelsen og regeringsrepræsentanter.

Faren for sociale uroligheder er voksende i de fleste regioner.​

Kun i Sydøstasien med lande som Kina og Vietnam er arbejdsløsheden faldende. I Latinamerika og Caribien er arbejdsløsheden stabil. I alle andre lande og verdensdele stiger arbejdsløsheden. Mest i de udviklede instustrilande; altså landene i EU, USA og Japan. Her er arbejdsløsheden steget fra 29 til 45 millioner siden krisens udbrud. ILO forudser, at arbejdsløsheden her forbliver uændret høj de kommende to år.

I Sydøstasien er antallet af arbejdsløse faldet fra 16 til 14 millioner mellem 2007 og i dag.

- Disse tal viser en positiv tendens i nogle udviklingslande, men maler et betænkeligt billede af mange rige lande. Situationen især i nogle europæiske lande er ved at ødelægge sammenhængskraften. Vi har brug for global genrejsning med fokus på arbejdspladser og produktive investeringer kombineret med bedre social beskyttelse af de fattigste og de mest sårbare. Vi skal lukke den kløft af ulighed, der vokser i mange dele af verden, siger ILO-direktør Guy Ryder, da rapporten blev fremlagt i tirsdags.

Uroligheder lurer

Særligt hårdt ramt er unge i Sydeuropa, hvor 62,5 procent af de unge i Grækenland er uden arbejde. I Spanien er tallet 56,4 procent, Portugal 42,5 procent og 40,5 procent i Italien, vise de nyeste tal fra ifølge Eurostat, EU's statistiske kontor.

"Næsten alle steder har unge og kvinder svært ved at finde et arbejde, som svarer til deres uddannelse og ønsker", skriver ILO i rapporten med titlen "Repairing the economic and social fabric". Det kan oversættes til: 'Om at genskabe økonomisk og social bæredygtighed'.

Rapportens forfattere advarer om, at de sociale spændinger er ved at vokse sig så store, at det kan føre til opstande: "Den sociale sammenhængskraft er blevet påvirket af voksende og vedvarende forskelle i indkomsterne mellem rige og fattige... faren for sociale uroligheder er voksende i de fleste regioner".

ILO's økonomer påpeger, at der er et stort overskud i det private erhvervsliv. Profitten er på niveau med - og i de største virksomheder ofte højere end  - før krisen. Men overskuddet investeres ikke i produktion og arbejdspladser.

Det kritiserer ILO, der anbefaler, at erhvervslivet betaler en højere løn - der mindst svarer til stigningen i produktiviteten - for på den måde at øge efterspørgslen. Og ILO opfordrer regeringerne til at øge de offentlige investeringer og udgifter:

Ifølge ILO's økonomer må regeringerne opgive det stædige dogme, at investeringer i offentlige arbejdspladser "vil påvirke den økonomiske vækst og konkurrenceevnen negativt".

Overskud i værdipapirer

I stedet for at investere i arbejdspladser og produktion vælger kapitalejerne at placere overskuddet i værdipapirer.

"Tal viser, at fortjenesterne og aktiemarkedene er kommet ovenpå igen i de fleste lande. Ubrugte midler i de store virksomheder er nu nået op på 5000 milliarder dollars i de rige lande, mens kassebeholdningen indeholder 1400 milliarder dollars i ulande og udviklingsøkonomier", skriver ILO.

Det er de rige, der bliver rigere:

En opgørelse fra centralbanken i staten St. Louis i USA viser, at USA's rigeste familier har øget deres værdier med 14.700 milliarder dollars siden 2009. 9100 milliarder heraf skyldes højere kurser på aktier. Aktiemarkederne næres ved at USA's centralbank hver måned pumper 85 milliarder skattedollars ind i finansmarkedet i USA, skriver Nick Barrickman i magasinet Global Research.