18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

1700 soldater fra syv NATO-lande træner i Sverige

Aurora 17 militærøvelse

1700 soldater fra syv NATO-lande træner i Sverige

Den største militærøvelse i flere årtier er i gang i Sverige. Danmark og NATA er med. Der er utilfredshed både blandt græsrødder og politikere, som vil fastholde svensk neutralitet.

Der kommer omkring 1700 soldater fra syv forskellige NATO-lande. De allerfleste – nemlig over 1400 – kommer fra NATO's ubestridte leder, USA.
FOTO: Astrid Amtén Skage/Försvarsmakten
1 af 1

Den store militærøvelse Aurora 17 er startet tre steder i Sverige og i Østersøen. Frem til 29. september vil 20.000 soldater fra Sverige og syv NATO-lande øve det militære samarbejde, hvor fjenden betegnes som A-land.

Tilnærmelsen til NATO øger ikke sikkerheden derimod snarere usikkerheden.
Pierre Schori, tidligere minister

Aurora 17 er ikke en NATO-øvelse påstår de militære talsmænd, hver gang medierne spørger dem, skriver den svenske ugeavis Proletären. Men øvelsen skal udtrykkelig træne brugen af de rammer, som Sveriges nye såkaldte "værtslandsaftale" stiller til rådighed for NATO.

"NATO er ikke med i øvelsen, men vi anvender den aftale [værtslandsaftalen) og gør det, som står i aftalen for at se, hvordan vi kan modtage fremmede magters styrker, siger Aurora 17-chefen, generalmajor Bengt Andersson til Svenska Dagbladet.

NATO i kulissen

Det er sandt, at NATO som organisation ikke deltager i øvelsen. Der kommer "bare" omkring 1700 soldater fra syv forskellige NATO-lande. De allerfleste – nemlig over 1400 – kommer fra NATO's ubestridte leder, USA, skriver Marcus Jönsson i den svenske ugeavis Proletaren.

Avisen bringer en oversigt over øvelsen, der betegnes som den største i Sverige i flere årtier og slet skjult rettet mod nabolandet Rusland. 

Ved Göteborg har øvelsen fokus på modtagelse af udenlandsk militær støtte. I Göteborgs havn skal der blandt andet landsættes et luftværnskompagni fra USA med 100 soldater udrustet med Patriotrobotter.

I Mälardalen øves der krig på en slagmark. USA bidrager med tre kompagnier og et antal M1 Abrams kampvogne.

På Gotland skal besætninger på kamphelikoptere fra USA, Sverige og andre NATO-lande træne en koordineret aktion.

Og sideløbende med øvelserne på land træner marinen i Østersøen, hvor USA deltager med orlogsfartøjerne USS James Williams og USS Oscar Austin.

Det "neutrale" Sverige

Det vækker modstand i Sverige, at regeringen rykker det traditionelt neutrale Sverige tættere på NATO. Der er demonstrationer, møder og protester flere gange under den 19 dage lange øvelse. Den største protest ventes på lørdag i Göteborg. Her samles NATO-modstandere fra hele Sverige samt fra en række nabolande. 

Ligesom dansk militær deltager i Aurora 17-øvelsen deltager mange danske fredsaktivister og NATO-modstandere i demonstrationen i Göteborg.

Den socialdemokratiske regering i Sverige forsøger at lægge distance til NATO, men der er uro og utilfredshed i partiet. Det udtrykker blandt andre den tidligere socialdemokratiske bistandsminister og tidligere FN-ambassadør Pierre Schori, der var tæt knyttet til daværende statsminister Olof Palme i 1980'erne:

Snæver militær tænkning

– Jeg er definitivt imod NATO. Tilnærmelsen til NATO øger ikke sikkerheden derimod snarere usikkerheden, fordi det fører til modreaktioner, siger Pierra Schori til Proletären. Jeg synes det er en ulykkelig udvikling, tilføjer han.

– Den præges af en snæver militær tænkning. Man har ikke satset på de traditionelle metoder med diplomati, dialog og forebyggende indsatser som afspænding og tillidsskabende initiativer. Det har jo været de svenske socialdemokraters linje siden Palme, lyder det beklagende fra den tidligere minister.

Pierre Schori er også tilhænger af idéen om Norden som et atomvåbenfrit område, som den myrdede, tidligere svenske statsminister Oluf Palme arbejdede for:

– NATO er jo en atomvåbenalliance, og derfor bør vi hver gang, vi er med i en øvelse, kræve svar på, om der indgår atomvåben, siger Schori.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. sep. 2017 - 08:07   14. sep. 2017 - 08:10

Sverige

se@arbejderen.dk
Aurora 2017
  • Militærøvelsen Aurora 2017 gennemføres over tre uger i september flere steder i Sverige, herunder på Gotland og ved Göteborg.
  • Der deltager 19.000 svenske soldater, 1400 soldater fra USA, og desuden deltager Frankrig, Finland, Estland, Danmark og Norge.
  • Navnet Aurora viser ifølge kritikere, at øvelsen er rettet mod Rusland. Aurora var navnet på det russiske krigsskib, som med et kanonskud gav signalet til starten på Oktoberrevolutionen i 1917.
  • Der er en række protester mod øvelsen. Blandt andet en demonstration i Göteborg lørdag den 16. september.
  • Flere oplysninger på: stoppaaurora17.se