Dødstallet stiger efter søndagens selvmordsangreb, der dræbte 72 mennesker i en park i Lahore i Pakistan. Næsten halvdelen af de omkomne er børn, skriver AFP.
Folk er meget mere tilbøjelige til at blive skræmt af det, de ser i en velkendt vestlig hovedstad.
Will Gore
Omkring 350 blev såret.
Jamaat-ur-Ahrar, en udbryderfraktion af pakistansk Taleban, har taget skylden for selvmordsangrebet. Gruppen siger, at attentatet var rettet mod kristnes påskefejring.
De pakistanske myndigheder har siden søndag anholdt 350, som de mistænker for at have forbindelser til ekstremistiske islamister, oplyser embedsmænd tirsdag.
Jamaat-ul-Ahrar brød med den pakistanske Taliban-bevægelse (Tehrik-i-Taliban Pakistan) i 2014.
Will Gore, redaktør på det britiske dagblad The Independent, kritiserer det manglende fokus på angrebet i de vestlige medier.
"Folk er rystede over terrorangreb lande som Tyrkiet, Pakistan, Mali eller Burkina Faso, men er meget mere tilbøjelige til at blive skræmt af et attntat i en velkendt vestlig hovedstad. De tænker; hvis det kan ske dér, kan det ske her", skriver han.
Dødstallet efter de to angreb i Bruxelles tirsdag den 22. marts er oppe på 35 ifølge den belgiske sundhedsminister, Maggie De Block.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278