I vestlige medier fremgår det, at den afsatte præsident Evo Morales optrådte udemokratisk og selv var skyld i, at han måtte træde tilbage den 10. november.

Selv hvis eventuelt uregelmæssige stemmer er trukket fra, ville Evo Morales have opnået over 10 procents forspring ved valget.
Walber Mebanes, valgekspert, USA

Han snød med parlaments- og præsidentvalget den 20. oktober i stort målestok, lyder det.

Organisationen af ​​amerikanske stater (OAS) var dagen efter "foruroliget og overrasket" over muligt stemmesnyd, og dets valgobservationsgruppe i Bolivia udtrykte bekymring for "de drastiske – og svært forklarlige – ændringer af tendensen i de foreløbige resultater."

Flere medier som New York Times og Washington Post citerer nu politikere for, at Evo Morales slet ikke burde have ret til at have opstillet til valget.

Kunne ikke påvirke valget

Men en af verdens fremmeste eksperter i valgsnyd påpeger nu, at eventuelt "uregelmæssige stemmesedler" slet ikke kan have påvirket valgets resultat. Valget gav Evo Morales og hans parti fra Bevægelsen for Socialisme (MAS) flertal.

"Det nylige præsidentvalg i Bolivia er kontroversielt med beskyldninger om snyd, men en ny model for valgtjek, kaldet Eforensics2, giver os bevis for, at – selv ikke hvis uregelmæssigt afgivne stemmer blev afgivet ved valget – var de afgørende for resultatet", skriver Walter Mebane, der er professor på det amerikanske Michigan Universitys Institut for Statistik, i en rapport omtalt i det russiske dagblad Pravda.

Mebane er en af verdens mest benyttede eksperter til at undersøge valgfusk. 

Ved præsident- og parlamentsvalget den 20. oktober vandt den siddende præsident Evo Morales og hans parti MAS – Bevægelsen for Socialisme.

Det officielle resultat viste, at 47,1 procent havde stemt på Evo Morales, mens oppositionens kandidat, den højreorienterede Carlos Mesa fik 36,5 procent af stemmerne.

I Bolivia skal de to kandidater, der har fået flest stemmer, ud i en anden valgrunde, hvis ingen af kandidaterne har fået over 50 procent af stemmerne, eller hvis den ene kandidat har fået mindst 10 procent flere stemmer end den anden.

Netop denne 10 procents føring gav Evo Morales sejr i første valgrunde mod oppositionskandidaten fra det højreorienterede Borgerinitiativet (CC).

"Selv hvis eventuelt uregelmæssige stemmer er trukket fra, ville Evo Morales have opnået over 10 procents forspring ved valget", skriver Walter Mebane.

Men den 10. november pressede militærets og politiets ledelse Evo Morales til at gå af, og han måtte flygte til Mexico.

Almindelige uregelmæssigheder 

Walter Mebane leverer i sin rapport "Beviserne mod afgørende valgfusk i Bolivia" en sønderlemmende kritik af OAS' valgmission, der efter sigende fandt "uregelmæssigheder" i 274 valgminutter ud af i alt 34.551 valgminutter. Det vil sige i 0,22 procent af valgminutterne.

>> LÆS OGSÅ: Fare for kup i Bolivia

Men sådanne uregelmæssigheder adskiller sig, ifølge Mebane, ikke fra mønsteret ved andre landes valg som for eksempel Østrig, Tyrkiet og Rusland – eller fra den amerikanske delstat Wisconsin.

Alligevel fastholder OAS og mange vestlige medier, at der foregik valgfusk i Bolivia. Og i weekenden udskrev den nye midlertidige regering under den selverklærede præsident Jeanine Áñez valg til at blive afholdt i februar.

Forudsigelig Morales-sejr

Også en anden rapport fra Center for Politisk og Økonomisk Forskning (CEPR) i USA sår tvivl ved OAS' dom over valget. CEPR's leder, økonomen Mark Weisbrot kritiserer OAS skarpt for at have kastet benzin på bålet i Bolivia med påstande om valgsnyd.

LÆS OGSÅ: Kuppet i Bolivia fordømmes

CEPR gentager, at statistiske analyser viser, at det var helt forudsigeligt, at Evo Morales ville vinde valget i første runde.

OAS bekymret

Men OAS' valgobservationsgruppe i Bolivia udsendte dagen efter valget, før alle stemmer var optalt, en pressemeddelelse med sin "bekymring" over det foreløbige valgresultat.

Bolivia har to optællingsmetoder. Den første er en foreløbig hurtig optælling, som OAS har anbefalet, og som blev indført i Bolivia op til valget af det private selskab SERECÍ, der indsamler de hurtige afstemningsresultater og videregiver til landets centrale valgkommission TSE.

"Men disse tal er ufuldstændige og ikke endelige og viser ikke resultater", skriver CEPR i sin analyse af valget.

