På lørdag er Jugoslaviens udenrigsminister fra 1998 til 2000 blandt oplægholderne på Den XIX.  Internationale Rosa Luxermburg Konference i Berlin. Konferencens overskrift er "Nej til imperialistiske krige". Zivadin Jovanovic kender til krig. Han var Jugoslaviens udenrigsminister, da NATO angreb landet i 1999.

Op til konferencen har det tyske dagblad jungeWelt, der står bag konferencen, interviewet Zivadin Jovanovic, der i dag er præsident for organisationen 'Beograd Forum - for en verden med lighed'. 

Som medarrangør af konferencen i Berlin bringer Arbejderen her interviewet.

JungeWelts journalist indledte ved at påpege Første Verdenskrigs udbrud er tæt forbundet med Serbien, men at det blot blev den første af tre blodige katastrofer, som ramte Serbien på et århundrede:

Året 2014 rummer tre betydningsfulde årsdage for serbere: Starten på Første Verdenskrig med Tysklands støtte til det daværende Østrig-Ungarns krigserklæring mod Serbien. For det andet Beograds befrielse fra Hitlerfascisterne i 1944 og endelig 15-årsdagen for NATO's aggression mod Jugoslaven i 1999.

-  Alle tre hændelser - Første og Anden Verdenskrig samt NATO's aggression - fandt sted i det 20. århundrede. De var alle imperialistiske krige, som blev indledt med løgnagtige påskud. De havde enorme menneskelige, økonomiske og politiske konsekvenser, som vi her i det 21. århundrede endnu ikke har overvundet, siger Zivadin Jovanovic:

 I dag er der i Europa flere udenlandske militærbaser end det højeste antal under Den Kolde Krig. 

- Serbien vil på årsdagene mindes sine millioner af faldne landsmænd og mindes alle dem, som ofrede deres liv i kampen for frihed og menneskelig værdighed. Vi må stå vagt om mindet og historien og udbrede budskabet for, at sådanne katastrofer for menneskeheden ikke kan gentages. 

Står det klart i serbernes bevidsthed, at landet tre gange i et århundrede blev mål for vestlig aggression?

- En nation, som under Første Verdenskrig mistede over en tredjedel af sin befolkning, og som under Anden Verdenskrig mistede mere en én million - mens NATO's "humanitære intervention" for 15 år siden krævede mange yderligere ofre - en sådan nation kan og må ikke glemme. Det ville være uciviliseret, og det ville være uansvarligt over for fremtiden.

- Det såkaldte 'Beograd Forum' spiller som en uafhængig organisation for intellektuelle en vigtig rolle for at skærpe offentlighedens bevidsthed om angrebskrigene mod Serbien i det 20. århundrede. Under overskriften "Aldrig glemme!" forbereder Beograd Forum en række markeringer forud for den forestående 15-årsdag for NATO's aggression. Det gælder blandt andet en international konference 22. og 23. marts i Beograd. Konferencen har titlen: "For global fred - nej til intervention og imperialisme", og vi forventer deltagelse af en række prominente, uafhængige videnskabsfolk samt af fredsaktivister fra hele verden.

Har Europa lært noget af det 20. århundredes historie?

- Det er jeg bange for ikke er tilfældet. Jeg er bekymret over militariseringen af EU og NATO's ekspansion mod øst. En række europæiske regeringer - inklusive venstreorienterede regeringer - kopierer i stadig højere grad en imperial politik og USA's optræden. Europa opgiver respekten for de civiliserede værdier.

- Europa taber styrke og selvstændighed ved at gøre sig afhængig af USA-doktriner som "retten til humanitær intervention", som den angivelige "pligt til at beskytte civile" (1) og den såkaldte "krig mod terror". Europa kan eller vil ikke modsætte sig en politik i egen verdensdel, som er direkte negativ. Rigtig mange europæiske regeringer kappes om at give indrømmelser og være mest imødekommende over for NATO.

