09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Alexis Tsipras lettet over at kritikere forlader partiet

Efter splittelse af Syriza

Alexis Tsipras lettet over at kritikere forlader partiet

– Vi har mulighed for at udvikle en klare ideologisk og politisk position for et moderne, radikalt venstre, fri for konservative rester eller vrangforestillinger, siger Syriza-leder Alexis Tsipras, efter at 25 parlamentsmedlemmer har forladt partiet.

Syrizas leder Alexis Tsipras glæder sig over at være sluppet af med 25 oprørske medlemmer, som stemte nej til de nedskæringer, som EU kræver til gengæld for et lån.
FOTO: Alkis Konstantinidis/Reuters/Scanpix
1 af 1

Den græske premierminister og leder af Syriza Alexix Tsipras lader sig ikke ryste af de seneste tre dages voldsomme tumult i det politiske landskab.

Syriza har stemt for den tredje barske spareplan og sagt ja til total underkastelse. 
Panagiotis Lafazanis, Syriza-udbryder

Torsdag gik Tsipras af som premierminister, fredag blev der udskrevet nyvalg til september, og kort efter brød 25 af Syrizas oprørske parlamentsmedlemmer ud og dannede et nyt parti, Folkets Enhed – på græsk kaldet Laiki Enotita.

Tilfreds partileder

Tværtimod erklærede Tsipras efter et ledelsesmøde i Syrizas politiske sekretariat fredag, at fremtiden er lys.

– Vi har mulighed for at udvikle en klar ideologisk og politisk position for et moderne, radikalt venstre, fri for konservative rester eller vrangforestillinger, sagde han ifølge den græske tv-station To Vima. 

Det nye parti, Folkets Enhed, placerer sig selv til venstre for Tsipras og er dybt uenige med EU's nedskæringspakkerne, som Syriza har accepteret.

Syriza sikrede den 14 . august et flertal i det græske parlament for en lånepakke til 86 milliarder euro med EU's centralbank (ECB), valutafonden (IMF), EU-kommissionen og eurolandenes krisefond (ESM).

Pakken Indeholder skrappe nedskæringer og privatiseringer til gengæld for lånet.

Men Syrizas tidligere energiminister Panagiotis Lafazanis fra partiets Venstreplatform førte an i et oprør mod Tsipras og fik 24 andre af Syrizas parlamentsmedlemmer med sig.

"Syriza har solgt ud"

Panagiotis Lafazanis afviser at være konservativ eller lide af vrangforestillinger. Han fordømmer Tsipras "totale politiske udsalg".

– Syriza har samarbejdet med partierne Nyt Demokrati, PASOK og To Potami og stemt for den tredje barske spareplan og har sagt ja til total underkastelse, siger han til To Vima.

Da det nye parti nu er det næststørste oppositionsparti i parlamentet efter det konservative Nyt Demokrati, fik det fra i går mandag tre dage til at undersøge, om det kan danne regering. Kan partiet ikke danne en regering, vil parlamentet blive opløst. Grækenlands præsident vil herefter udnævne et forretningsministerium, så præsidenten formelt kan udskrive valget i september.

Det nye valg kan muligvis kunne finde sted 20. september, oplyser embedsmænd i Tsipras' afgående regering, skriver nyhedsbureauet AP.

Siden fredag har det tidligere regeringsparti Nyt Demokrati, forgæves forsøgt at danne regering. 

Ifølge To Vima ringede lederen af Nyt Demokrati, Evangelos Meimarakis, til Alexis Tsipras for at undersøge mulighederne for en koalitionsregering, men Tsipras nægtede at deltage.

Meimarakis har også talt med lederne af det socialdemokratiske PASOK og centrum-højrepartiet To Potami (Ved Floden).

Fælles front mod nedskæringer

Før bruddet havde Syriza 149 mandater ud af 300. Nu har de 124 og får muligvis endnu sværere ved at regere efter et valg. 

Selv om Syriza og Alexis Tsipras ser ud til at vinde valget, vurderer flere iagttagere, at valgresultatet kan betyde, at han må danne en bredere koalitionsregering med forskellige partier end den nu afgåede koalitionsregering, som udover Syriza har bestået af det højrenationale og indvandrerkritiske Anel-parti.

Og Folkets Enhed gør det bestemt ikke nemmere for Syriza.

Søndag sagde lederen af Folkets Enhed, Panagiotis Lafazanis, at det nye parti ønsker at danne en stor, fælles front sammen med "alle kræfter, der er imod nedskæringspolitikken".

Han og lederen af den politiske gruppe, Plan B, Alekos Alavanos, meddelte, at de agter at samarbejde om det kommende valg og vil invitere det kommunistiske parti, KKE til at samarbejde.

KKE har 15 parlamentsmedlemmer.

– Vi betragter ikke KKE som vores fjende. Vi mener ikke, nogen venstreorienteret og progressiv kraft i kampen mod nedskæringspolitikken er en fjende. Tværtimod ønsker vi at danne en stor, fælles front med alle disse kræfter, sagde Lafazanis.

Plan B er et politisk parti udenfor det græske parlament, men dets leder, Alekos Alavanos, er tidligere gruppeformand for Syriza i parlamentet og medstifter af Syrizas "moderparti", Synaspismos, som han dog forlod i 2011 for at stifte Plan B i 2013.

Plan B's hovedprioritet er efter eget udsagn græsk udtræden af euroen.

