27 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

16 millioner ramt af oversvømmelser

Klimakatastrofe i Asien

16 millioner ramt af oversvømmelser

Den årlige monsun med store mængder regn over Indien, Bangladesh og Nepal skaber i år usædvanligt voldsomme ulykker. Over 600 har foreløbigt mistet livet.

Områderne 200 kilometer syd for Nepals hovedstad Katmandu er hårdt ramt af oversvømmelser og jordskred. 40 mennesker har mistet liver de seneste tre døgn, skriver AFP.
FOTO: Manish Paudel/AFP/Scanpix
1 af 1

Hjælpeorganisationer advarer om, at millioner af mennesker rammes af en humanitær krise i Nepal, Indien og Bangladesh på grund af oversvømmelser i forbindelse med den årlige monsun.

Over 600 er døde, og hele 16 millioner er ramt af de store oversvømmelser, der tvinger millioner til at forlade deres hjem, skriver nyhedsbureauet IPS.

Situationen er værre end i 1988, hvor Bangladesh oplevede de værste oversvømmelser nogensinde

– Dette er hurtigt ved at udvikle sig til den alvorligste humanitære krise i regionen i mange år, og hurtig nødhjælp er nødvendig, siger Martin Faller fra Internationalt Røde Kors i regionen.

Der mangler mad og rent vand, og smitsomme sygdomme er ved at bryde ud, advarer Faller.

I Bangladesh er de store floder gået så meget over deres bredder, at situationen er værre end i 1988, hvor landet oplevede de værste oversvømmelser nogensinde, skriver IPS.

Flere og flere flygter

Den dramatiske oversvømmelse sker samtidigt med, at en række FN-organisationer advarer om voldsomt stigende antal flygtninge, herunder klimaflygtninge.

– Vi har i dag 40 millioner internt fordrevne og desuden 20 millioner flygtninge. Det er det største antal siden Anden Verdenskrig, siger William Lacy Swing, der er generaldirektør i Den Internationale Organisation om Migration (IOM).

– Vi har aldrig haft så mange komplekse og langvarige humanitære nødsituationer på samme tidspunkt. Helt fra Vestafrika og på tværs af Asien er næsten alle lande ramt, påpeger Swing.

En milliard flygtninge om 30 år?

En forskergruppe på FN's Universitet har indsamlet resultater af forskning vedrørende fremtidige flygtningetal.

Forudsigelserne svinger fra 25 millioner til 1000 millioner i 2050. De fleste undersøgelser konkluderer, at cirka 200 millioner flygtninge er sandsynligt om godt 30 år, beretter forskergruppen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. aug. 2017 - 09:08   23. aug. 2017 - 10:01

Klimakatastrofe

se@arbejderen.dk