09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

48 procent vil deportere arabere

Chokmåling i Israel

48 procent vil deportere arabere

En meningsmåling viser, at den israelske befolkning er delt næsten lige over i holdningen til landets arabiske mindretal. 48 procent vil udvise alle arabere, mens 46 procent er imod.

Skal de deporteres? Palæstinensiske børn i Nablus på Vestbredden.
FOTO: Victorgrigas/Flickr
1 af 1

48 procent af de jødiske israelere mener angiveligt, at alle arabere skal udvises eller deporteres fra Israel.

61 procent mener, at Gud gav Israel til det jødiske folk.

Det viser i hvert fald en meningsmåling fra Pew Research Center, foretaget blandt 5601 personer, som blev offentliggjort den 8. marts. Undersøgelsen er også foretaget blandt israelske bosættere på Vestbredden samt arabiske indbyggere i Østjerusalem. Undersøgelsen er foretaget fra oktober 2014 til maj 2015.

Deltagerne i undersøgelsen blev bedt om at tilkendegive, om de var enig i følgende spørgsmål: "Skal araberne udvises eller forflyttes fra Israel?"

Så spørgsmålet skelner altså ikke mellem arabere i de besatte områder på Vestbredden, i Golan-højderne og Østjerusalem samt de arabiske indbyggere i Israel indenfor 1967-grænserne.

Mens 48 procent ville udvise arabere, er 46 procent imod, mens seks procent var i tvivl. Aktuelt bor 700.000 arabere i Israel og 1,5 millioner på Jordanflodens Vestbred og 800.000 i Gaza

Hvorvidt det arabiske mindretal skal udvises eller ej følger politiske skillelinjer. I undersøgelsen svarer 72 procent af de selverklærede højreorienterede israelske jøder, at de er for at udvise araberne. Blandt de israelske jøder, der erklærer sig som venstreorienterede, er 87 procent imod.

Israel bliver ofte kritiseret for at diskriminere den arabiske/palæstinensiske del af befolkningen eller forfordele den jødiske del af befolkningen. Og det har tilsyneladende bred opbakning. I hvert fald svarer hele 79 procent af de jødiske deltagerne i undersøgelsen, at jøder i Israel "fortjener særbehandling i forhold til ikke-jødiske mindretal".

61 procent mener, at "Gud gav Israel til det jødiske folk". 

Ifølge en ny grundlov i Israel er landet "en demokratisk stat, der er bygget på principper om frihed, retfærdighed og fred i overensstemmelse med visionerne fra Israels profeter". Ifølge grundloven gælder der "rettigheder for alle borgere", men også at kun det jødiske folk har ret til selvbestemmelse i staten Israel.

Alligevel mener 76 procent af den jødiske befolkning, at en jødisk stat er forenelig med demokrati. Modsat siger 64 procent af Israels arabiske borgere, at en jødisk stat er uforeneligt med demokrati.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2016 - 13:23   29. mar. 2016 - 13:22

Palæstina

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Arabere i Palæstina
  • I alt findes syv millioner palæstinensere – i og udenfor Palæstina. 
  • I den zionistiske stat Israel er 81 procent jøder og 19 procent arabere og andre grupper.
  • De 19 procent udgøres af 14 procent muslimer, 2,7 procent kristne, mens druserne udgør 1,7 procent.
  • 1.5 millioner bor på Jordanflodens Vestbred
  • 800.000 bor i Gazastriben. 
  • Resten bor andre steder i Mellemøsten eller Europa.

Kilde: FN