USA vil sende 5200 soldater til den mexicanske grænse og truer tusinder af mellemamerikanere, der på vej mod USA i tre karavaner.
Dette er en invasion af vores land, og vores militær venter på jer!
Donald Trump
Tropperne vil ankomme langs grænsen inden for en måned og være opstillet, så de konfronterer eventuelt indtrængende honduranere, som i tre karavaner bevæger sig gennem Guatemala og den mexicanske delstat Oaxaca på vej mod USA.
Præsident Trump hævdede i en tweet mandag, at "Dette er en invasion af vores land, og vores militær venter på jer!"
De tusinder af mellemamerikanere er på flugt fra vold, fattigdom og ulighed i deres hjemlande, skriver TV-stationen TeleSur.
Men ifølge Donald Trump er deltagerne i karavanerne "bandemedlemmer og kriminelle".
Den første karavane forlod byen San Pedro Sula i Honduras den 12. oktober. I sidste uge truede præsident Donald Trump med at droppe den økonomiske støtte til de centralamerikanske lande, hvor karavanedeltagerne kommer fra.
USA's vicepræsident Mike Pence hævder, at karavanerne er infiltreret og startet af Venezuelas præsident Nicolas Maduro.
Søndag skød mexicansk politi en 26-årig mandlig karavanedeltager.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278