Tyskland så på Balkan en god anledning til at få løsnet de begrænsninger, som landet blev pålagt efter Anden Verdenskrig. 

- Bag antikommunistisk retorik i en række nationale institutioner og EU-institutioner vokser fascismen op igen. Vi oplever en systematisk revision af den europæiske historie for det 20. århundrede. Rehabiliteringen af nazister i en række 'nye demokratier' går hånd i hånd med anklager mod veteraner fra den antifascistiske kamp og ødelæggelserne af mindesmærker for partisanerne.

- Revisionen af historien er hensigtsbestemt. Når bestemte politikere i Ungarn kræver en revision af fredsaftalen fra Trianon i 1920 (2), så er det fuldstændig klart, at deres egentlige mål er en ændring af grænserne.

Målet med NATO's krig var at ødelægge Jugoslavien og opdele Serbien. I hvilken grad er det lykkedes?

- Det er et faktum, at NATO har ødelagt Jugoslavien både økonomisk og som en stat. Serbien og den serbiske nation er blevet splittet. Men jeg betvivler imidlertid, at det er en fordel for nogen.

- USA og NATO er ikke underlagt nogen retslig eller anden effektiv kontrol. Deres krig var en krig mod Europa, og Europa selv tog del i denne angrebskrig! Europa blev klemt så hårdt, at det i dag stadig ikke kan ånde frit.

- Storbritannien forfulgte begejstret sin nyttige dobbelte loyalitet [mod både USA og EU]. Tyskland så en god anledning til at få løsnet den spændetrøje og de begrænsninger, som landet blev pålagt efter Anden Verdenskrig. 

- Det hele; 'Racak-massakren', 'hestesko-planen' (3), forhandlingerne i Rambouillet og særdomstolen i Haag var alt sammen byggesten til at skildre Serbien som en ny nazistat - for at kunne retfærdiggøre sanktionerne og den kriminelle NATO-aggression, den fortsatte politiske afpresning og tyveriet af Kosovo og Metohija. 

I fredsbevægelsen har mange den opfattelse, at som følge af NATO's aggression mod Serbien, så har USA skaffet sig en fast militær tilstedeværelse i denne del af Europa.

- Sådan er det. Straks efter angrebet opbyggede USA med "Camp Bondsteel" i Kosovo og Metohija en af verdens største militære støttepunkter i stil med Ramstein Luftbasen i Tyskland.  Den ledende tyske politiker fra CDU, Willy Wimmer, påpegede dengang over for forbundskansler Gerhard Schröder, at 'USA med sit angreb ville rette op på præsident Eisenhowers fejl, at man ved afslutningen af Anden Verdenskrig forsømte at stationere amerikanske soldater i Jugoslavien'.

- Det vi ser, er dele af den militære ekspansion i retning mod Rusland, mod Det Kaspiske Hav, mod Centralasien og mod Mellemøsten. Efter Bondsteel-basen oprettede USA fire militære støttepunkter i Rumænien, fire i Bulgarien og flere til. I dag er der i Europa flere udenlandske militærbaser end det højeste antal under Den Kolde Krig. På trods af, at der ikke eksisterer nogen fjendtlig militærblok endsige fjendtlige ideologier eller politiske systemer. Og at det skulle handle om at imødegå invasion fra en anden planet er nok meget usandsynligt!

Hvad er holdningen hos regeringen i Beograd i lyset af aggressionen i 1999. Vil man stadig med i EU, selvom Kosovo og Metohija definitivt adskilles fra Serbien?

- Det tryk, som især USA, Tyskland og Storbritannien lægger på Serbien for at få landet til at anerkende den illegale løsrivelsen af Kosovo og Metohija mod til gengæld at blive medlem af EU engang efter 2020, er uanstændig, revanchistisk og vil ikke løse noget problem. Enhver løsning i strid med FN-pagten, i strid med FN-resolution 1244 [der fastslår Kosovo er del af Serbien] er ingen løsning på noget.

