På madoliefabrikken IFFCO i byen Suez i Egypten trækker en faglig konflikt om lønkompensation for inflation ud. Den 29. december blev 13 arbejdere og tillidsfolk arresteret og anklaget for at opfordre til strejke. Siden er de blevet frikendt ved en domstol, men nu ankes frikendelsen til en højere domstol og de 13 anklagede har forbud mod at vise sig på arbejdspladsen, skriver Det Internationale Fødevareforbund IUF.
Den 3. januar stormede politiet fabrikken og arresterede 13 arbejdere
IUF opfordrer til at der sendes protester til de egyptiske myndigheder, til landets præsident og til virksomheden. Appellen kan findes på IUF's hjemmeside: www.iufcampaigns.org.
I december 2016 rejste de ansatte krav om højere løn, fordi inflationen i Egypten er høj. Den 26. december fik de ansatte besked på, at selskabet havde bevilget et beløb til lønkompensation for inflation, men den lokale ledelse besluttede at næsten alle pengene skulle udbetales til ledelsen og kun en mindre del til arbejderne.
Protest den 29. december
Derfor organiserede fagforeningen en protest den 29. december. Protesten førte til, at politiet ransagede tillidsmandens hjem samt hjemmene hos fire ansatte. Den 3. januar stormede politiet fabrikken og arresterede 13 arbejdere, forklarer IUF.
Det er disse 13 arbejdere samt den lokale fagforeningsformand, som først blev frikendt ved en lokal domstol, men som nu risikerer at blive dømt ved en ankeinstans.
Disse arbejdere var med til at kæmpe mod den tidligere diktator Hosni Mubarak, tilføjer IUF. De kæmpede for demokrati og faglige rettigheder, som de nu kræver opfyldt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278