16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Arabiske lande fortsætter bombardementer

Yemen i flammer

Arabiske lande fortsætter bombardementer

Arabiske regimers bombardementer fra luften fortsætter, mens Yemens udenrigsminister foreslår at landene også indsætter tropper på landjorden. Saudi-Arabien afviser ikke ønsket.

Soldat, loyal overfor Yemens flygtede præsident, sidder i ruinerne efter et saudisk luftangreb torsdag ved hovedtaden Sanaa's lufthavn.
FOTO: Mohammed Huwais/AFP/Scanpix
1 af 1

På femte døgn har kampfly fra en række arabiske lande kastet bomber mod Houthi-militsen i Yemen. Forrest i angrebene er Yemens nabo, Saudi-Arabien, der leder en koalition af ni andre arabiske lande.

Jeg ved ikke, om nogen ønsker at gå ind i Yemen, men vi udelukker ikke noget.
Adel al-Jubeir, Saudi-Arabien.

Yemens vestvenlige udenrigsminister, Riyadh Yaseen, sagde i weekenden, at landstyrker fra de arabiske lande kan blive nødvendige i den næste fase af luftoperationenen.

Egypten foreslår fælles styrke

Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, foreslog ved åbningen af Den Arabiske Ligas topmøde lørdag i den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh, at man benytter den aktuelle uro til at få etableret en fælles arabisk styrke.

Ligaen gav i øvrigt opbakning til den militære luftoffensiv mod houthierne, som erobrede magten fra præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi i slutningen af januar. Houthierne trænger ifølge tv-stationen Al Jazeera nu sydpå mod byen Aden.

Luftangrebene var først planlagt til at slutte i løbet af en måned, men de synes nu at trække ud og forventes at vare op mod et halvt år, siger diplomatiske kilder ved topmødet til nyhedsbureauet Reuters.

Saudi-Arabiens udenrigsminister, Adel al-Jubeir, siger, at alle muligheder for yderligere indgriben i Yemen står åbne.

– Jeg ved ikke, om nogen ønsker at gå ind i Yemen, men vi udelukker ikke noget, siger han ifølge Reuters.

Koalitionen af arabiske lande, mener, at Houti-milisen er støttet af Iran, hvilket både houtierne og Iran dog benægter.

Den flygtede yemenitiske præsident kalder houthierne for Irans marionet.

USA støtter angrebene

Yemen ligger ud til det vigtige Røde Hav, hvor alle skibe, der passerer gennem Suez-kanalen, og store dele af verdens olietransporter sejler forbi.

Det Hvide Hus har meddelt, at USA yder logistisk støtte til operationen samt bidrager med efterretninger.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. mar. 2015 - 11:25   31. mar. 2015 - 11:47

Yemen

Anders Fenger
Skribent
Yemen
  • Republikken Yemen ligger på den sydlige arabiske halvø.
  • Yemen omgives af Saudi-Arabien, Oman og det Røde Hav.
  • Befolkning: Cirka 25 millioner.
  • Hovedstad: Sana'a.
  • Landet er det fattigste land i Mellemøsten på grund af årtiers underudvikling.
  • 53 procent er sunni-muslimer og 45 procent er shiamuslimer.
  • 63 procent af landets indtægter kommer fra eksport af råolie.
  • Der er påvist naturgasreserver.
  • Arbejdsløshed: 35 procent.
  • Regeringen har siden 1997 gennemført nedskæringer, dikteret af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF.
  • De krævede flydende valuta, mindre budgetunderskud og ophør af statstøtte til en række forbrugsvarer. 
  • IMF krævede også reform af den offentlige service.
  • Den USA-støttede præsident Ali Abdullah Saleh (1999-2012) blev tvunget til at trække sig efter uroligheder i 2011-12.
  • Den lige så USA-venlige præsident Abdo Rabbo Mansour Hadi trådte til i 25. februar, 2012, men måtte flygte fra hovedstaden.

Kilder: globalresearch.ca og UNHCR

Krigen i Yemen
  • I 2012 blev Yemens vicepræsident Abd-Rabbu Mansour Hadi præsident i Yemen, efter befolkningen væltede præsident Ali Abdulla Saleh.
  • Hadis modtandere er især al-Qaeda på den arabiske halvø (AQAP) og Houthi-gruppen fra nord-Yemen.
  • I januar 2015 tog Houthi-gruppen kontrollen over det meste af Yemens hovedstad, Sanaa, og tvang Hadi og hans regering væk fra magten.
  • I marts 2015 begyndte Saudi-Arabien og ni andre arabiske lande at bombe Houthi-gruppen for at hjælpe regeringen.
  • 15,9 mio mennesker – 61 procent af befolkningen – har i dag brug for humanitær bistand. 
  • Houthierne nægter beskyldninger om at være politisk styret af Iran.