Et flertal i EU-parlamentet afviste i går at lade parlamentet udtrykke støtte til retten til fri abort.
Flertallet sendte en betænkning om kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder, der opfordrer EU-kommissionen til at fremsætte forslag om at støtte retten til fri abort, tilbage i udvalg.
Først fjerner de kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Og bagefter nægter de ordføreren ordet. Det hele er ganske forrykt.
Britta Thomsen, S
Det skete under en tumultagtig debat, hvor mandlige medlemmer af den konservative gruppe råbte og skreg, og den kvindelige ordfører blev buet ud, da hun forsøgte at tage ordet, fortæller Britta Thomsen, medlem af parlamentet for Socialdemokraterne.
- Først fjerner de kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Og bagefter nægter de ordføreren ordet. Det hele er ganske forrykt, fortæller Britta Thomsen.
Medlemmer i EU-parlamentet er op til afstemningen blevet bombarderet med mails fra den katolske lobby, som også har demonstreret udenfor parlamentet.
- Min mailboks har de seneste dage været overdænget med mails fra den katolske lobby, og de har demonstreret udenfor parlamentet, siger Britta Thomsen.
Der er forbud mod abort i Malta, Polen og Irland, mens de konservative regeringer i Spanien og Ungarn vil begrænse retten til abort.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278