26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

For afrustning – mod oprustning

Fredsmarch i München

For afrustning – mod oprustning

En fredsdemonstration på lørdag i München vil gøre opmærksom på, at vejen til fred og sikkerhed går via militær nedrustning og social oprustning.

På lørdag er der fredsmarch i München. En del af demonstrationen går i en bue rundt om Hotel Bayerischer Hof, hvor politikere, virksomhedsledere og militærfolk er til sikkerhedskonference. Her en Trump-figur fra karneval i Mainz i Tyskland.
FOTO: Ralph Orlowski/ Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Tysk fredsbevægelse indkalder til demonstration på lørdag i München. Demonstrationen er rettet imod Sikkerhedskonferencen, som samtidigt afholdes på byens fornemme Hotel Bayerischer Hof.

NATO og Tyskland er i gang med en vanvittig oprustning.
'Aktionsbündnis Gegen die NATO-Sicherheitskonferenz' 

Arrangørerne bag demonstrationen peger på, at mens omkring 500 personer deltager i sikkerhedskonferencen, så bliver verden blot mere usikker:

  •  Verdens militære stormagter står ansigt til ansigt ved Ruslands grænser, fordi NATO rykker mod øst.
  •  Konflikten mellem Nordkorea og USA truer med at udvikle sig til atomkrig.
  •  NATO-lande og deres allieredes militær smadrer livsvilkårene i lande som Afghanistan, Irak, Yemen og i de kurdiske områder.
  •  I fattige lande sulter 815 millioner mennesker. Hver 10. sekund dør et barn under fem år af underernæring. Selv i Tyskland lever 15 procent af befolkningen i fattigdom.

Men det er ikke resolutte og humane løsninger på disse problemer, der optager deltagerne i München Sikkerheds-Konference, kritiserer arrangørerne af lørdagen protestmarch:

"Når de taler om sikkerhed (på konferencen), så handler det ikke om social sikkerhed, om at skaffe mennesker mad, vand, bolig, uddannelse, fred, en løn til at leve af og en natur i balance", skriver fredsaktiviterne i deres indkaldelse og understreger, at netop dette fokus ville fjerne grundlaget for terrorisme og anledningen til at millioner tvinges på flugt. Det ville bidrage til fred og autentisk sikkerhed.

Jagt på global dominans

Konferencedeltagerne er tværtimod optaget af strategier for at sikre Vestens fortsatte globale dominans. Det skal ske med militære midler, gennem oprustning, droner og andre nye våbentyper – og atomvåben, lyder kritikken.

De astronomiske 1.686 milliarder euro, som NATO-landene og NATO's allierede bruger på militæret, udgør to tredjedele af alle verdens militærudgifter og skaber usikkerhed – ikke sikkerhed, påpeger de tyske fredsorganisationer, som er gået sammen om at demonstrere på lørdag.

Arrangørerne nærer ikke illusioner om, at deltagerne i sikkerhedskonferencen skulle være modtagelige for demonstranternes argumenter, men tror på, at det nytter et rette en appel til den tyske befolkning og ikke mindst befolkningen i München.

Derfor deler demonstranterne en løbeseddel ud på lørdag, hvor man minder om historien:

To verdenskrige er nok

"Det, vi har lært af to verdenskrige, der blev startet af Tyskland, er, at 'aldrig igen skal en krig starte på tysk jord'. Men den lære er gået i glemmebogen, for Bundeswehr deltager i dag i 13 interventioner i andre lande. Det er i strid med forfatningen", skriver krigsmodstanderne,

De påpeger endvidere påpeger, at Tyskland er et militært knudepunkt med amerikanske baser, amerikanske atomvåben og tyske piloter, der er uddannet til at kaste atombomberne. Dertil er det fra Ramstein-basen, det amerikanske militær fører deres dronekrig i Pakistan, Yemen og Somalia.

Netværket 'Aktionsbündnis Gegen die NATO-Sicherheitskonferenz' gør endelig opmærksom på, at NATO og Tyskland er i gang med en vanvittig oprustning, Den tyske regering har sat et mål om at bruge to procent af BNP på militæret i 2024. Til den tid vil Tysklands årlige militærudgifter komme op på 75 milliarder euro.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. feb. 2018 - 07:27   15. feb. 2018 - 10:40

Tyskland

se@arbejderen.dk