Mandagens strenge livstidsdomme mod 19 personer og andre fængselsstraffe til 254 andre i Tyrkiet, er intet andet end et udtryk for den aktuelle og meget voldsomme kamp mellem to grene af det herskende lag i det tyrkiske samfund.

Dét mener den tyrkiske klummeskribent Adile Sevim fra det socialistiske blad Atilim.

Borgerskabet i Tyrkiet er delt i øjeblikket.
Adile Sevim

- Retssagen er udtryk for kampen mellem to poler i borgerskabet, som forbitret slås, siger hun til Arbejderen over telefonen fra Istanbul.

I retsbygningen i Silivri-fængselskomplekset vest for Istanbul blev Tyrkiets tidligere hærchef, general Ilker Basbug, mandag sammen med 18 andre fortrinsvis militærfolk idømt fængsel på livstid for deres rolle i det, der bliver kaldt Ergenekon-komplottet. Komplottet skal have haft til formål at styrte den islamiske premierminister Recep Tayyip Erdogans regering i 2003.

Erdogan er stadig ved magten og leder det islamiske regeringsparti Retfærdigheds- og Udviklingspartiet, AKP.

I september sidste år blev over 300 personer idømt op mod 20 års fængsel for et angiveligt kupforsøg i 2003.

Kemalisme

Adile Sevim mener, at borgerskabet i Tyrkiet i øjeblikket er delt. Den ene del støtter Erdogans konservative islamisme. Den anden del har rod i den såkaldte sekulære, det vil sige ikke-religiøse, kemalisme, der gennemsyrede det politiske liv i Tyrkiet fra 1923-2002.

- Kemalismens fader, Kemal Atatürk, grundlagde det moderne Tyrkiet og proklamerede landet som republik i 1923. Han var tilhænger af kapitalismen, som blev udviklet i årtierne frem. På den anden side står Erdogans konservative, nyliberale og "moderne islamisme" med støtte i dele af borgerskabet, som ønsker at integrere Tyrkiet helt i den vestlige kapitalisme, hvilket også er dårligt nyt for arbejderklassen, siger Adile Sevim, ser selv er tidligere fabriksarbejder på en tobaksvirksomhed.

Dommene

Anklagerne under Ergenekon-retssagen, der har varet i fem år, hævdede, at et netværk af sekulære, kemalistiske nationalister med kodenavnet Ergenekon gennemførte udenretslige drab og bombeangreb for at udløse et militærkup.

Blandt de dømte er den tidligere øverstbefalende general for gendarmeriet, en general for hæren, en brigadegeneral fra gendarmeriet og en brigadegeneral fra flåden.

Blandt de anklagede og dømte er også en lang række civile, der skal have understøttet kupplanerne på den ene eller anden måde. De tilhører angiveligt kemalistiske partier, er journalister, universitetsprofessorer eller læger. To dømte er lederne af magtfulde erhvervsorganisationer, flere påståede narkobagmænd, et par mafialedere og formanden for Tyrkiets Arbejderparti (İşçi Partisi), Dogu Perinçek. Han fik en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse. Hans parti er kemalistisk og anerkendes ikke af den revolutionære venstrefløj i Tyrkiet som "venstreorienteret".

Også Mustafa Özbek, tidligere leder af det kemalistiske, tyrkiske metalarbejderforbund "Türk Metal Sendikasının" - tilknyttet Det Republikanske Folkeparti (CPH) - fik livstid.

De alvorligste af anklagerne og domme er for "fremskredne kupplaner", mens andre skal have "fremmet kupplanerne".

Også flere tidligere medlemmer af den ultra-nationalistiske og fascistiske bevægelse, De Grå Ulve, er blevet dømt i Ergenekon-retssagen.

"Cirkus"

Kritikere af retssagen siger, at anklagerne er opdigtede, og at målet er at kvæle oppositionen og tæmme det sekulære samfund, som længe har været herskende i Tyrkiet.

