17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

8,3 milliarder euro til den græske regering

Opfylder sparekrav

8,3 milliarder euro til den græske regering

EU's finansministre sagde tirsdag ja til at udbetale 8,3 milliarder euro af de 240 milliarder euro, som IMF, EU har lovet i lån til det kriseramte Grækenland. Nu kan den græske regering betale sine kreditorer, der i maj forventer at få 9,3 milliarder euro.

Den græske regering vil få udbetalt 6,3 milliarder euro i slutningen af april i lån fra EU og IMF, men den græske befolkning kommer ikke til at mærke noget til pengene. De går nemlig til at betale afdrag og renter på statens gæld til private investorer.
FOTO: Louisa Gouliamaki/AFP/Scanpix
1 af 1

EU's finansministre sagde tirsdag ja til at udbetale 8,3 milliarder euro til den græske regering. Pengene stammer fra de to milliardlån på i alt 240 milliarder euro, som EU, EU's centralbank og IMF lovede Grækenland for at redde landet fra statsbankerot.

Søndag vedtog et snævert flertal i det græske parlament en lovpakke om liberaliseringer og nedskæringer i sundhedssektoren.

Til gengæld har den græske regering forpligtet sig til at gennemføre omfattende nedskæringer, liberaliseringer og privatiseringer.

Søndag vedtog et snævert flertal i det græske parlament en lovpakke om liberaliseringer og nedskæringer i sundhedssektoren, liberaliseringer af mejerisektoren og en arbejdsmarkedsreform, mens 10.000 grækere demonstrerede uden for parlamentet, skriver euobserver.com.

Lovpakken banede vejen for finansministrenes godkendelse af udbetalingen, som sikrer, at den græske regering betaler 9,3 milliarder euro i afdrag på sin gæld til private investorer i maj.

Den græske regering får udbetalt 6,3 milliarder euro i slutningen af april samt én milliard euro i henholdsvis juni og juli. 

Op til finansministermødet, der sluttede i går i Athen, har myndighederne i hovedstaden forbudt alle former for demonstrationer i den centrale del af byen.  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. apr. 2014 - 19:15   02. apr. 2014 - 19:28

Grækenland

mj@arbejderen.dk