Syrizas fremtid

Selv håber Syriza-leder Alexis Tsipras, at den kommende ekstraordinære kongres i Syriza til september samt nyvalget i september vil rense luften og atter skaffe Syriza regeringsmagten.

Fredag holdt Syrizas politiske sekretariat møde om situationen og indkaldte centralkomiteen til møde om en uge for at fastlægge valgstrategien.

Der er ikke foretaget en meningsmåling efter bruddet i Syriza, men den seneste meningsmåling fra den 24. juli fra den europæiske tænketank Bridging Europe antydede, at Syriza kan øge sin tilslutning ved et nyvalg fra 36,3 procent ved valget i januar til 41,2 procent.

Det samme viste en meningsmåling fra græske Metron Analysis.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. aug. 2015 - 11:39   11. sep. 2015 - 15:55

Grækenland

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Grækenland bundet

Den 13. juli 2015 indgik den græske regering en ny aftale om lån på 86 milliarder euro med EU's centralbank (ECB), Den internationale valutafond (IMF), EU-kommissionen og eurolandenes krisefond.. 

  • Momsen vil blive hævet – blandt andet for dåse- og pakkede fødevarer – til 23 procent, 13 procent for basale fødevarer, elektricitet og hoteller, seks procent for medicin og bøger, 23 procent for alt andet.
  • Den ekstra ENFIA-ejendomsskat, som den tidligere Syriza-regering lovede at afskaffe, forbliver indtil 2016.
  • Det samme gør "Solidaritets-skatten" som den regering, der sad på magten før Syriza, indførte.
  • Øget skat for almindelige arbejdere.
  • Skattelettelserne til de græske øer stopper i 2017.

Pension

  • Alle pensioner vil blive reduceret med omkring fire-seks procent.
  • Egenbetaling til sundhedsforsikringen (som vil blive trukket i pensionen) vil stige fra fire til fem procent. Det sker selv om halvdelen af alle pensionister i Grækenland ikke har mere end 3500 kroner om måneden efter skat.
  • Et lille ekstra bidrag til de fattige pensionister fjernes gradvist inden 2019. Det er tale om en supplerende pension for dem, der har en garanteret pension. Ordningen har ellers eksisteret i mange år.
  • De, der ønsker at gå på førtidspension, skal straffes over skatten, hvis de gør alvor af planerne. 
  • En reduktion i statsstøtten til pensionsmyndighederne. Det vil føre til endnu lavere pensioner, da myndighederne vil skære yderligere ned på sit budget.
  • Aftalen betyder, at pensionsalderen, der i dag er 62 år, vil stige til 67 år senest i 2022".

Nedskæringer

  • Regeringen fjerner sit løfte om at hæve mindstelønnen til 6500 kroner om måneden. Mindstelønnen bliver reguleret efter virksomhedernes overskud.
  • Lavere løn til ansatte i staten. Udgiften til arbejdsstyrken i den offentlige sektor skal fra 1. januar 2016 barberes ned. 
  • Regeringen skal indføre strejkelovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningenLandmændene får pålagt dobbelt indkomstskat fra 13 til 26 procent. 
  • Før blev almindelige mennesker beskyttet af loven, hvis banker ville smide dem ud af deres hjem på grund af gæld. Nu kan bankerne overtage folks bolig, hvis beboerne har gæld.
  • I oktober tager regeringen stilling til, om den skal indføre et gebyr på fem euro for hospitalsbesøg. 

Aftalen betyder også, at regeringen skal: 

  • Opruste statens finansielle enhed for bekæmpelse af økonomisk kriminalitet (SDFI), der undersøger skatteunddragelse og korruption. 
  • Ændre den såkaldte tonnageskat for rederier.
  • Sænke priserne på generiske lægemidler.
  • Afskaffe al tilskud til brændstof til landmænd.
  • Indføre automatiske nedskæringer i tilfælde af, at Grækenland ikke overholder sine budgetmål.

Privatiseringer

  • En ny privatiseringsfond – Hellenic Republic Asset Development Fund – der er såkaldt uafhængig af staten – overtager næsten alle statens ejendomme.
  • Privatisering af lufthavne, pendlertog, havnen i Thessaloniki og Piræus, i området ved den gamle lufthavn i Athen samt på de store motorveje, hvor bilister skal betale vejafgift.
  • Yderligere privatisering vil finde sted indenfor gasdistribution, kloak, vand, telekommunikation.
  • En del af statens energiselskab sælges til private.
  • El-netværksoperatøren (ADMIE) skal sælges.
  • En ny fond, styret af EU, ECB og IMF til at "rekapitalisere landets banker", bliver oprettet.

Kilder: Memorandum of Understanding for a three-year ESM programme, Rizospastis.

OECD
  • OECD er et økonomiske samarbejdsorgan for 35 kapitalistiske industrilande, heriblandt Danmark.
  • OECD står for Organization for Economic Cooperation and Development.
  • Stiftet i 1961.
  • OECD's vigtigste mål er at samordne den økonomiske politik i medlemslandene.
  • Målet er en jævn og balanceret vækst og at bidrage til at øge samhandelen.
  • I praksis har OECD's anbefalinger en betydelig vægt – både moralsk og reelt - ved at bidrage til at forme internationale holdninger overfor de enkelte lande.
  • OECD's øverste myndighed er ministerrådet, hvor hvert medlemsland har én stemme.
  • Beslutninger må være enstemmige og er bindende for medlemslandenes regeringer.
  • Dette giver hvert medlemsland vetoret i sager, som angår det selv.
  • OECD's sekretariat ligger i Paris. 

Kilde: Leksikon.org