16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

16 EU-lande kræver bosættervarer mærket

Israels bosættelser på Vestbredden

16 EU-lande kræver bosættervarer mærket

16 ud af EU's 28 medlemslande har skrevet til EU's udenrigsminister for at få indført pligt i alle lande til at mærke varer fra israelske bosættelser.

Et flertal af landene i EU kræver nu, at forbrugerne skal kunne se, om et israelsk produkt er fremstillet i selve Israel – som disse blomster – eller om de kommer fra en illegal bosættelse på Vestbredden.
FOTO: Amir Cohen/Reuters/Scanpix
1 af 1

16 EU-lande har henvendt sig til EU's udenrigsminister, Federica Mogherini, for at få indført en pligt til, at alle lande mærker varer, som er produceret i israelske bosættelser på Vestbredden og Golan.

I dag er varer, der er produceret i illegale bosættelser, nogle gange mærket med "Made in Israel".

Det er Belgiens udenrigsminister, der har taget initiativet. Store lande som Frankrig, Italien, Spanien og Stortbritannien er med, og det er den danske regering også, oplyser netavisen euobserver.com.

"Fælles EU-retningslinjer for mærkning af bosætterprodukter er et vigtigt skridt i retning af virkeliggørelsen af EU politik for at sikre en to-stats løsning", hedder det i brevet til Mogherini,og brevet påpeger, at "Israels ulovlige bosættelser truer udsigten til en fredsaftale".

Allerede i april 2013 skrev 13 af de 16 lande til den daværende leder af EU's udenrigstjeneste, Catherine Ashton, med samme opfordring.

En talsmand for EU-kommissionen siger til euobserver, at sagen er på dagsordenen, og at den beslutning, som ventes taget, ikke "skal ses som en sanktion mod Israel".

Ud over de allerede nævnte lande har også Østrig, Kroatien, Finland, Irland, Luxembourg, Malta, Holland, Portugal, Sverige og Slovenien underskrevet henvendelsen til Mogherini, som direkte påpeger, at forbrugere i EU har ret til "ikke at blive vildført af falske oplysninger og skal kunne have tillid til oplysningerne om de varer, som de køber".

I dag er varer, der er produceret i illegale bosættelser, nogle gange mærket med "Made in Israel". Andre gange at de kommer fra Vestbredden, men uden at oplyse, at de er fra en israelsk bosættelse.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. apr. 2015 - 14:53   21. apr. 2015 - 15:00

Israel

se@arbejderen.dk