Det er ikke længere muligt at leje en lejlighed eller værelse i en israelsk bosættelse på Vestbredden gennem Airbnb.
I forrige uge valgte Airbnb nemlig at fjerne oversigten over 200 lejligheder i israelske bosættelser på Vestbredden.
Det og positivt, at Airbnb følger folkeretten og indser, at israelske bosættelser på Vestbredden er krigsforbrydelser.
Saeb Erekat, PLO
Det skete dagen før en rapport fra den amerikanske menneskerettighedsgruppe Human Rights Watch med titlen "Bed and Breakfast on Stolen Land" blev offentliggjort. Den oplistede 139 lejligheder, huse og værelser, som Airbnb formidlede leje af i besatte palæstinensiske områder.
Vil ikke tjene penge på fordrevne folk
Airbnb, den amerikansk netportal, har udsendt en erklæring, om at baggrunden for at fjerne listen over lejligheder, huse og værelser i bosættelser på Vestbredden er, at portalen blot "tager højde for potentielle sikkerhedsrisici" i bosættelserne, der "har en direkte forbindelse til den større konflikt i regionen". Til sidst skriver firmaet: "Mange i det globale samfund mener, at virksomheder ikke bør tjene penge på lande, hvor folk er blevet fordrevet."
Tidligere har Airbnb fjernet lejemål på Krim, da området ifølge firmaet er "omtvistet". Det ser derfor intet galt i at fjerne lejemål på Vestbredden. Airbnb afviser i øvrigt at være "antisemitiske", da de "fortsat servicerer kunder i Israel" som Tel Aviv og Haifa.
Israels regering reagerer
Alligevel reagerer den israelske regering stærkt på Airbnb udmelding. Onsdag mødtes en række israelske ministre for at drøfte mulige måder at konfrontere selskabets beslutning på, rapporterer den arabiske TV-station Al Jazeera.
Og samme dag sendte Israels viceudenrigsminister Tzipi Hotovely et brev til Airbnb, der protesterede mod beslutningen.
Den israelske turistminister Yariv Levin opfordrede mandag til "at reagere" mod Airbnb". Han blev af partifæller fra regeringspartiet Likud opfordret til at foreslår regler, der begrænser virksomhedens aktiviteter i landet. Selv lovede han, at komme med en plan, der "opmuntrer til øget turisme i bosættelserne", skriver Jerusalem Post.
>> LÆS OGSÅ: 40 jødiske organisationer anerkender Israel-boykot
Han har allerede lovet øgede skatter og afgifter for Airbnb i Israel, men ifølge Omar Shakir, leder af Israel/Palæstina-sektionen af Human Rights Watch, vil det betyde kaos op til næste års Melodi Grand Prix i Tel Aviv.
– Regeringens voldsomme reaktioner afspejler i dén grad, at den er villig til at sætte hele landets interesser på spil på grund af de illegale bosættelser på den besatte Vestbredden, siger han.
Reaktioner i USA
Israels anti-boykot-minister Gilad Erdan har sendt breve til fem guvernører i USA med en appel om hjælp.
USA har delstaten Floridas senator Marco Rubio (R) reageret ved at opfordre Airbnb til at ændre sin beslutning, mens byrådet i den velhavende Los Angeles-bydel Beverly Hills i Californien opfordrer til et direkte forbud mod selskabet. Det samme gør Simon Wiesenthal Center, en Los Angeles-baseret organisation, kendt for både sin jagt på naziforbrydere fra Anden Verdenskrig og for sin faste støtte til den zionistiske, israelske stat.
En boykot af Airbnb i USA skulle angiveligt kunne lade sig gøre på grundlag af nye love i mere end 20 amerikanske stater, som pålægger delstaten at fravælge kontrakter med virksomheder, der nægter at operere i israelske bosættelser. Delstaterne Arizona, New Jersey, Florida og Illinois kræver faktisk af alle virksomheder, som underskriver en kontrakt med delstaten, at de skal bekræfte, at de hverken boykotter israelske bosættelser eller nægter at investere i dem.
>> LÆS OGSÅ: Irland vil forbyde salg af bosættervarer
Ifølge magasinet Foreign Policy har en israelsk minister anmodet amerikanske embedsmænd om at USA indfører sanktioner mod Airbnb.
Fra bosættelsen Kida på Vestbredden er der allerede kommet et sagsanlæg mod Airbnb. Bosættelsen anklager selskabet for "uhyrlig diskrimination". Sagsøgt er også den israelske menneskerettighedgruppe Kerem Navot, der har samarbejdet med Human Rights Watch om rapporten "Bed and Breakfast on Stolen Land".
Ros til Airbnb
Generalsekretæren for den palæstinensiske befrielsesorganisation (PLO), Saeb Erekat, roser derimod Airbnb's beslutning som et "første positivt skridt". Han tilføjer, at selskabet også burde fjerne Østjerusalem som valgmulighed for lejemål.
– Det og positivt, at Airbnb følger folkeretten og indser, at Israel er en besættelsesmagt, og at israelske bosættelser på Vestbredden er ulovlige, hvis eksistens udgør en krigsforbrydelse, siger han.
>> LÆS OGSÅ: Adidas dropper israelsk fodbold
PLO-lederen opfordrer i øvrigt FN's Menneskerettighedsråd til at frigive sin database over virksomheder, der "udnytter den israelske koloniale besættelse." .
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278