- USA forsøger at flytte sagen ud af FN's Sikkehedsråd for at fratage Serbien enhver støtte fra Rusland og KIna. I den bestræbelse har USA brug for EU.

I 1999 betegnede jeg NATO-angrebet som en "krig, der skulle åbne døren for flere krige". Siden har vi oplevet krigene mod Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien og til en vis grad mod Pakistan samt flere afrikanske lande. Det er vanskeligt at forestille sig Serbien som medlem af denne terror-organisation.

- 75 procent af Serbiens befolkning er imod et NATO-medlemsskab. Kun 13 procent er for. Serbien har ikke noget at gøre i NATO. Som et efterladenskab fra Den Kolde Krig bør NATO opløses. NATO er en aggresiv krigsmaskine, som tjener   militær-industrielle konpleks' og finanskapitalens interesser. Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien var blot gentagelser efter den jugoslaviske præcedens.

- NATO er med sin selverklærede ret til at angribe ethvert sted i verden kilden til den største fare for fred og stabilitet. NATO-lederne ser ikke ud til at forstå, at en multipolar verden og en demokratisering af de internationale relationer er uomgængelige tendenser, som ikke kan stoppes.

Bag antikommunistisk retorik i en række nationale institutioner og EU-institutioner vokser fascismen op igen.

- Som da NATO-aggressionen i 1999 blev en korsvej for NATO's retning mod global intervenering, så markerede hændelserne i og omkring Iran, Syrien og Ukraine i 2013 et vendepunkt fra unipolær global magt til multipolaritet. For Serbien er neutralitet det bedste valg. Og når seks stater kan være med i EU uden at være medlemmer af NATO, hvorfor skulle så ikke Serbien, der var med til at stifte den Alliancefri Bevægelse, være medlem.

Ved forskellige lejligheder er de serbiske forhåbninger om hjælp og støtte fra Rusland blevet skuffet. På den anden side kan det ikke være i Ruslands interesse helt at blive omringer på Balkan. Hvordan er de serbisk-russiske forbindelser?

- Rusland har gennem historien altid været Serbiens allierede. Det har understøttet Serbiens suverænitet og territoriale integritet også i forbindelse med vedtagelsen af FN-resolution 1244 om Kososvo og Metohija. Tilsvarende støttede Rusland Serbien under Dayton-fredsaftalen om Bosnien og afviste her ændringer i forhold til Den serbiske Republik.

- Rusland har givet over fem milliarder dollars i gunstige lån til udviklingsprojekter i Serbien. Med rørledningen "South Stream" gennem Serbien bliver Serbiens energisikkerhed garanteret, og Serbiens geopolitiske position bliver styrket. Desuden er der alternativer for Serbien uden for EU. Det kan også forblive et neutralt land med gode forbindelser til EU. Serbien har brug for at videreudbyge sine forbindelser med Rusland, Kina, Indien og andre lande, der ikke stiller politiske betingelser, og som støtter Serbiens suverænitet og territoriale integritet.

-Det er vigtigt at huske: Serbien har brug for partnere, præcist ligesom andre lande har brug for Serbien, slutter Zivadin Jovanovic.

NOTER:

(1) Som formuleret i FN-resolutionen "Responsability to protect", der blandt andet blev brugt af Vesten forud for angrebet på Libyen.

(2) Trianon-traktaten er en fredstraktat undertegnet den 4. juni 1920 på Grand Trianon i Versailles i Frankrig mellem de allierede og tilsluttede magter på den ene side og Ungarn på den anden. Ved freden mistede Ungarn 70 procent af sit hidtidige territorium.

(3) Hestesko-planen er navnet på den anklage om etnisk udrensning af albanere bosat i Kosovo, som NATO rettede mod Jugoslavien, og som blev begrundelsen for NATO's angreb i 1999.