Sultestrejkende fanger i USA's fangelejr i Guantanamo beder om at blive tilset af uafhængige læger, fordi de ikke har tillid til lejrens læger. Det er de samme læger, der lige nu tvangsfodrer 43 fanger.
Appellen fra fangerne har fået 153 læger til at skrive under på en henvendelse til Obama.
"Vi støtter deres anmodning, og vi er rede til at besøge dem under passende omstændigheder", skriver lægerne i et åbent brev til Obama, som det britiske lægemagasin The Lancet bragte onsdag.
- Vi er taknemmelig for, at uafhængige læger står frem. Dette er den største krise i Guantanamo i Obamas tid som præsident, siger Cori Rider fra advokatnetværket Reprieve, der repræsenterer nogle af fangerne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278