25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

36 millioner lever som slaver

Ny rapport

36 millioner lever som slaver

Organisationen Walk Free anslår i en ny rapport, at omkring 36 millioner mennesker lever som slaver i dag. Det er flere slaver, end der blev solgt i forbindelse med den trans-atlantiske slavehandel mellem det 17. og 19. århundrede.

14 millioner mennesker lever som slaver i Indien, og landet har dermed det største antal slaver i verden.
FOTO: Prakash Singh/AFP/Scanpix
1 af 1

Der er omkring 36 millioner slaver på verdensplan i dag. Det anslår organisationen Walk Free, som står bag det såkaldte Global Slavery Index.

Fodbolde, blomster, chokolade og rejer fra Sydøstasien er blandt de varer, som almindeligvis produceres af slaver.

Tallet svarer til, at 0,5 procent af verdens befolkning lever som slaver. Moderne slaveri omfatter ifølge BBC eksempelvis tvangsarbejde, tvangsægteskab og menneskehandel, eksempelvis indenfor prostitution.

Ifølge Walk Free har Indien det største antal slaver, nemlig omkring 14 millioner, mens det nordvestafrikanske land Mauretanien har flest slaver i forhold til indbyggertal. Fire procent af landets indbyggere er slaver.

Ifølge BBC er antallet af slaver 20 procent højere samenlignet med sidste års indeks, men det skyldes først og fremmest bedre adgang til data.

Af Walk Frees hjemmeside fremgår det, at eksempelvis fodbolde, blomster, chokolade og rejer fra Sydøstasien er blandt de varer, som almindeligvis produceres af slaver, som får ingen eller næsten ingen løn.

>> Se Walk Frees interaktive kort over udbredelsen af moderne slaveri her

Der har været en del fokus på Qatar, som ligger i toppen på listen over lande med den største andel slaver, i forbindelse med landets værtsskab for VM i fodbold i 2022. Walk Free anslår, at der er omkring 29.400 slaver i Qatar, hvilket svarer til 1,36 procent af befolkningen.

>> LÆS MERE: VM i Qatar er en blodig affære

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. nov. 2014 - 18:12   19. nov. 2014 - 18:20

Slaveri

rrj@arbejderen.dk