- Det er Erdogans retssag, det er hans cirkus. For et land, der i det 21. århundrede ønsker at blive et fuldgyldigt medlem af EU, har denne åbenlyst politiske retssag ingen juridisk gyldighed, siger politikeren Umut Oran fra Det Republikanske Folkeparti (CPH), der er Tyrkiets største oppositionsparti. To parlamentsmedlemmer fra partiet fik fængselsdomme i mandags. De to har aldrig indtaget deres plads i parlamentet efter valget i 2011, idet de sad i fængsel.

CPH er et erklæret "kemalistisk, social-liberalt og moderne socialdemokratisk" parti. Det er Tyrkiets ældste parti og erklærede sig som en politisk organisation den 29. oktober 1923.

Falmet stjerne

Adile Sevim fra Atilim mener, at Ergenekon-sagen er meget kompliceret.

- Efter at Erdogans og hans AKP-parti har opnået et særdeles dårligt ry, og dets stjerne er falmet voldsomt som følge af de nyliberale programmer, fandt de det belejligt at gøre Ergenekon-folkene til bussemænd for simpelthen at skræmme det tyrkiske folk til at støtte regeringen ukritisk, siger hun til Arbejderen.

Samme holdning har gæsteprofessor ved det tyrkiske Bilkent-universitet, Mark Almond.

- Regeringen føler sig under pres fra omfattende gadeprotester, der begyndte ved Gezi-parken i Istanbul den 28. maj. Regeringen er også presset internationalt på grund af, at Egyptens islamistiske præsident Mohammed Morsi blev fjernet i begyndelsen af juli. Netop Morsi var AKP-regeringens protegé og ven. Desuden føler Erdogan trykket fra Tunesien, hvor den islamiske regering lige nu er under pres fra demonstrationer, siger han til den russiske tv-station RT.

Ro og harmoni

Adile Sevim mener, at Erdogan-styret på det seneste er kommet under pres fra store dele af sit eget borgerskab - Erdogans egne oprindelige støtter - der føler, AKP-regeringen går for langt i sin islamisme med for eksempel slørforbud og begrænset spiritus-salg.

- Borgerskabet har også presset på for at finde en løsning på spørgsmålene om kurderne og delingen af Cypern. Borgerskabet ønsker nemlig ro og harmoni for at få Tyrkiet ind i EU - for simpelthen at skærpe udnyttelsen af arbejdernes slid endnu mere. EU stiller krav for at lade Tyrkiet komme ind i den "fine klub", siger hun.

Tyrkiet invaderede det nordlige Cypern den 20. juli 1974 og påbegyndte i 1984 militære aktioner mod kurdiske guerilla-grupper i den østlige del af Tyrkiet.

Tyrkiet ansøgte om EU-medlemskab den 14. april 1987 og blev i 1999 anerkendt som kandidatland på EU-topmødet i Helsinki. Men forhandlingerne om optagelse er ikke gået i gang.

Hæren og venstrefløjen

Adile Sevim tilføjer, at Tyrkiets hær traditionelt har betragtet sig selv som en beskytter af landets sekulære, kemalistiske og kapitalistiske traditioner, og at hæren siden AKP kom til magten i 2002 haft et anstrengt forhold til partiet.

I 1960, 1971 og 1980 har Tyrkiets militær begået kup. Det sidste, den 12. september 1980, var rettet mod især venstreorienterede og revolutionære arbejdere og skete i samarbejde med USA's efterretningstjeneste CIA, siger Adile Sevim under samtalen med Arbejderen.

Tyrkiet blev medlem af NATO i 1952 og har trods de mange kup bevaret det fulde medlemskab af militæralliancen.

Den venstreorienterede tyrkiske politiske analytiker Beran Kucuk kan på hjemmesiden Etkin News Agencyn konkludere.

- Kontroversen mellem kemalister og islamister har altid foregået på den politiske tyrkiske arena. Og den tyrkiske arbejderklasse har altid fået at vide, at den skulle vælge side i denne kamp. Men arbejderne bør være kritiske over for både kemalister og de ny-liberale islamister, siger han.