30 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

188 lande: Stop for Cuba-blokade

188 lande: Stop for Cuba-blokade

Resultatet af afstemningen om USA's blokade mod Cuba endte i år med, at 188 lande stemte for Cubas resolutionstekst, der kræver at USA stopper blokaden. Kun USA samt Israel og stillehavsøerne Palau stemte nej til resolutionen.

Efter afstemningen i FN's generalforsamling og den næsten enstemmige fordømmelse af USA's blokade opfordrede Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez præsident Obama til at "forandre USA's syge politik over for Cuba", beretter Telesur.
FOTO: ANP/Cuba
1 af 1

Det var 21. gang, der blev stemt om den samme resolutionstekst i FN's Generalforsamling, da medlemslandenes ambassadører trykkede på knappen i tirsdags. 188 lande stemte for resolutionen, der kræver at USA ophæver sin 50 år lange blokade mod Cuba. USA, Israel og Palau stemte imod, oplyser Telesur.

Men USA har år efter år nægtet at efterleve beslutningen. Og sådan bliver det også det kommende år, erklærede talsmand Mark Toner fra USA's udenrigsministerium efter tre timers kritik og afstemning i Generalforsamlingen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. nov. 2012 - 11:05   17. nov. 2012 - 11:15

Cuba

se@arbejderen.dk