De britiske EU-modstandere er trods kritik tilfredse med den handels- og samarbejdsaftale mellem Storbritannien og EU-kommissionen, der blev indgået lige op til jul.

Aftalen er et stort skridt fremad. Andre lande vil føle sig ansporet til at følge vores eksempel og forlade EU.
Henrik Overgaard-Nielsen, Brexit Party

Aftalen kan du læse her på dansk.

Brexit er sket

– Nu er aftalen der, og hvad er egentlig alternativet? At blive i EU? Tænk, vi troede aldrig, at brexit ville ske, siger Henrik Overgaard-Nielsen til Arbejderen.

Han var tidligere medlem af EU-parlamentet for det EU-kritiske britiske parti Brexit Party og aktiv for et brexit ved folkeafstemningen i 2016.

Henrik Overgaard-Nielsen er pæredansk, men flyttede til Storbritannien i 1996. Han har været aktiv EU-modstander i 40 år og deltaget i flere folkeafstemninger på nej-siden i Danmark.

Hans far, Poul Overgaard Nielsen, var med til at stifte Folkebevægelsen mod EF i Danmark i starten af 1970'erne som medlem af Det Radikale Venstre.

Eksempel til efterfølgelse

– Med denne aftale mellem EU-kommissionen og Storbritannien – der er et stort skridt fremad – tror jeg trods alt, at andre lande vil føle sig ansporet til at følge vores eksempel og forlade EU, siger Henrik Overgaard-Nielsen. 

Men han mener, at, en no-deal mellem EU og Storbritannien "ville have været bedre". Et no-deal ville have indtruffet, hvis ikke de årelange forhandlinger mellem Johnson-regeringen i Storbritannien og EU-kommissionen havde endt med en aftale.

– Med en no-deal i stedet for en temmelig slatten samarbejdsaftale med EU havde der været ren røv at trutte i, siger han og tilføjer, at det havde været et endnu bedre udgangspunkt for briterne.

Hvis det var blevet en no-deal, skulle Storbritannien fremover handle med EU efter tariffer og kvoter, som følger verdenshandelsorganisationen WTO's regler. Det havde ikke været nogen katastrofe, mener Henrik Overgaard-Nielsen.

Fiskeri et problem

Men nu er aftalen der med Bruxelles, og Henrik Overgaard-Nielsen er overvejende positiv, på nær to-tre punkter i aftalen.

Han er ikke tilfreds med kapitlet om fiskeri.

Danske fiskere og fiskere i andre EU-lande skal over de næste fem et halvt år afgive en fjerdedel af deres nuværende kvoter i britiske farvande. Det er i øvrigt kun en tredjedel af det, den britiske regering havde krævet. Det svarer ikke til de løfter, som Boris Johnson gav i 2016.

I øjeblikket bliver 80 procent af alle fisk i britiske farvande fisket af andre EU-landes fiskeflåder. 40 procent af danske fiskeres fangst bliver i dag fanget i britisk farvand.

– At vi ikke har fået fiskeriet tilbage – direkte – på britiske hænder er en dårlig ting ved denne aftale. Det havde vi fået ved en no-deal. På den måde kunne vi undgå mareridtet med EU's ret til at indføre straf, hvis de føler, at briterne ikke efterlever aftalen, siger han til Arbejderen.

EU kan straffe briterne

EU-kommissionen har ifølge aftalen netop ret til at straffe briterne, hvis de ikke overholder aftalen om fiskeri. Kapitlet om fiskeriet bliver af britisk presse alligevel kaldt "et stort kompromis".

Lederen for den store britiske organisation for fiskere, National Federation of Fishermen's Organisations, Barrie Deas, mener dog ifølge dagbladet The Guardian, at fiskeriaftalen er et "forræderi". Fiskerne er blevet forrådt, for at Johnson kunne få en aftale, siger han.

Fra 2026 skal der ifølge fiskeriaftalen forhandles årligt om fiskeriet, ligesom EU i dag forhandler med Norge hvert eneste år. Men hvis de britiske myndigheder vælger at begrænse adgangen for andre EU-landes fiskerflåder ud over aftalen, har EU ifølge aftalen ret til at reagere ved blandt andet lukke af for britiske både eller pålægge told på britiske fisk.

Desuden må EU ifølge aftalen også afbryde samarbejdet om energi, hvis der opstår problemer med fiskeriet. Og det er et stort problem, at EU stadig kan straffe briterne, selv om de er ude af EU, mener Henrik Overgaard-Nielsen.

John Boyd, leder af EU-modstanderorganisationen Campaign against Euro-federalism (CAEF), mener, at fiskeriaftalen trods alt er "bedre end ingenting".

– Det er et ægte kompromis. Men selve aftalen kan sikre os hurtigere suverænitet over britiske farvande på sigt, vurderer han overfor Arbejderen.

Nordirland

Henrik Overgaard-Nielsen er også kritisk overfor blandt andet afsnittet om Nordirland i aftalen.

Ifølge aftalen er Nordirland stadig er en del af EU's indre marked og toldunion, men samtidig en del af Storbritannien, der nu har forladt EU.

– Nordirland er stadig en del af EU og det indre marked. Vi får en grænse ned gennem Det Irske Hav, beklager Henrik Overgaard-Nielsen.

Finanskapitalen og EU

Spørgsmålet om britisk finanskapitals adgang til EU's finansielle markeder er uafklaret. Det er der ikke opnået enighed om i aftalen.

Det skal der forhandles om i detaljen. Konkret er spørgsmålet, om britiske finansfolk skal have adgang til det finansielle marked i EU og blandt andet handle med euro-obligationer.

Netop dette er et af aftalens svageste punkter, mener John Boyd og Henrik Overgaard-Nielsen.

– Der er ikke opsat restriktioner for finanskapitalens aktiviteter, beklager John Boyd.

Henrik Overgaard-Nielsen mener, at uenigheden i bund og grund handler om, at EU ønsker at trække arbejdspladser i det britiske finanscentrum, City of London, til fastlandet, til EU.

– De ser hellere aktiviteten i Frankfurt end i London, siger briten med de danske aner.

Svagheder ved aftalen

Brexittilhængerne mener også, at der er en række andre problemer ved aftalen mellem London og Bruxelles.

Storbritannien (undtagen Nordirland) træder ud af Erasmus, der er EU's uddannelsesprogram. Briterne har ikke længere har ret til at bo, arbejde, studere og åbne virksomheder i EU-landene. Man kan rejse på korte ophold som turist. Lange ophold kræver visum og særlig tilladelse til at søge arbejde. Det gælder på begge sider af Kanalen.

Trods knasterne er de britiske brexittilhængere trods alt tilfredse med, at Storbritannien nu er ude af EU. Officielt.

– Det åbner op for, at demokratiet kan fungere bedre og blive brugt indenfor nationalstatens rammer. Det er her, det har det bedste udgangspunkt for at virke. I bund og grund handler det om national selvstændighed, slutter John Boyd.

Læs også første del af gennemgangen af aftalen mellem Storbritannien og EU-kommissionen, hvor en række britiske brexittilhængere påpeger fordelene. "48 år som medlem af EU er slut for Storbritannien"