I juli 2012 brød tre aktivister ind på det topsikrede Y-12 atomanlæg i Oak Ridge, Tennessee i USA. Her satte de bannere op og malede grafiti med anti-atomkraft-budskaber.
Så længe der produceres masseødelæggelsesvåben i Oak Ridge eller andre steder, er vi forpligtede til at gøre modstand
Ralph Hutchison, OREPA
Tirsdag blev de tre aktivister så idømt fængselsstraffe. To af dem, mænd på henholdsvis 64 og 58 år, blev idømt fem år og to måneders fængsel, og den tredje, som er en 84-årig nonne fik tre år.
Men dommene stopper ikke modstanden. Det forsikrede Ralph Hutchison fra organisationen Oak Ridge Environmental Peace Alliance, OREPA, efter dommene.
- Så længe der produceres masseødelæggelsesvåben i Oak Ridge eller andre steder, er vi forpligtede til at gøre modstand, udtalte han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278