Det er politikere og mediefolk i USA, der er skyld i de seneste dages uro omkring USA's ambassader i den arabiske verden. Tirsdag blev USA's ambassadør i Libyen dræbt, og i de seneste dage er ambassader forsøgt stormet i blandt andet Egypten og Yemen i protest mod en anti-muslimsk film, lavet i USA.
En tidligere ansat på USA's ambassade i Libyen, John Graham, siger nu til tv-stationen Russia Today, at visse politikere og folk i mediebranchen i USA decideret puster til racistiske og religiøse følelser i den arabiske verden.
- Hvad der chokerer mig er, at de simpelthen nærer hadet - blandt andet med indslag og udtalelser i vores nuværende præsidentkampagne, og bruger det til indenrigspolitiske spørgsmål, siger han.
Det er at spille initiativet over i hænderne på ekstreme islamister, tilføjer han.
Den omstridte film, der har skabt uroen, hedder "Innocence of Muslims" og er lavet af en israelsk-amerikaner, der blandt andet beskriver islam som "kræft" og afbilder profeten Muhammed i seng med kvinder. Tirsdag blev USA's ambassadør og tre andre dræbt i den libyske by Bengazi, da bevæbnede demonstranter gik til angreb på USA's konsulat i byen.
Om aftenen forsøgte demonstranter at storme USA's ambassade i Kairo i Egypten.
Hundreder stormede torsdag USA's ambassade i Yemens hovedstad Sanaa.
Der opstod her voldsomme sammenstød mellem politi og folkemængden, og politiet skød med skarpt mod dem.
Yemen Times skriver, at de amerikanske ambassadefolk blev evakueret.
USA opfordrer alle amerikanske statsborgere til at forlade landet med det samme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278