09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Anerkender Palæstina

Det spanske parlament:

Anerkender Palæstina

Det spanske parlament slutter sig til parlamenter i Europa, der anerkender en palæstinensisk stat. På fredag stemmer det franske parlament.

Flere og flere landes parlamenter i Europa anerkender en palæstinensisk stat.
FOTO: Electronic Intifada
1 af 1

Det spanske parlament har med en symbolsk erklæring vedtaget at anerkende staten Palæstina.

Erklæringen opfordrer den konservative regering til at anerkende Palæstina, 

Erklæringen opfordrer den konservative regering til at anerkende Palæstina, men der er ikke tale om en bindende beslutning, og der er heller ikke fastsat nogen tidsfrist.

– Hvis vi ønsker en effektiv anerkendelse af staten, skal det gøres i samarbejde med EU, sagde Jose Manuel Garcia-Margallo, den spanske udenrigsminister, inden afstemningen ifølge dagbladet El Mundo.

Erklæringen har dog den tilføjelse, at en anerkendelse først skal ske, når israelere og palæstinensere har forhandlet en løsning på plads.

Erklæringen fik støtte fra alle politiske grupper i parlamentet.

Parlamenterne i Storbritannien og Irland har også vedtaget erklæringer med opfordring til regeringerne om at anerkende Palæstina. Sverige er gået et skridt videre. Her har den nye socialdemokratisk-ledede regering officielt anerkendt staten Palæstina, hvilket har medført en vred protest fra Israel.

Hverken regeringen i London eller i Dublin har fulgt opfordringerne.

Den 28. november stemmer parlamentet i Frankrig om en erklæring, hvor den franske regering opfordres til at anerkende en palæstinensisk stat.

I Danmark har regeringen afvist at stemme om en symbolsk erklæring eller for den sags skyld at anerkende en palæstinensisk stat. 

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har før sagt, at det er svært at anerkende en stat, før det står klart, om sådan en stat "har nogen mulighed for at eksistere".

Men Folketinget skal drøfte en anerkendelse af Palæstina på torsdag den 11. december. Et forslag om at anerkende den palæstinensiske stat er fremsat af Af Christian Juhl (EL) , Nikolaj Villumsen (EL) , Holger K. Nielsen (SF) , Trine Mach (SF) og Johan Lund Olsen fra det grønlandske parti IA. 

De foreslår, at "Folketinget pålægger regeringen at anerkende Palæstina som en uafhængig og selvstændig stat inden for grænserne fra før 1967 og i forlængelse heraf give staten Palæstina fulde diplomatiske rettigheder. Herudover opfordrer Folketinget israelere og palæstinensere til at arbejde for fred og forsoning gennem fredsaftaler baseret på international ret og FN-resolutioner, herunder den gensidige anerkendelse af staten Israel og staten Palæstina".

I sidste uge sendte 660 offentlige kendte israelske personer et brev til de danske politikere til at anerkende en palæstinensisk stat.

I brevet skriver afsenderne blandt andet at, de "er bekymrede over det fortsatte politiske dødvande samt besættelsen og bosættelserne, som fører til fortsatte konfrontationer med palæstinenserne og ødelægger chancerne for et kompromis".

26.000 danskere har foreløbig sagt ’Anerkend Palæstina’ med deres underskrift på www.ms.dk/anerkend-palaestina. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2014 - 11:40   24. nov. 2014 - 12:00

Palæstina

Anders Fenger
Skribent
Fakta: Palæstina
  • 1922: Første folketælling i Palæstina: 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
  • 1947: FN vedtager at dele Palæstina.
  • 1948: Israel oprettes.
  • 1948: FN's Generalforsamling vedtager resolution 194 om Palæstina den 11. december 1948, at "flygtninge, der ønsker at vende tilbage til deres hjem og leve i fred med deres naboer, bør tillades at gøre dette snarest muligt".
  • 1949: Israel erobrer 78 procent af Palæstina. 700.000-800.000 palæstinensere bliver etnisk udrenset.
  • 1967: Israel erobrer resten af det historiske Palæstina – Øst-jerusalem, Vestbredden, men også de syriske Golanhøjder og det egyptiske Sinai.
  • 1967: FN's Sikkerhedsråds resolution 242 fra 22. november 1967 kræver: "Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt."

Kilder: FN, Leksikon.org, BBC, CNN