Alligevel henviser OAS til denne "hurtige optælling". Organisationen var efter at have tjekket de indsamlede tal foruroliget over, at Evo Morales langsomt var ved at "trække fra modkandidaten" – fra 7,9 procents forspring til 10,6 procents forspring ved aftenstid.

Forklaringen var, at Evo Morales og MAS fik flere og flere stemmer i landområderne i løbet af valgdagen. Den oprindelige indianske befolkning – der udgør 55 procent af landets samlede befolkning – bor hovedsagelig på landet, hvor valgresultatet er længere undervejs end i byerne.

Og Bolivias højlandsindianere støtter traditionelt Evo Morales, der er aymara-indianer. Mens de fleste stemmer på Carlos Meza og Borgerinitiativet kom fra storbyerne.

CEPR henviser til en graf over valghandlingen, der viser, at Evo Morales' stemmetal steg langsomt, kontinuerligt og gradvist over mange timer på valgdagen. Der var altså ikke tale om, at Morales på få minutter fik tildelt flere hundredtusinder stemmer, da valget var ved at slutte, som vestlige medier vil have offentligheden til at tro.

>> LÆS OGSÅ: Bolivias selverklærede præsident kaldte indianere for "satanister"

Mark Weisbrot fordømmer OAS' valgobservatørhold i Bolivia som partisk.

"OAS løj om valget. OAS er slet ikke uafhængig – USA står for 60 procent af OAS' samlede budget. Og det er tydeligt, at Trump-administrationen aktivt har arbejdet for militærkuppet den 10. november i ledtog med blandt andre OAS", anklager Mark Weisbrot i en artikel på den amerikanske netportal commondreams.org.

OAS ændrede valgresultater

Men hvem er OAS egentlig?

Organisationen af Amerikanske Stater har 35 medlemslande i Nord-, Central- og Sydamerika. Hovedkvarteret ligger i Washington, USA.

OAS blev grundlagt i 1948 på et møde, hvor USA og yderligere 20 konservative stater deltog i Bogota, Colombia. Mødet blev ledet af den amerikanske udenrigsminister George C Marshall og resulterede i, at OAS's erklærede mål var at "bekæmpe kommunismen" i Sydamerika.

Dett mål er siden slettet fra formålsparagraffen.

I dag fremstilles OAS ofte som en "neutral" kilde og citeres ofte i vestlige medier og europæiske politikere. Men så sent som i 2018 nævnes OAS af USA's regering i en rapport om landets statsbudget – her bliver USA's bidrag til OAS motiveret med, at OAS "fremmer de amerikanske politiske og økonomiske interesser".

Luis Almagro fra Uruguay er i dag generalsekretær for OAS. Han er meget kritisk overfor regeringen i Venezuela. Han har aktivt støttet den selverklærede præsident her, kupmageren Juan Guaidó.

>> LÆS OGSÅ: Latinamerika – opgør med højreregeringer

OAS tæller alle lande i regionen bortset fra Cuba og Venezuela. De fleste af landene er politisk allierede med USA. Andre lande modsætter sig USA's dominans, men deltager alligevel i OAS for at samarbejde med andre latinamerikanske lande af anden politisk observans.

Også Haiti fik ubehagelig valg-dom

Ifølge Mark Weisbrot har OAS et langt "synderegister" i forhold til at varetage USA's interesser i Latinamerika. Organisationen hjælper med til at "ændre valgresultater", som USA ikke er tilfreds med, og nævner tilfældene med valgene i Haiti i år 2000 og 2011.

I 2011 afviste OAS' valgobservatører resultaterne af første runde af Haitis præsidentvalg uden statistiske beviser, siger Mark Weisbrot.

Her viste stemmeoptællingen, at politikeren Jude Célestin kom på andenpladsen og kunne gå videre til anden valgrunde. Men OAS dom var, at han kun kom på tredjepladsen og derfor ikke kunne gå videre.

Herefter trak Haitis regering sin støtte til Jude Célestin, og sangeren Maecel Martelly vandt valget. Senere viste afslørede dokumenter fra WikiLeaks, at USA af politiske grunde havde vendt sig mod Haitis regering.

OAS blander sig i nyt valg

Også den lille caribiske østat Dominica har været udsat for pres fra OAS. 

Fredag i sidste uge erklærede Dominicas udenrigsminister Francine Baron, at OAS' valgobservatører var uønskede op til parlamentsvalget den 6. december.

Det skyldes ifølge Baron, at OAS' generalsekretær Luis Almagro i sidste uge blandede sig i valgkampen ved at støtte oppositionen, der kræver en valgreform før valget.

I stedet har Dominica valgt at invitere valgobservatører fra FN og den caribiske samarbejdsorganisation CARICOM, rapporterer den latinamerikanske TV-station TeleSur.