23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

23 kandidater stiller op til præsidentvalget i USA

Før tirsdagens valg

23 kandidater stiller op til præsidentvalget i USA

Ikke blot Joe Biden og Donald Trump stiller op til præsidentvalget den 3. november. I alt stiller 23 op, heriblandt De Grønne, der kræver klimatiltag nu, og kommunisterne i Party for Liberation and Socialism kæmper for 30 timers arbejdsuge.

Gloria La Riva (til venstre) fra det kommunistiske "Party for Socialism and Liberation" stiller op.
FOTO: Pax Ahimsa Gethen/CC 4.0
1 af 1

Ikke blot Republikanerne og Det Demokratiske Parti stiller op til præsidentvalget den 3. november i USA.

Vi skal have sat stop for razziaer, deportationer og dæmonisering af immigranter i USA.
Gloria La Riva, PSL

Hele 23 personer er på stemmesedlen og repræsenterer partier eller sig selv. USA's præsidentpolitiske landskab har ellers været domineret af Demokraterne og Republikanerne i de sidste 170 år.

Valget i morgen gælder også valg til kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus (hvor Demokraterne har flertal) og Senatet (hvor Republikanerne har flertal).

De Grønnes visioner

Ved dette valg stiller De Grønne atter op og forsøger at gentage kunststykket fra præsidentvalget i 2016, hvor kandidaten Jill Stein fik 1,45 millioner stemmer. Det svarer til lidt mere end én procent af stemmerne.

Denne gang hedder De Grønnes præsidentkandidat Howie Hawkins og vicepræsidentkandidaten Angela Walker. De stiller op i 29 ud af 50 delstater, og ifølge en meningsmåling fra ABC News og Washington Post den 27. september står partiet til at få tre procent af stemmerne.

>> LÆS OGSÅ: Joe Biden lover at hæve selskabsskatten en smule

De Grønne har stillet op siden 1980'erne, og partiets mærkesager er grøn omstilling, deltagerdemokrati, social retfærdighed, respekt for mangfoldighed, fred og ikkevold. De Grønne er USA's fjerdestørste politiske parti med 305.000 medlemmer.

– Vi ønsker at opnå 100 procent ren energi og nul udledning af drivhusgasser inden 2030 for at undgå de farlige klimaforandringer, siger Howie Hawkins, der kalder sig selv for økosocialist, til TV-stationen KUTV fra Utah. 

Howie Hawkins, der er pensioneret fagforeningsaktivist i transportarbejderforbundet Teamsters, ønsker at beskære militærbudgettet med 75 procent og bruge disse penge til et miljøprogram, Green New Deal, som han mener, Demokraternes Joe Biden ikke konsekvent vil gennemføre, hvis han vinder valget. Hawkins vil bringe alle amerikanske tropper hjem fra udlandet og "afslutte USA's endeløse krige".

Partiet ønsker sundhedsprogrammet Medicare for All, en jobgaranti, en mindsteløn på 20 dollars i timen og en garanteret minimumsindkomst.

Endelig foreslår Hawkins, at landets afroamerikanere får erstatning for slaveriet, der var legalt mellem 1776 og 1865.

Udemokratisk valgsystem

Med en til tre procent af stemmerne står De Grønne ikke til at få nogen af delstaternes valgmænd, som afgør præsidentvalget.

Antallet af valgmænd svarer til indbyggertallet i delstaten, men alle delstater er sikret mindst to valgmænd eller -kvinder.

>> LÆS OGSÅ: 50 gange har Trump udhulet arbejdernes rettigheder

Hvis et parti eller enkeltperson vinder flertallet i en delstat, får de alle delstatens valgmænd. Delstaternes valgmænd skal på et konvent vælge præsidenten.

Frihed for mundbind

"Libertarian Party" stiller også op til valget i morgen. I 2016 fik partiets præsidentkandidat 4,8 millioner stemmer, som svarer til 3,28 procent af stemmerne. Ifølge en meningsmåling fra Monmouth den 28. september står partiets præsidentkandidat Jo Jorgensen til én procent af stemmerne.

>> LÆS OGSÅ: Demonstranter i Tennessee kan miste stemmeretten

Partiet, der har 499.492 medlemmer, er ultraliberalt imod staten, som "undertrykker individets rettigheder". Blandt andet skal det være frit at bære maske mod covid-19.

– Vi skal kunne træffe vores egne valg på daglig basis og ikke rette os efter regeringens "one-size-fits-all-politik", siger hun til KUTV og tilføjer, at eksempelvis uddannelsespolitik er et "lokalt spørgsmål, det skal besluttes af forældre, lærere og studerende".

Partiet ønsker lavere skat, vil lukke skatteministeriet og vil give befolkningen mulighed for at fravælge det statslige sociale sundhedsprogram Social Security. Partiet vil "eliminere velfærdsstaten" ved blandt andet at fremme private velgørenhedsorganisationer.

Kommunister stiller op

Det kommunistiske parti "Party for Socialism and Liberation (PSL)" stiller op i 14 ud af 50 delstater. Partiet er ét ud af mindst fem erklærede kommunistiske partier i landet og blev selv stiftet i 2004 efter en splittelse i Workers World Party (WWP).

PSL opstiller Gloria La Riva og Sunil Freeman til posten som henholdsvis præsident- og vicepræsident. Oprindeligt opstillede partiet livstidsfangen og chippewa-indianeren Leonard Peltier til vicepræsident, men han måtte opgive kandidaturet på grund af sygdom, rapporterede TV-stationen TeleSur i august.

