2015 var det hidtil varmeste år, der nogensinde er målt, viser en ny klimastatus fra NOAA, der et et af verdens største klimainstitutter.
NOAA's årlige State of the Climate-rapport bekræfter, at 2015 overgik 2014 som det varmeste år, siden forskere begyndte at måle temperaturen regerlmæssigt siden slutningen af det 19. århundrede.
I 2015 var overfladetemperaturen mellem 0,42-0,46 grader over gennemsnittet for 1981-2010. Vandstanden i havene er tilsvarende steget 70 millimeter siden 1993. Antallet af tropiske cykloner er steget fra et gennemsnit på 82 storme hvert år fra 1981-2010 til 101 alene i 2015.
Mængden af drivhusgasser var også det højeste nogensinde i 2015 med en gennemsnitlig CO2-koncentration på 399,4 dele per million (ppm).
Sidste års rekordvarme skyldes en kombination af "langsigtet global opvarmning" og en stærk opvarmning af vandet langs den sydamerikanske vestkyst – den såkaldte El Niño, der ikke er oplevet varmere siden 1950, konkluderer de mere end 450 forskere, der har bidraget til NOAA-rapporten.
El Niño påvirker hav- og atmosfærestrømmene henover Stillehavet.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278