Gloria La Riva, der har stillet op til præsident- eller vicepræsidentposten 10 gange for PSL eller WWP, ønsker at afskaffe kapitalismen og anser Cuba for socialistisk. Hun blev tildelt Cubas "Venskabsmedalje i 2010" og har besøgt østaten 100 gange og fordømmer USA's sanktioner mod landet.

Gloria la Riva ønsker at fængsle de Wall Street-kriminelle på USA's børs og protesterer imod, at 47 millioner borgere ikke har adgang til sundhedsvæsnet. Hvert år dør 100.000 amerikanere af helbredelige sygdomme, påpeger La Riva, der vil have et "gratis, universelt sundhedssystem".

Endelig vil hun lukke alle USA's militærbaser rundt om i verden og bringe tropperne hjem.

>> LÆS OGSÅ: Millioner i USA mister sundhedsforsikring

Hun ønsker at gennemføre en 30-timers arbejdsuge og "gribe ind" mod landets olie- og kulselskaber for at stoppe deres forurening med fossilt brændstof og stoppe produktion af atomvåben.

– Vi skal have sat stop for razziaer, deportationer og dæmonisering af immigranter, lukke koncentrationslejrene og genforene immigrantfamilierne, siger Gloria La Rive til KUTV.

Gloria La Riva fik ved præsidentvalget i 2016 176.000 stemmer.

Også det trotskistiske Socialist Workers Party opstiller til præsidentvalget den 3. november. Det har partiet gjort ved alle valg siden 1948. Ved valget i 2016 fik partiet 12.467 stemmer.

For morgenbøn og mod fri abort

Desuden opstiller rapperen Kanye West og hans Birthday Party, hvis mærkesager er morgenbøn i skolerne, et stærkt forsvar og forbud mod enhver form for abort. Ifølge en meningsmåling på Ipsos står rapperen – der har tætte bånd til Republikanerne – til at få to procent af stemmerne.

>> LÆS OGSÅ: Trump vil skære dybt i Medicare og Medicaid

Endelig opstiller 16 andre kandidater til præsidentvalget, heriblandt den borgerlige Rocky De La Fuente, læreren Brian Carroll samt iværksætteren Brock Pierce.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. nov. 2020 - 12:21   03. nov. 2020 - 11:55

USA

ah@arbejderen.dk
Lyt til artiklen

Valgsystemet i USA 2020
  • Valget 3. november er indirekte og ikke direkte.
  • Det kan give absurde resultater: Den kandidat, der får flest folkelige stemmer, får ikke altid flest valgmænd.
  • Præsidenten vælges af et valgkollegium, der består af 538 valgmænd.
  • Dette tal svarer til antallet af pladser i Kongressen plus tre til Washington D.C.
  • Der er 100 pladser i Senatet – to for hver stat – og 435 i Repræsentanternes Hus. 
  • Antallet af valgmænd svarer til indbyggertallet i delstaten, men alle delstater er sikret mindst to valgmænd eller -kvinder.
  • Hvis et parti eller enkeltperson vinder flertallet i en bestemt delstat, bliver alle personer på deres liste udnævnt til statens valgmænd.
  • Valgmændene skal på et konvent vælge præsidenten.
  • Den kandidat, der på valgdagen vinder 270 valgmænd, kan være sikker på at vinde det efterfølgende præsidentvalg på konventet.
  • På valg den 3. november er også alle 435 pladser i Kongressens førstekammer, Repræsentanternes Hus.
  • Der er også valg til en tredjedel af de 100 pladser i Kongressens andetkammer, Senatet. 

Kilder: CNN, Washington Post

USA-valg 2020

3. november var der valg til præsident-, kongres- og lokalvalg i USA.

  • Valget står om 538 valgmænd, der skal udpege den kommende præsident.
  • Den kandidat, der sikrer sig mindst 270 valgmænd, bliver valgt til præsident.
  • Den kandidat, der vinder en delstat, får alle valgmændene hér.
  • Kongresvalget gælder både Repræsentanternes Hus (hvor Demokraterne har flertal) og Senatet (hvor Republikanerne har flertal).
  • I delstaterne skal der vælges guvernører og medlemmer af delstaternes kongresser.
  • Hovedkombattanterne til præsidentposten er Donald Trump (Republikanerne) og Joe Biden (Demokraterne).
  • Vicepræsidentkandidater er Mike Pence (R) og Kamala Harris (D).

23 partier og enkeltpersoner stillede op:

  • Af mindre partier ser kun Det Grønne Parti og Libertarians ud til at kunne samle valgmænd.
  • Også Gloria La Riva fra Party for Socialism and Liberation stiller op til præsidentvalget.
  • I de fleste delstater kan man stemme som 17-årig.
  • I 19 stater skal man dog være fyldt 18 år.

​Få stemmer

  • Stemmeprocenten til præsidentvalget lå i 2016 på 58,1 procent.
  • Stemmeprocenten har de seneste 50 år svinget mellem 63,1 procent (1960) og 49,1 procent (1996).
  • Ved midtvejsvalg til Kongressen, midt i en præsidentperiode, er stemmeprocenten nede på mellem 36 og 48 procent. I 2018 lå den 49 procent.

Kilder: CNN, Washington Post